Historisk mange børn undervises uden for den almene folkeskole
4.3.2026 05:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Mere end hvert fjerde barn undervises nu uden for den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For under to årtier siden var det hvert femte barn. Udviklingen skyldes, at flere elever går i specialklasser eller på specialskoler, men også at de rigeste familier i højere grad sender deres børn i private skoler.

FOLKESKOLEN
Mere end hvert fjerde barn undervises i dag uden for den almene folkeskole.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af seneste data fra Danmarks Statistik og Uddannelsesstatistik.dk.
Andelen af elever, der bliver undervist uden for den almene folkeskole, er siden 2008 steget fra knap 20 procent til 26 procent i 2024. Det er historisk højt.
I samme periode er andelen af elever, der går på fri- og privatskoler, steget.
”Når flere elever vælger folkeskolen fra, enten fordi de ikke trives, eller fordi forældre foretrækker private skoletilbud, så er der risiko for, at folkeskolen mister sin status som det naturlige skolevalg,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Store socioøkonomiske forskelle
Analysen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvem der sender deres børn i private skoler, og hvilke børn der dermed er tilbage i folkeskolen.
Det er især de rigeste, der i højere grad end tidligere sender deres børn i private skoler.
”Når de rigeste vælger at sende deres børn i private skoler, kan det være et udtryk for at folkeskolens kvalitet ikke opleves at være høj nok. Samtidig peger stigningen i specialtilbud på, at den almene folkeskole har svært ved at indfri de støttebehov, som nogen elever har brug for. Det kræver flere investeringer i folkeskolen, så den igen kan leve op til de krav og behov der stilles,” siger Troels Lund Jensen.
Hvert fjerde barn fra den rigeste femtedel af befolkningen går på en fri- eller privatskole, hvilket er højere end for 15 år siden. Andelen er steget fra cirka 19 procent i 2011 til lidt mere end 26 procent i 2024.
I samme periode er andelen blandt de fattigste uændret. Cirka 13 procent af børnene fra den fattigste femtedel går på private skoler.
“Udviklingen er et symptom på et samfund, der lever mere og mere opdelt. Når børns skolegang i stigende grad afspejler forældrenes økonomi, underminerer det folkeskolens grundlæggende idé om at være et fælles fundament for alle børn,” siger Troels Lund Jensen.
Børn fra lavindkomstfamilier modtager i stigende grad specialundervisning
Samtidig er der en højere andel af elever, der modtager undervisning i folkeskolens specialklasser eller på specialskoler.
Blandt den fattigste femtedel går næsten hvert 10. barn nu i specialtilbud, og de fattigste familier står for 40 procent af den samlede stigning i segregeret specialundervisning siden 2011.
”De seneste to årtier har der aldrig været flere elever i specialklasser og specialskoler, end der er i dag. Det viser, at kommunerne er villige til at hjælpe de børn, der har behov for et undervisningstilbud uden for den almene undervisning. Men udviklingen sætter folkeskoleøkonomien under pres, fordi specialtilbud er markant dyrere end almenundervisning,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- Fra skoleåret 2008/2009 til 2024/2025 er andelen af elever i 0.-9. klasse, der undervises i folkeskolens almenklasser faldet fra 80,5 procent til 74,0 procent.
- Udviklingen skyldes især flere elever i private skoler, hvor andelen er steget fra 13,4 procent til 19,0 procent, men også at flere undervises i specialklasser- eller specialskoler.
- Elevaktiviteten i folkeskolens almenklasser er faldet på tværs af indkomstgrupper, men mest blandt den rigeste femtedel af befolkningen.
- Blandt den fattigste femtedel af familierne modsvares faldet på folkeskolens almenområde af et større behov for undervisning i specialklasser og specialskoler.
- For den brede middelklasse modsvares faldet på folkeskolens almenområde af en kombination af specialtilbud og private skoler, men hvor private skoler fylder mere, jo større familiens indkomst er.
- For den rigeste femtedel af familierne modsvares faldet i folkeskolens almenklasser i meget høj grad af aktivitet på private skoler, og kun i meget lille grad af øget aktivitet i specialklasser og specialskoler.
Tabel: Flere forlader folkeskolen
Tabellen viser den samlede udvikling i antal og andelen af elever i folkeskolen, offentlige specialtilbud, fri- og privatskoler og efterskoler. Tidsperioderne er opgjort i skoleår.
|
Antal |
Andel |
|||||
|
2008/2009 |
2024/2025 |
Forskel |
2008/2009 |
2024/2025 |
Forskel |
|
|
Folkeskolen |
549.000 elever |
469.000 elever |
-81.000 elever |
80,5 pct. |
74,0 pct. |
-6,5 procentpoint |
|
Specialtilbud |
29.000 elever |
35.000 elever |
5.000 elever |
4,3 pct. |
5,5 pct. |
1,2 procentpoint |
|
Private skoler |
91.000 elever |
120.000 elever |
29.000 elever |
13,4 pct. |
19,0 pct. |
5,6 procentpoint |
|
Efterskoler |
11.000 elever |
7.000 elever |
-4.000 elever |
1,6 pct. |
1,1 pct. |
-0,5 procentpoint |
|
Øvrige |
1.000 elever |
3.000 elever |
1.000 elever |
0,2 pct. |
0,4 pct. |
0,2 procentpoint |
|
I alt |
683.000 elever |
633.000 elever |
-50.000 elever |
100,0 pct. |
100,0 pct. |
|
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Uddannelsesstatistik.dk
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se tallet for dit postnummer: Så mange ejerboliger er under én million kroner værd3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 45 procent af ejerboligerne i landkommunerne har en ejendomsvurdering under én million kroner, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor mange ejerboliger det gælder i din kommune og dit postnummer.
Ny analyse: Danmarks eksport er mindre følsom over for Trumps told end tidligere24.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i årevis, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld er den tilsvarende eksport til resten af verden steget til et rekordhøjt niveau. Den fysiske vareeksport til USA udgør nu 2,9 procent af den samlede danske eksport, der generelt vokser.
4 ud af 10 unge boligejere i København har velhavende forældre: Se tallet for din kommune19.2.2026 10:17:04 CET | Pressemeddelelse
Børn af velhavende forældre fylder mere og mere på boligmarkederne i storbyerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tendensen er særlig tydelig i og omkring København og Aarhus, mens unge uden for de store byer ikke har brug for velhavende forældre for at blive boligejere.
Prognose trodser geopolitisk uro: Dansk eksport vil fortsat vokse17.2.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer med ny prognose, at dansk eksport vil vokse med cirka to procent om året frem mod 2027. Det samme gælder det danske BNP.
Ny beregning af råderummet: De offentlige finanser forværres efter 203010.2.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
De offentlige indtægter kommer til at tabe terræn til udgifterne, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Selvom bruttoråderummet vokser, når man kigger helt frem til 2035, er der ikke øget luft i de offentlige budgetter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum