Ny analyse: Danmarks eksport er mindre følsom over for Trumps told end tidligere
24.2.2026 06:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i årevis, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld er den tilsvarende eksport til resten af verden steget til et rekordhøjt niveau. Den fysiske vareeksport til USA udgør nu 2,9 procent af den samlede danske eksport, der generelt vokser.

DANSK ØKONOMI
Allerede inden Trump vendte tilbage til Det Ovale Værelse sidste år, har danske virksomheder i høj grad omstillet sig væk fra risikoen for forhøjede toldsatser.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Eurostat.
Told kan kun pålægges den fysiske vareeksport. Det vil sige varer, der fysisk flytter sig fra ét land til ét andet.
Analysen viser, at Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i årevis.
Den fysiske vareeksport til USA udgjorde 26,9 milliarder kroner i perioden august til december 2025, der dækker månederne efter indførelsen af amerikansk told på europæiske varer.
Det svarer til 16,8 procent af den danske eksport til USA i perioden. Til sammenligning udgjorde den toldfølsomme eksport 47,3 procent af eksporten til USA i 2019.
Samtidig udgør den toldfølsomme eksport til USA kun 2,9 procent af den samlede danske eksport til alle lande.
”Dansk eksport har fortsat sin flotte udvikling på trods af Trumps told. Længe før Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har den danske eksport ændret karakter, så dansk økonomi er blevet mindre afhængig af at eksportere fysiske varer til USA,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Danske virksomheder eksporterer relativt færre varer fra dansk til amerikansk grund. Det er udtryk for rettidig omhu, hvor danske virksomheder i højere grad finder andre afsætningskanaler og i mindre grad eksporterer fysiske varer direkte til USA. Det betyder, at effekten af Trumps toldsatser er begrænset for samfundsøkonomien," siger Frederik Olsen.
Særligt den danske medicinalindustri ejer i højere grad fabrikker i USA, hvilket betyder, at flere eksportvarer fra Danmark til USA ikke længere krydser landegrænser.
Samtidig har den fysiske vareeksport til alle andre lande end USA nået helt nye højder.
Mellem august og december 2025 eksporterede danske virksomheder varer, der krydsede den danske grænse, for 384,5 milliarder kroner til andre lande end USA. Det er det højeste tal for de måneder nogensinde.
Analysen peger dog på, at hvis den europæiske økonomi bliver ramt af amerikanske toldsatser, kan det have en effekt på den dansk eksport.
”Højere toldsatser på andre europæiske lande kan have indirekte betydning for dansk økonomi via vores eksport til de lande. Hvis tyske virksomheder sælger mindre, skal de bruge færre komponenter fra danske virksomheder," siger Frederik Olsen.
Analysens hovedkonklusioner
- Den toldfølsomme danske vareeksport til USA var på 26,9 milliarder kroner i perioden efter USA’s indførsel af forhøjede toldsatser (fra august til december 2025). Det er det laveste niveau siden 2018.
- Det svarer til 16,8 procent af den samlede eksport til USA og 2,9 procent af den samlede danske eksport mellem august og december 2025. Til sammenligning udgjorde den toldfølsomme eksport 47,3 procent af eksporten til USA i 2019. Danske virksomheder har altså i høj grad allerede omstillet sig væk fra risikoen for forhøjede toldsatser.
- Samtidig er Danmarks fysiske vareeksport til andre lande end USA steget til 384,5 milliarder kroner (august-december 2025). Det er det højeste niveau nogensinde, og det vidner om, at danske virksomheder stadig eksporterer varer ud af Danmark og er gode til at finde nye afsætningskanaler.
- Effekten af told på varer er ikke ubetydelig for det samlede EU. Mellem august og november 2025 eksporterede EU-landene fysiske varer til USA for 1227,7 milliarder kroner. Der er dog sket et fald i 2025.
Tabel: Kun 2,9 procent af Danmarks samlede eksport er følsom over for Trumps told
Tabellen viser andelen af toldfølsom eksport for henholdsvis den samlede eksport til USA og den samlede eksport til alle lande.
|
Andel af eksport til USA |
Andel af eksport til alle lande |
|
|
2014 |
37,7 pct. |
3,8 pct. |
|
2015 |
43,3 pct. |
4,9 pct. |
|
2016 |
46,1 pct. |
4,5 pct. |
|
2017 |
38,0 pct. |
3,8 pct. |
|
2018 |
37,9 pct. |
4,4 pct. |
|
2019 |
47,3 pct. |
6,2 pct. |
|
2020 |
41,8 pct. |
5,4 pct. |
|
2021 |
31,8 pct. |
4,2 pct. |
|
2022 |
31,1 pct. |
4,8 pct. |
|
2023 |
20,0 pct. |
3,3 pct. |
|
2024 |
16,1 pct. |
3,0 pct. |
|
2025 |
16,8 pct. |
2,9 pct. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Presseinvitation: Kom med til Ulighedens Topmøde 20269.4.2026 14:30:22 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres: På onsdag den 15. april samles cirka 100 samfundsaktører med interesse for ulighedens dynamikker til en konference med oplæg, interview og partilederdebat. Akkreditering sker ved mail til jk@ae.dk
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum