CEPOS om ny 2035-plan: Prioriteringsrummet er stramt, fordi regeringen har ladet det offentlige vokse

Prioriteringsrummet frem mod 2030 udgør 16 milliarder kroner efter demografisk træk, forsvarsudgifter og øvrige reservationer. Frem mod 2035 vil der ifølge Finansministeriet være et resterende prioriteringsrum på 39 mia. kr. 

"Prioriteringsrummet er et nyt begreb, og er regeringens bud på, hvor mange milliarder kroner politikerne kan anvende til enten højere offentlige udgifter eller lavere skat. Det er tænkt som et kongetal i den kommende valgkamp, fordi den sætter de økonomiske rammer for partiernes valgløfter og prioriteter," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:  

"Med den økonomiske plan ønsker regeringen at sende et meget klart signal om, at alt frem mod 2030 skal reformfinansieres. Det skyldes ikke mindst, at vores EU-bidrag står til at vokse massivt de kommende år, hvilket ikke indgår i det opgjorte prioriteringsrum".  

Men ifølge Mia Amalie Holstein er det stramme prioriteringsrum frem mod 2030 en konstruktion.

"Det stramme prioriteringsrum er en politisk konstruktion. Regeringen definerer et nyt 'prioriteringsrum', hvor det allerede er indregnet, at staten skal vokse som følge af det demografiske træk. Det er således allerede forudsat, at staten skal vokse, før vi tager debatten om, hvorvidt staten skal vokse. At prioriteringsrummet er stramt skyldes regeringens høje forbrug og en for slap udgiftspolitik", siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:

"For eksempel har regeringen øget antallet af kolde hænder i staten med 23.800 fuldtidspersoner i regeringsperioden".

Mia Amalie Holstein understreger, at regeringen har haft en historisk mulighed for at gennemføre reformer, der kunne gøre Danmark rigere, men det er begrænset, hvad de har fået gennemført. 

"En opgørelse fra Finansministeriet har tidligere vist, at politiske tiltag under SVM-regeringen samlet set har reduceret Danmarks produktivitet, samt at regeringen er nået tre fjerdedele i mål med indfrielse af deres løfte om at øge arbejdsudbuddet med 45.000. Og på trods af et historisk stort råderum, der i perioden er opjusteret med 120 mia. kr., er der netto afsat under 20 mia. kr. på skattelettelser," siger Mia Amalie Holstein og fortsætter: 

"Den regering, der måtte vinde valget, bør gøre det til en førsteprioritet at få Danmark tilbage på vækstsporet. Det kan man gøre ved at bruge de 39 mia. kr. på en skattepakke med fokus på vækst.  En flad kapitalskat på 25 pct., fjerne top- og top-topskat, afskaffe elafgiften permanent og reducere selskabsskatten til 17 pct. Det ville øge BNP med over 80 mia. kr. og beskæftigelsen med godt 11.000 fuldtidspersoner," siger cheføkonom Mia Amalie Holstein.

Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.