Nyt aktivitetshus i Randers søger frivillige før åbning
10.3.2026 08:40:31 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Omkring 1. maj åbner et nyt aktivitetshus for ældre borgere i Randers, når dørene slås op til Aktivitetshuset Bakkegården på Lodsejervej 8A. Og nu inviteres frivillige med til at sætte retningen fra start.

Aktivitetshuset bliver kommunens femte aktivitetshus og et lokalt samlingspunkt for både beboere og ældre i lokalområdet – bygget i tæt samarbejde med nye frivillige.
”Vi håber at få frivillige med, som har lyst til at skabe et sted, hvor ældre i Randers kan mødes og føle sig hjemme. Det er en mulighed for at gøre en konkret forskel i sit lokalområde,” siger Nicolai Estrup, formand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune.
Fra café til åbent fællesskab
Bakkegården har tidligere haft en café, hvor beboere kunne købe mad og deltage i aktiviteter. Cafédriften er ophørt, men lokalet får nyt liv som åbent aktivitetshus for ældre i lokalområdet. Dele af køkkenet bevares og kan bruges af frivillige til fx fællesspisninger. Lokalet kan rumme større arrangementer som foredrag, banko og koncerter. Og i den hyggelige sofakrog og de mindre tilstødende lokaler kan små grupper mødes om fx håndarbejde, kortspil eller samtaler.
Allerede i dag er der aktiviteter som quiz, kreativ gruppe og kaffehygge på Bakkegården. Fremover er tanken, at endnu flere initiativer kan vokse frem – afhængigt af hvad frivillige og borgere ønsker at sætte i gang. Team Frivillighed, Aktivitetsudvalget på Bakkegården og Bakkegårdens ledelse har fået idéen til aktivitetshuset og kommer også til at skabe rammerne for huset fremover. Der findes også aktivitetshuse i Ø. Bjerregrav, Harridslev, Gjerlev og Langå.
Invitation til at få indflydelse
Den 26. marts kl. 15 holdes der generalforsamling, hvor interesserede kan høre mere om planerne og engagere sig i udviklingen. Her er der mulighed for at få konkret indflydelse på både aktiviteter og husets fremtidige retning. Man skal ikke tilmelde sig – bare dukke op.
Kontakter
Nicolai Estrup, formand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune, tlf. 42 20 18 03
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Hent dit nye kørekort i Borgerservice10.3.2026 10:38:52 CET | Pressemeddelelse
Normalt ankommer nye kørekort med posten, men på grund af udfordringer med postleveringen fra DAO ændrer Randers Kommune nu midlertidigt måden, nye kørekort bliver udleveret på.
Royal Run: Træn sammen med foreningerne i Randers Kommune9.3.2026 09:25:24 CET | Pressemeddelelse
Nye fællestræninger skal styrke fællesskabet og give endnu flere lyst til at bevæge sig frem mod Royal Run.
Ny sekretariatschef til Social- og arbejdsmarked i Randers Kommune4.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sanne Pagel Frederiksen er netop ansat som sekretariatschef i Social- og Arbejdsmarked i Randers Kommune. Hun kommer med solid erfaring fra social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune.
Royal Side Run bringer bevægelsesglæde til Randers Regnskov4.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 18. april danner Randers Regnskov rammen om et stemningsfuldt Royal Side Run. Det sker, når regnskoven i samarbejde med Randers Kommune inviterer til familieløb med fokus på fællesskab, bevægelse og oplevelser.
Træbroer på Bækkestien renoveres og fjernes midlertidigt27.2.2026 13:43:40 CET | Pressemeddelelse
På mandag den 2. marts går Randers Kommune i gang med at renovere to af de karakteristiske røde træbroer på Bækkestien i Randers. I forbindelse med arbejdet fjernes begge broer midlertidigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

