Ukrainere med krigstraumer har lavere sandsynlighed for at komme i arbejde
24.2.2026 06:30:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Næsten hver tredje ukrainer, der er kommet til Danmark siden 2022, har tegn på PTSD og har en lavere sandsynlighed for at komme i arbejde end dem uden tegn på PTSD. Det viser et nyt studie støttet af ROCKWOOL Fonden.
Over 40.000 ukrainere er kommet til Danmark siden 2022, og 29 procent – eller næsten hver tredje ukrainer, der er kommet til Danmark i 2022 – udviser tegn på PTSD.
PTSD er en psykisk belastningsreaktion, der kan opstå efter voldsomme oplevelser som krig, og som blandt andet medfører søvnproblemer og koncentrationsbesvær, der kan påvirke personers evne til at fungere i hverdagen.
62 procent af de ukrainere, der er kommet til Danmark, og som har tegn på PTSD er i arbejde. Til sammenligning er 70 procent af ukrainerne uden tegn på PTSD i arbejde mens næsten 80 procent af de herboende danskere i samme aldersgruppe er i arbejde.
Når man har kontrolleret for en lang række baggrundsfaktorer, har Ukrainere med tegn på PTSD stadig 7 procentpoint lavere sandsynlighed for at være i arbejde end dem uden tegn på PTSD to år efter ankomst.
”Selvom ukrainerne generelt har et højt beskæftigelsesniveau, kan vi se, at en stor del af ukrainerne kommer hertil med traumer, der kan påvirke deres evne til at arbejde,” siger Mette Foged, seniorforsker ved ROCKWOOL Fonden.
Studiet viser også, at når ukrainere med tegn på PTSD er i arbejde, arbejder de færre timer end andre.
Ukrainere kommer generelt hurtigt i arbejde
Selvom ukrainere med tegn på PTSD har sværere ved at komme i arbejde, kommer ukrainere generelt hurtigt i arbejde, når de er kommet til Danmark.
Forskningsrapporten viser, at 50 procent af de ukrainere, der ankom til Danmark mellem den 24. februar 2022 og 30. september 2022, var i arbejde efter seks måneder, og efter to år var cirka 68 procent i arbejde. Til sammenligning er omkring 80 procent af de herboende danskere i samme aldersgruppe i arbejde.
Studiet har gennem danske administrative beskæftigelsesregistre og videnskabeligt testede spørgeskemaundersøgelser identificeret PTSD og undersøgt, om tidlige tegn på posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er forbundet med ukraineres muligheder for at komme i arbejde, efter de flygtede til Danmark i 2022.
PTSD har stor betydning for, om man kommer i job eller ej
Forskningsprojektet har undersøgt 4.500 ukrainere, der kom til Danmark fra 24. februar 2022 til den 30. september 2022.
Når forskningsrapporten konkluderer, at ukrainske flygtninge har 7 procentpoint lavere sandsynlighed for at komme i arbejde, betyder det, at PTSD har stor betydning for flygtninges chancer for at komme i job. For eksempel viser forskningsrapporten, at stærke engelskkundskaber øger sandsynligheden for at få arbejde med 4 procentpoint, mens tidligere beskæftigelse i Ukraine er forbundet med 9 procentpoint højere sandsynlighed for at være i arbejde i Danmark.
Kontakter
Mette FogedSeniorforsker, ROCKWOOL Fonden
Tlf:+45 61 77 78 04mf@rff.dkPatrick Kruuse MarquardsenPressekonsulent, ROCKWOOL Fonden
Tlf:25137309pam@rockwoolfonden.dkLinks
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Flere kvote 2-pladser kan øge antallet af færdiguddannede13.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flere ansøgere ville sandsynligvis gennemføre en videregående uddannelse, hvis uddannelserne optog en større andel af deres studerende gennem kvote 2. Men det er ikke nødvendigvis i uddannelsernes interesse. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden.
Danskerne lever flere år med godt fysisk helbred – men ikke i Nordjylland11.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mænd og kvinder over 65 år har fået flere år, hvor de lever med et godt fysisk helbred, mens Region Nordjylland er den eneste af de fem regioner, der oplever et fald i, hvor stor en del af deres resterende liv borgerne lever med godt fysisk helbred. Det viser et nyt forskningsprojekt støttet af ROCKWOOL Fonden.
45 pct. af arbejdsløse har skæve lønforventninger: Det forlænger jobtørken og påvirker arbejdsmarkedet10.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsløse under- og overvurderer hvor meget de kan forvente i løn i et kommende job. Det har store konsekvenser for de jobsøgende. Mere viden om andres lønniveau får hurtigere ledige i job, viser ny analyse.
Danskerne knokler som aldrig før – enten på arbejdspladsen eller i uddannelse25.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2008, hvor dansk økonomi var i en buldrende højkonjunktur, har danskerne i alderen 18-59 år aldrig brugt så meget tid på arbejdspladsen eller på en uddannelse, som de gør nu. Både når det gælder andelen, der er i job eller uddannelse, og når det gælder arbejdstid for de beskæftigede. Kun de 18-24-årige halter for alvor efter tidligere tiders niveau.
Flere og flere Ukrainere i Danmark ønsker at blive23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
3 ud af 4 ukrainere i Danmark ønsker at blive, selvom krigen ikke længere skulle udgøre en trussel mod deres hjemby. Det er markant flere end tidligere. Samtidig angiver over halvdelen af ukrainerne i Danmark, at deres hverdag er påvirket af frygten for at blive sendt hjem. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum