AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

4 ud af 10 unge boligejere i København har velhavende forældre: Se tallet for din kommune

19.2.2026 10:17:04 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

Del

Børn af velhavende forældre fylder mere og mere på boligmarkederne i storbyerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tendensen er særlig tydelig i og omkring København og Aarhus, mens unge uden for de store byer ikke har brug for velhavende forældre for at blive boligejere.

Børn af velhavende forældre fylder mere og mere på boligmarkederne omkring de større byer. Særligt i København og Aarhus er der en tydelig overræpensation af unge med velhavende forældre. I København gælder det for 43,0 procent af de unge boligejere, mens det i Aarhus er 32,0 procent.
Børn af velhavende forældre fylder mere og mere på boligmarkederne omkring de større byer. Særligt i København og Aarhus er der en tydelig overræpensation af unge med velhavende forældre. I København gælder det for 43,0 procent af de unge boligejere, mens det i Aarhus er 32,0 procent.

ULIGHED PÅ BOLIGMARKEDET

Flere og flere unge boligejere i storbyområderne kommer fra de mest velhavende familier i Danmark.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Mere end fire ud af ti 18-29-årige boligejere i Københavns Kommune har forældre, der har en formue i den øverste tiendedel.

Den andel er vokset over de seneste år fra 38,0 procent i 2021 til 43,0 procent i starten af 2025 – mens det i Frederiksberg Kommune nu er over halvdelen af unge boligejere, der har velhavende forældre.

Også i Aarhus Kommune er der sket en stigning – fra 31,2 procent til 32,0 procent.

Til sammenligning er tallet på landsplan 14,3 procent af de unge boligejere, der har velhavende forældre. Det er også flere end tidligere.

"De eksplosivt stigende boligpriser i de store byer betyder, at rige forældre i højere grad er afgørende for, hvem der har mulighed for at blive boligejer som ung. Det viser, at den sociale arv er tydeligt til stede på det danske boligmarked," siger chefanalytiker Sune Caspersen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Uden for storbyerne ser billedet anderledes ud

Mens unge med pengestærke forældre sidder tungt på storbyernes boligmarkeder, er der uden for de største byer ingen tegn på, at de unge har brug for velhavende forældre for at blive boligejere.

Uden for storbyområderne er andelen af unge boligejere med velhavende forældre nogenlunde uændret på 8,6 procent – det samme niveau som i 2021.

"Kontrasten mellem København og resten af landet er slående. I hovedstaden handler det i stigende grad om, hvilken familie du kommer fra, mens det uden for storbyerne stadig er muligt at købe bolig uden at have velhavende forældre," siger Sune Caspersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Hver syvende unge boligejere på 18-29 år har forældre, hvis formue placerer dem blandt de ti procent mest velhavende på deres årgang. Børnene fra velhavende hjem er dermed overrepræsenterede blandt de unge boligejere.

  • Det er særligt i hovedstadsområdet, Nordsjælland og Aarhus, at unge boligejere med velhavende forældre er overrepræsenterede. I de øvrige storbyer Odense og Aalborg er der dog også en overrepræsentation af unge boligejere med pengestærke forældre.

  • I København er andelen af unge boligejere med velhavende forældre vokset kraftigt på få år fra 38 procent i 2021 til 43 procent i starten af 2025. På landsplan har udviklingen samtidig været opadgående fra 13,4 procent i 2021 til 14,3 procent i 2025.

  • Uden for storbyområderne er der ingen tegn på, at de unge har brug for velhavende forældre for at blive boligejere.

Se tallet for din kommune: Hvor stor en del af de unge boligejere har rige forældre?

Tabellen viser andelen af 18-29-årige boligejere, hvis forældre er blandt de 10 procent mest formuende på landsplan.

Kommune

Andel unge boligejere med rige forældre

Hele landet

14,3 pct.

Albertslund

4,5 pct.

Allerød

20,7 pct.

Assens

4,0 pct.

Ballerup

17,1 pct.

Billund

8,7 pct.

Bornholm

3,0 pct.

Brøndby

0,0 pct.

Brønderslev

4,1 pct.

Dragør

27,3 pct.

Egedal

11,9 pct.

Esbjerg

8,8 pct.

Favrskov

10,9 pct.

Faxe

4,3 pct.

Fredensborg

13,1 pct.

Fredericia

5,6 pct.

Frederiksberg

52,4 pct.

Frederikshavn

6,7 pct.

Frederikssund

8,9 pct.

Furesø

20,0 pct.

Faaborg-Midtfyn

4,9 pct.

Gentofte

37,4 pct.

Gladsaxe

19,4 pct.

Glostrup

10,3 pct.

Greve

12,4 pct.

Gribskov

8,1 pct.

Guldborgsund

4,0 pct.

Haderslev

5,8 pct.

Halsnæs

3,3 pct.

Hedensted

6,9 pct.

Helsingør

12,1 pct.

Herlev

15,8 pct.

Herning

10,7 pct.

Hillerød

13,7 pct.

Hjørring

5,5 pct.

Holbæk

7,5 pct.

Holstebro

6,2 pct.

Horsens

8,6 pct.

Hvidovre

11,5 pct.

Høje-Taastrup

6,8 pct.

Hørsholm

28,0 pct.

Ikast-Brande

8,2 pct.

Ishøj

5,4 pct.

Jammerbugt

6,8 pct.

Kalundborg

5,9 pct.

Kerteminde

6,7 pct.

Kolding

8,5 pct.

København

43,0 pct.

Køge

11,1 pct.

Langeland

9,1 pct.

Lejre

7,5 pct.

Lemvig

4,8 pct.

Lolland

2,6 pct.

Lyngby-Taarbæk

36,8 pct.

Mariagerfjord

5,9 pct.

Middelfart

9,1 pct.

Morsø

4,7 pct.

Norddjurs

4,3 pct.

Nordfyns

5,0 pct.

Nyborg

4,0 pct.

Næstved

5,5 pct.

Odder

8,1 pct.

Odense

13,3 pct.

Odsherred

5,0 pct.

Randers

6,4 pct.

Rebild

6,9 pct.

Ringkøbing-Skjern

8,0 pct.

Ringsted

6,8 pct.

Roskilde

14,8 pct.

Rudersdal

33,9 pct.

Rødovre

10,8 pct.

Silkeborg

10,3 pct.

Skanderborg

11,5 pct.

Skive

5,8 pct.

Slagelse

6,7 pct.

Solrød

12,3 pct.

Sorø

8,5 pct.

Stevns

4,3 pct.

Struer

6,4 pct.

Svendborg

8,8 pct.

Syddjurs

8,0 pct.

Sønderborg

5,8 pct.

Thisted

5,1 pct.

Tønder

3,8 pct.

Tårnby

11,3 pct.

Vallensbæk

13,5 pct.

Varde

6,3 pct.

Vejen

6,7 pct.

Vejle

8,7 pct.

Vesthimmerlands

6,9 pct.

Viborg

7,1 pct.

Vordingborg

6,2 pct.

Aabenraa

6,2 pct.

Aalborg

12,7 pct.

Aarhus

29,3 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye