Længst ventetid på byggetilladelse i Tårnby Kommune
9.3.2026 14:01:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Tårnby Kommune skal man i gennemsnit vente 176 dage på tilladelse, mens man i Vallensbæk kun skal vente 2 dage. I syv kommuner i hovedstadsområdet falder ventetiden, mens den stiger i otte kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Har du planer om at bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Tårnby Kommune eller Albertslund Kommune skal du muligvis væbne dig med lidt tålmodighed. Det samme gælder i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg kommuner, der alle har en ventetid på i gennemsnit mindst 100 dage.
Ventetiderne i Tårnby, Albertslund, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Gentofte er så lange, at de alle får en plads i top ti over kommuner, som har de længste ventetider i hele landet. Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Når man skal vente over fem måneder på en byggetilladelse i Tårnby, er det en stor udfordring for både virksomheder og borgere, der ønsker at sætte byggeprojekter i gang. Det er vigtigt at huske, at der bag hver ansøgning gemmer sig et projekt, som ikke bliver sat i gang. Det kan spænde ben for vækst og udvikling i kommunen, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden, Nina Dencker Nielsen.
Til gengæld har Vallensbæk, Glostrup og Hvidovre en hurtig sagsbehandlingstid på i gennemsnit henholdsvis 2, 27 og 24 dage.
- Det er meget positivt, at flere kommuner som Vallensbæk og Glostrup leverer hurtige sagsbehandlingstider. For vores medlemmer betyder det, at de kan planlægge og få projekterne godt i gang. Det er afgørende for både større og mindre medlemmer, at de får en hurtig afklaring, siger Nina Dencker Nielsen fra DI Byggeri Hovedstaden.
Selvom ventetiden kan være lang, glæder DI Byggeri Hovedstaden sig over, at ventetiden er faldet i syv kommuner. F.eks. er ventetiden i Lyngby-Taarbæk faldet fra i gennemsnit 137 til 109 dage. I det store billede er der dog flere kommuner, hvor sagsbehandlingstiden stiger, eksempelvis i Albertslund, hvor ventetiden er steget fra 69 til 145 dage og i Høje-Taastrup, der er steget fra et gennemsnit på 56 til 82 dage.
- Det er bekymrende, at sagsbehandlingstiderne stiger i så mange kommuner. Vores klare opfordring er, at kommunerne udveksler erfaringer om de gode eksempler. For det er vigtigt at holde fast i, at flere har gjort en reel indsats for at forbedre sagsbehandlingen siger Nina Dencker Nielsen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden.
Se hvor lang ventetiden er i din kommune her
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden Nina Dencker Nielsen, telefon 46 56 16 16
Presseansvarlig hos DI Byggeri Daniel Mølgaard Jensen, telefon 28 44 72 79
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland