Nu kan der søges støtte til projekter, der udvikler vejgodstransporten
2.3.2026 06:00:00 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
FDE Fonden, stiftet af brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), har åbnet årets første ansøgningsrunde og inviterer virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport. I denne runde håber fonden blandt andet at modtage ansøgninger om støtte til etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer.

FDE Fonden har netop åbnet for sin 32. ansøgningsrunde. Frem til den 31. marts 2026 kan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører søge støtte til projekter, der udvikler og styrker den danske vejgodstransport.
”Vi har nu gennem de sidste 16 år støttet et hav af forskellige projekter, som på hver deres måde har bidraget til branchens fortsatte udvikling og til konkrete forbedringer i hverdagen ude på vejene. Det er vi meget stolte over, og nu glæder vi os til igen at modtage en masse gode ansøgninger,” siger Jens Iwer Petersen, formand for FDE Fonden.
Som vanligt kan der søges midler til projekter inden for en række forskellige områder. Der kan blandt andet søges støtte til projekter inden for klima og miljø, digitalisering og automatisering, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, færdselssikkerhed i transport med lastbiler, uddannelse og videndeling samt brancheimage og historie.
Fonden kan desuden yde støtte til vognmænd, chauffører og administrative medarbejdere, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende er kommet i en vanskelig situation.
Støtte til flere offentligt tilgængelige snebroer
Flyvende sne og is fra taget af lastbiler og trailere kan udgøre en alvorlig risiko i trafikken. Derfor ønsker fonden at støtte etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer, så chauffører på sikker vis kan fjerne sne og is fra tagene.
”Sne og is på lastbilernes tage er en tilbagevendende udfordring hver vinter. Vi vil gerne støtte løsninger, der øger sikkerheden for både chauffører og øvrige trafikanter, og som giver chaufførerne bedre forudsætninger for at leve op til kravene om at fjerne sne og is. Derfor håber vi at se ansøgninger om støtte til etablering af snebroer rundt omkring i landet,” fortæller Jens Iwer Petersen.
Ansøgninger skal indsendes senest den 31. marts 2026. Information om ansøgningsprocessen og tidligere støttede projekter findes på www.fdefonden.dk. Ansøgere kan forvente svar ultimo maj.
Kontakter
Helene Gohr PetersenKommunikationskonsulent
Tlf:60208970hgpe@itd.dkJens Iwer PetersenFormand for FDE Fonden
Tlf:20201952jip@fdefonden.dkUlla M. ThietjeAdministrator
Tlf:74671233umt@itd.dkLinks
FDE Fonden
FDE Fonden har til formål at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for transport- og logistikbranchen. Fonden kan herudover også anvende sine midler til uddeling til rent sociale formål relateret til transport- og logistikbranchen. Fonden har to årlige ansøgningsrunder – i marts og i september.
I den seneste uddelingsrunde i september 2025 fik 26 projekter støtte for i alt 1,2 mio. kr. Projekterne omfattede blandt andet nye undervisningsmaterialer, trafiksikkerhedsinitiativer og tiltag, der skal inspirere næste generation til at vælge en fremtid i branchen. Derudover uddeler fonden hvert år Initiativprisen i logistik- og transportbranchen.
FDE Fonden blev etableret 1. november 2009 og er stiftet af ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Læs mere på fondens hjemmeside www.fdefonden.dk.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum