Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp
7.3.2026 07:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.

Midt i en hektisk valgkamp afholder Folkekirkens Nødhjælp den årlige landsindsamling på søndag d. 8. marts. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, mener, at landsindsamlingen er en oplagt mulighed for at tage en pause fra valgkampen. Og han kommer med en klar opfordring til politikerne:
”Debatten om udviklingsbistand fylder meget, men vi ved, at viljen til at hjælpe mennesker i nød ikke har én farve. Midt i en valgkamp, hvor uenigheder fremhæves konstant, er det værd at huske på alt det, der samler os," siger han.
Folkekirkens Nødhjælp har derfor inviteret alle folketingskandidater til at samle ind til mennesker i nød i verdens brændpunkter. Og der er bred opbakning.
Flere partier har allerede meldt sig
Rundt omkring i landet vil man på søndag finde flere ministre fra regeringen og ikke mindst folketingskandidater fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten, der stemmer dørklokker for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp.Men politikerne går ikke alene. Omkring 12.000 frivillige samler ind i hele landet sammen med Folkekirkens Nødhjælp.
Pengene fra årets indsamling går blandt andet til akut nødhjælp i Gaza, Ukraine og Sydsudan. Sidste år samlede danskerne mere end 13 millioner kroner ind. I år håber organisationen, at den store frivillige opbakning vil føre til endnu et stærkt resultat.
”Vi oplever rekordstort engagement fra alle typer af frivillige i år – fra helt unge konfirmander til garvede seniorfrivillige. Og nu også politikere på tværs af det politiske spektrum. Det vidner om, at den danske vilje til at hjælpe er meget bredt forankret,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.
Landsindsamlingen finder sted søndag 8. marts over hele landet. Læs mere på nødhjælp.dk/indsamling.
Nøgleord
Kontakter
Christina PedersenKommunikationsansvarlig
Tlf:28744669chpe@dca.dkRikke Hovn PoulsenKommunikationsrådgiver
Tlf:22276376ripo@dca.dkBilleder




Links
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Valgstrid skaber rekordstor opbakning til nødhjælpsindsamling5.3.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer milliardbesparelser på udviklingshjælpen, sender tusindvis af indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp et klart signal: Vi må ikke vende verden ryggen.
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
Højspændt verden får tusindvis på gaden til indsamling19.2.2026 13:42:15 CET | Pressemeddelelse
Globale trusler og nedskæringer på udviklingsbistanden får flere til at melde sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 8. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum