Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes

Gispende køer, ubrugelig mælk og en produktion, som går i stå. I USA har landmænd siden 2024 gjort sig bitre erfaringer med den frygtede fugleinfluenza (H5N1), som i adskillige tilfælde har spredt sig til kvæg for derefter at smitte køerne imellem. I enkelte tilfælde er mennesker også blevet smittet. 

Virussen overføres i stigende grad fra vilde fugle over på pattedyr – og altså især kvæg.

De amerikanske udbrud rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi herhjemme er tilstrækkeligt forberedt, hvis smitten skulle brede sig til danske kvæg. 

Men nu er der godt nyt til både myndigheder og urolige mælkeproducenter. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår risikoen for smitte er højest. De har overført de amerikanske smittedata til dansk kontekst – og det danner grundlaget for det nye værktøj.  

”Vi har sammenholdt detaljerede data om vilde fugles færden med kvægtæthed i USA for at beregne, hvor let smitten kan overføres fra vilde fugle til kvæg,” siger You Chang, som er postdoc på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. 

Der er endnu ikke konstateret fugleinfluenza i danske kvæg. Men erfaringerne fra USA, hvor flere end 1.000 besætninger på tværs af 19 stater er blevet smittet, viser, at der er god grund til at være forberedt. Den nylige påvisning af H5N1‑antistoffer hos flere hollandske malkekvæg og tidligere tilfælde hos britiske får tyder desuden på, at fugleinfluenza allerede kan være ved at sprede sig til andet husdyr end fjerkræ i Europa. Forskerne bag studiet vurderer, at det formentlig er et spørgsmål om tid, før også danske køer bliver testet positive for fugleinfluenza – og der er derfor brug for viden.  

”Det er det første europæiske studie, som ved hjælp af udbrudsdata fra USA vurderer risikoen for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til kvæg, og som overfører de data til en europæisk kontekst,” fortæller Beate Conrady, som er professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.

Danmark er ekstra udsat 

Flere af smitteudbruddene på amerikanske kvægfarme er direkte forbundet til vilde fugle. Og fordi Danmark ligger placeret langs vigtige trækfugleruter, så er vores lille land særligt udsat. Med det nye værktøj har forskere kombineret forekomsten af vilde fugle, deres bevægelsesmønstre og udbrud i de andre EU-lande med information om kvægtæthed. Og med denne viden kan man altså lokalisere hvor – og hvornår på året – risikoen for smitte er størst. 

”Det giver danske landmænd en mulighed for at være på vagt, hvis de ved, at de befinder sig i et højrisiko-område, og det er et tidspunkt på året, hvor risikoen er høj. Så kan de holde ekstra øje med, om deres dyr har symptomer. Samtidig giver den nye viden myndighederne mulighed for at overveje mere målrettet overvågning – for eksempel ved at teste mælk for tidlige tegn på smitte.” siger You Chang. 

Af værktøjet fremgår det, at risikoen for smitte er størst fra december til marts, og at det særligt er landmænd, som holder til langs landets vestlige kyster samt Lolland som skal være på vagt.  

Beredskab bør være standard 

Det første bekræftede smittetilfælde hos kvæg blev registreret i 2024 i den amerikanske delstat Texas. Og virussen spreder sig ikke bare dyrene imellem. I USA er 71 mennesker blevet smittet med sygdommen, som særligt har vist sig som infektion i øjnene. Det er primært ansatte i fjerkræ- og mejerisektoren, der er blevet smittet. 

Selvom smitten endnu ikke er påvist herhjemme, så er der god grund til at være forberedt. 

“At være klar til en potentiel smitte i Danmark er afgørende. Forberedelse bør ikke være en luksus – det bør være standard," siger Beate Conrady.

Forskerne understreger, at studiet først og fremmest ser på, hvorvidt virusset kan hoppe fra vilde fugle til danske kvægbesætninger. Om det derefter kan sprede sig videre mellem landets gårde, er fortsat uklart – og noget, forskerne stadig undersøger.

Om studiet

• Projektet er finansieret af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden. 
• Er publiceret i Preventive Medicine