Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier
3.3.2026 06:30:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.

Når huset er sat til salg, er det ofte ensbetydende med, at ejerne ikke altid er hjemme. Måske det nye hus allerede er fundet, eller måske er der tale om en skilsmisse, hvor parterne har fundet hvert sit nye hjem.
I begge tilfælde kan det virke tillokkende for indbrudstyve, som formodes at orientere sig i både boligannoncer og ejernes sociale medier. Formodningen kommer fra GF Forsikring, som ser en tydelig sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer.
Fra 2024 til 2025 er det samlede antal indbrudsanmeldelser i Danmark endda steget med 9,31 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
- Når antallet af indbrud stiger, bør vi minde os selv om de præventive tiltag, vi kan benytte os af for at få udviklingen i den rigtige retning. Her spiller boligsalget ind, for med vores boligannoncer giver vi tyvene indblik i vores privatliv og vores gøren og laden. Det er det, de allerhelst vil have, fordi det giver dem bedre mulighed for at udse sig huse med indbrudspotentiale og planlægge deres ugerning, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.
Særligt slemt stod det til i fjerde kvartal, hvor antallet af indbrud var 25 procent højere end det foregående år. Fjerde kvartal er historisk set den periode af året, hvor der sker flest indbrud. Det skyldes blandt andet, at mange danskere efterlader deres huse tomme, mens de er på julevisit.
Boligbilleder med designermøbler og dyr kunst lokker
Internettet er blevet en stor del af nutidens bolighandel, og advarslen fra GF Forsikring betyder da heller ikke, at danskerne helt skal lade være med at bruge digitale løsninger til at sælge deres huse. I stedet skal man gøre sig overvejelser om hvordan huset fremstilles i annoncerne, og om det er nødvendigt at koble sine egne sociale kanaler til salget, lyder det.
- Når du omtaler dit boligsalg på dine egne sociale medier, stiller du værdifuld information til rådighed for tyvene. De får for eksempel indblik i hvem, du er og måske også hvorfor, du sælger. Samtidig kan man overveje, om boligannoncens billeder bør vise husets designmøbler og den dyre kunst. Det ser godt ud, men tyvene ser det som et menukort. Heldigvis kan de fleste ejendomsmæglere meget nemt fjerne de dyre genstandene i computerprogrammer, hvis man beder sig om dem, siger Martin Rundager.
Den største stigning er sket i kommunerne, som hører under Midt- og Vestsjællands Politi. Her er antallet af indbrudsanmeldelser steget med 50 procent fra 2024 til 2025, mens Fyns Politi kan noteres for den næststørste stigning på 28,9 procent.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Nyt samarbejde om tidlig opsporing af type 2-diabetes30.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring støtter nu Diabetesforeningens ”sundhedsbus”, der i den kommende tid skal køre landet tyndt for at opspore type 2-diabetes hos de tusindvis af danskere, der går rundt med sygdommen uden at vide det.
Genvalg til GF Forsikrings bestyrelse25.4.2026 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring var der både genvalg til Torben B. Pedersen, Esbjerg, som formand og til de tre bestyrelsesmedlemmer Mattias Andersen, Bogense, Lykke Outzen Mørk, Køge, og Christian Hermansen, Horsens.
GF Aalborg og Randers fusionerer og kommer endnu tættere på medlemmerne15.4.2026 14:03:06 CEST | Pressemeddelelse
NORDJYLLAND/KRONJYLLAND: Med en netop vedtaget fusion styrker GF Forsikring sin position inden for både privat og erhverv fra Brønderslev i nord til Langå i syd. Både kontorerne i Aalborg og Randers styrkes – og ambitionen er at være endnu tættere på medlemmerne i hele området.
Danske haver er farlige for midaldrende mænd på stiger14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor over danskerne. Men arbejdet med at trimme og fikse haven er ingen dans på roser ifølge GF Forsikring. Antallet af ulykker i haven stiger ganske betragteligt, og særligt én gruppe skal tage sig i agt.
Det medlemsejede GF Forsikring leverer stærkt regnskab8.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk har GF Forsikring undladt ekstraordinære prisstigninger og samtidig leveret overskudsdeling. Medlemmerne kvitterede med stigende loyalitet og et rekordhøjt medlemstal, som i 2025 rundede 400.000.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum