Mæglerdirektør og stifter: Formueskat risikerer at blive et administrativt mareridt og at kvæle innovationen

Socialdemokratiet foreslår en årlig formueskat på 0,5 pct. af samlet formue over 25 mio. kr. pr. person. Skatten skal omfatte bankindeståender, friværdi i bolig, virksomhedsværdi og pensionsformue, dog med nedslag for friværdi op til 10 mio. kr. og reduceret vægt på pensionsformue.

Ifølge partiets egne beregninger vil omkring 22.000 danskere blive berørt, og provenuet anslås til 6 til 7 mia. kr. årligt.

Sebastian Beres, grundlægger og direktør i ejendomsmægler og techvirksomheden Brikk, stiller spørgsmålstegn ved både princippet og den praktiske gennemførelse.

Beskatning af urealiserede værdier igen

Forslaget kommer kort tid efter, at den såkaldte ”skat fra helvede” er blevet fjernet, en model, hvor ejere og stiftere kunne blive beskattet af værdier, de aldrig havde realiseret.

”Da man netop har afskaffet ”skatten fra helvede”, fordi den blev opfattet som dybt uretfærdig, bør man analysere konsekvenserne meget nøje, før man igen indfører en model, hvor urealiseret formue beskattes denne gang årligt”, siger Sebastian Beres.

En formueskat adskiller sig ved netop at være en løbende beskatning af værdier, der ikke nødvendigvis er omsat til likviditet. Det rejser ifølge Beres et principielt spørgsmål om konsistens i skattesystemet.

Ikke likvide værdier

Selvom forslaget er målrettet en relativt snæver gruppe, peger Beres på, at sammensætningen af formuen i denne gruppe ofte er kompleks.

”Jeg forstår den politiske signalværdi i at ville beskatte de allerrigeste. Men hverken friværdier eller virksomhedsværdier er likvide. Det er papirmæssige værdier.

Hvis iværksættere, som har taget minimal løn i årevis og måske belånt bolig for at opbygge en virksomhed, skal beskattes løbende af en teoretisk værdi uden at virksomheden sælges, kan det skabe behov for øget udbytte eller delvist frasalg for at finansiere skatten.

Det er ikke den type rammevilkår, man ønsker, hvis man vil være en iværksætternation, der tiltrækker og fastholder innovative virksomheder.”

Værdiansættelse og erfaringer fra ejendomsvurderingerne

Ejendomsvurderingssystemet, som har kostet 4,9 mia. i direkte omkostninger, har ikke været nogen succes. Man har brugt milliarder og årevis på at få et vurderingssystem til at fungere bare nogenlunde, og det gælder en relativt ensartet aktivklasse.

Hvis bolig og unoterede virksomheder indgår i skattegrundlaget, bliver staten afhængig af løbende og præcise vurderinger.

”Hvordan planlægger man at værdiansætte små og mellemstore virksomheder, især tech og vækstvirksomheder? Det er langt mere komplekst end at vurdere mursten.

Alle, der har arbejdet med tech og vækstvirksomheder, ved, at man ikke bare kan lægge en simpel cash flow model ned over dem.

Jeg har svært ved at se, hvordan staten skal håndtere årlige vurderinger af unoterede techvirksomheder uden betydelig administration, tvister og retssager. Det risikerer at blive et værre rod.”

Økonomiske og administrative konsekvenser

Med et forventet provenu på 6 til 7 mia. kr. årligt bør man også medregne de administrative omkostninger og de dynamiske effekter.

”Spørgsmålet er ikke kun, hvad skatten indbringer. Spørgsmålet er også, hvad den koster i administration, usikkerhed og specielt investerings- og innovationslyst.”