Dansk Folkeparti mangler 35 milliarder kroner om året til at finansiere partiets pensionsforslag

PENSION

Hvis Dansk Folkepartis udmelding om en pensionsalder på 69 år skal blive til virkelighed, skal partiet finde 35 milliarder kroner om året i ny finansiering.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Finansministeriet.

"35 milliarder kroner om året er rigtig mange penge. Det svarer til cirka 60 procent af udgifterne på hele ældreområdet. Det er uansvarligt og useriøst at komme med politiske udmeldinger med så store ubetalte regninger," siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og medlem af pensionskommissionen.

”Dansk Folkeparti skylder at fortælle, hvordan de vil finansiere partiets pensionspolitik. Skal der skæres i velfærden? Skal skatterne forhøjes? Skal vi bruge færre penge på forsvar og sikkerhed? Det bør vælgerne få at vide, inden de skal stemme,” siger Lars Andersen.

Analysens hovedkonklusioner

• DF vil fastfryse pensionsalderen på 69 år. Forslaget koster 82 milliarder kroner om året.

• I partiets 2030-plan er der dog kun afsat finansiering for 47 milliarder kroner (omregnet til 2026-niveau) inklusive at tømme overholdbarheden.

• Partiets pensionsforslag mangler altså finansiering for 35 milliarder kroner.

• Ved en fastfrysning af pensionsalderen på 70 år mangler partiet 22 milliarder kroner i finansiering.

Læs analysen her

Regnestykket: DF’s dyrere og dyrere pensionspolitik

Dansk Folkeparti har af flere omgange foreslået, at pensionsalderen ikke må stige.

Først ville partiet fastfryse pensionsalderen ved 70 år. I marts 2024 lancerede Dansk Folkeparti således en 2030-plan, hvor partiet fremlagde et forslag om, at pensionsalderen ikke måtte stige til mere end 70 år fra 2040.

En fastfrysning af pensionsalderen ved 70 år koster ifølge Finansministeriet, hvad der svarer til 2,2 procent af BNP – eller 69 milliarder kroner om året. I Dansk Folkepartis 2030-plan er der finansiering til pensionsforslaget for i alt 47 milliarder kroner.

Men siden har Dansk Folkeparti skærpet sin politik til, at pensionsalderen skal fastholdes på 69 år fra 2035. Det skete for eksempel i Politiken den 25. februar 2026.

Det er dyrere at fastfryse pensionsalderen på 69 år end ved 70 år.

Ifølge Finansministeriet koster det ene ekstra år et beløb, der svarer til 0,4 procent af BNP. Det skal lægges oven i de nævnte 2,2 procent af BNP.

I alt koster det derfor 82 milliarder kroner om året at fastfryse pensionsalderen ved 69 år.

Da Dansk Folkeparti i sin 2030-plan kun har anvist finansiering for 47 milliarder kroner, mangler der et tocifret milliardbeløb for at gennemføre partiets pensionspolitik.

Mere præcist mangler der 35 milliarder kroner om året.

Tabel: Dansk Folkeparti mangler 35 milliarder kroner

Tabellen viser Dansk Folkepartis finansiering, jf. partiets 2030-plan, samt de seneste beregninger af, hvad det vil koste at fastholde pensionsalderen på 69 år fra 2035 (2026-niveau).

Finansiering/udgifter	Procent af BNP	Beløb
Nuværende overholdbarhed på de offentlige finanser	1,2 pct.	+38 mia. kr.
DF's yderligere finansiering til pension i 2030-plan	0,3 pct.	+9 mia. kr.
Finansiering til pension i DF's 2030-plan i alt	1,5 pct.	+47 mia. kr.
Udgift ved at fastholde pensionsalderen på 69 år	2,6 pct.	-82 mia. kr.
Manglende finansiering i alt	1,1 pct	-35 mia. kr.

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Dansk Folkeparti

Anmærkning: Beløbene er opgjort som andel af det strukturelle BNP i 2026, jf. seneste mellemfristede forløb fra Finansministeriet (februar 2026).

Baggrund: Derfor koster det penge at fastfryse pensionsalderen

I 2006 indgik den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget en velfærdsaftale, der blandt andet indførte et princip om, at pensionsalderen skulle stige, i takt med at befolkningen samlet set ville blive ældre. Dansk Folkeparti var med i velfærdsaftalen.

Indekseringsprincippet skulle sikre, at de offentlige finanser kunne følge med den demografiske udvikling.

Det betyder, at hvis pensionsalderen fastfryses i forhold til det gældende indekseringsprincip i velfærdsaftalen, vil det øge de offentlige udgifter og reducere skatteindtægterne.

Dermed svækkes de offentlige finanser permanent.

De offentlige finanser er dog overholdbare. Det vil sige, at der i fremtiden er penge i statskassen til at bruge på nye politiske tiltag, for eksempel pensionstiltag.

De penge har Dansk Folkeparti dog allerede brugt i partiets økonomiske 2030-plan.

Læs analysen her