Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne

Et hul i en tand og tandkød der bløder. Det er et udbredt scenarie blandt danske børn, som forskere nu kobler til helbredsproblemer lang tid efter den sidste rokketand er faldet ud.

Børn, der har mange huller i tænderne eller har svær tandkødsbetændelse, har nemlig markant øget forekomst af hjerneblødning, hjertestop og åreforkalkning som voksne. Det viser et nyt studie, som forskere fra Københavns Universitet står bag.

Forskerne har analyseret data på 568.000 børn født i 1960’erne og 70’erne fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register og sammenholdt dem med data om hjerte-kar-sygdomme i Landspatientregisteret frem til 2018, hvor børnene var voksne.

Ved at kigge på de enorme datasæt har de opdaget nogle bemærkelsesværdige mønstre. Børn med mange huller i tænderne havde som voksne op til 45 % højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme end børn med få huller i tænderne. For børn med svær tandkødsbetændelse var forekomsten op til 41 % højere. Tallene varierer efter køn, men tendensen er tydelig for begge grupper. Samtidig stiger forekomsten, når tandproblemerne forværres gennem barndommen.

Inflammation er en mulig forklaring

Så hvad er sammenhængen mellem tandsygdom og hjerte-kar-sygdom? Det kan forskerne ikke sige ud fra studiet, da de ikke har undersøgt årsagerne, men alene har fundet statistiske sammenfald. Men teorien er, at inflammation spiller en rolle.

”Vi mistænker, at det at kroppen bliver udsat for nogle ret høje niveauer af inflammation i form af tandkødsbetændelse og karies allerede i barndommen, givetvis kan påvirke hvordan kroppen senere i livet reagerer på inflammation,” siger Nikoline Nygaard der er postdoc på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet og som er en af forfatterne bag studiet.

Den teori underbygges af flere andre studier, der har fundet en sammenhæng mellem tandkødsbetændelsen parodontitis og hjerte-kar-sygdom. Derfor har World Heart Federation lavet en konsensusrapport, der påpeger, at der er kraftige beviser for, at paradontitis øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Rapporten antyder, at bakterier fra tandkødssygdomme muligvis kan forårsage systemisk inflammation andre steder i kroppen, som fremskynder åreforkalkning.

Nikoline Nygaard og hendes kolleger har i et andet studie ligeledes undersøgt sammenhængen mellem tandsundhed og type 2-diabetes og også her fundet et sammenfald. Her havde børn med svær tandkødsbetændelse op til 87 % højere forekomst af type 2-diabetes og børn med mange huller i tænderne 19 % højere forekomst.

Livsstil er en joker

Livsstil har formentlig en stor indflydelse på den øgede forekomst af hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes, og derfor har forskerne i de to studier justeret tallene for uddannelsesniveau. Generelt er der tendens til, at jo højere uddannelsesniveau man har, jo sundere og længere lever man.

”Vi kan ikke udelukke, at livsstil spiller en væsentlig rolle. Men selv efter at have taget højde for uddannelsesniveau er forekomsten af hjerte-kar-sygdom ret markant,” siger Nikoline Nygaard.

Husk lige tandbørsten

Selv om studiet ikke kan sige noget om årsagssammenhængen, kan det være en indikator på et stort potentiale for forebyggelse. Især set i lyset af, at karies blandt børn er en af de mest udbredte sygdomme på verdensplan – og både karies og tandkødsbetændelse kan relativt nemt forebygges med grundig tandbørstning.

”I Danmark bærer 20 procent af børn og unge 80 procent af al registreret tandsygdom. Så hvis vi reelt kan finde en markør for, hvilke individer, der bliver ramt af forskellige sygdomme som voksne, så kan man gøre en særlig indsats for at forebygge hos den befolkningsgruppe. Og det kan give en sundhedsgevinst helt ind i voksenlivet,” siger Merete Markvart, lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet og medforfatter på studiet.

Hun fremhæver, at tandkødsbetændelse generelt er underbelyst forskningsmæssigt, til trods for at det er meget udbredt blandt børn og unge. Hun ser derfor gerne, at det bliver obligatorisk at registrere tandkødsbetændelse i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, ligesom man registrerer huller i tænderne.

”Det er ikke sådan, at du kan løse hjerte-kar-sygdomme ved at behandle børns tænder. Men hvis vi målretter vores indsatser mod specifikke grupper, kan du skubbe rigtig mange mennesker i den rigtige retning ved at forbedre deres tandsundhed,” siger Merete Markvart.

Om studiet

• Forskerne har taget data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) på alle børn født mellem 1963 og 1972, der havde mindst to registreringer i SCOR – i alt 568.778 personer. De er sammenholdt med data fra Landspatientregisteret fra 1995-2018 på hjerte-kar-sygdom, hvor de samme børn er mellem 30 og 56 år gamle.
• Studiet er en såkaldt kohorteundersøgelse, hvor man følger en veldefineret gruppe mennesker over tid, for at undersøge hvordan en bestemt eksponering (i dette tilfælde dårlig tandsundhed) påvirker forekomsten af sygdomme.
• Resultaterne er justeret for personernes uddannelsesniveau, hvilket havde en tydelig effekt på forekomsten. Forskerne har også justeret for forekomsten af type-2 diabetes, da det er en kendt risikofaktor for hjerte-kar-sygdom.
• Studiet ser udelukkende sammenhængen mellem tandsundhed og hjerte-kar-sygdomme, men kan ikke sige noget om kausaliteten – altså om tandproblemerne direkte er årsagen til, at personerne udviklede hjerte-kar-sygdomme, eller om det skyldes andre faktorer.