ROCKWOOL Fonden

Flere og flere Ukrainere i Danmark ønsker at blive

23.2.2026 06:00:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse

Del

3 ud af 4 ukrainere i Danmark ønsker at blive, selvom krigen ikke længere skulle udgøre en trussel mod deres hjemby. Det er markant flere end tidligere. Samtidig angiver over halvdelen af ukrainerne i Danmark, at deres hverdag er påvirket af frygten for at blive sendt hjem. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.

Det er i morgen præcis fire år siden, at russiske tropper invaderede Ukraine og sendte tusindvis på flugt. 76 procent af de herboende ukrainere svarer nu i en stor spørgeskemaundersøgelse, lavet af forskere fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden, at de ønsker at blive i Danmark, også selvom deres hjemby ikke længere er påvirket af krigen.  

“Ukraine er jo ødelagt af krigen og mange har ikke længere et hjem at vende tilbage til. Samtidig har de fået en hverdag her. Set i lyset af, at det politiske og juridiske grundlag for deres ophold er, at alle skal tage hjem, når Ukraine er sikkert igen, så må man sige, det er mange, der ønsker at blive,” fortæller Mette Foged, seniorforsker ved ROCKWOOL Fonden.  

Undersøgelsen viser også, at 21 procent af ukrainerne i Danmark ønsker at rejse hjem, når deres hjemby er sikker, mens 3 procent ønsker at rejse hjem med det samme.  

Endnu flere vil blive end tidligere  

Det er fjerde gang, at ukrainerne i Danmark svarer på spørgeskemaet, og der er sket en markant stigning i deres ønsker om at blive.  

I 2023 ønskede 50 procent at blive, selv efter deres hjemby var blevet sikker. Det tal steg til 69 procent ved udgangen af 2025, og det seneste år er der sket en yderligere stigning til 76 procent.  

Undersøgelsen viser også, at familieforhold spiller en rolle for, om man ønsker at blive eller rejse hjem. Blandt de ukrainere, der ikke har partner eller børn i Ukraine, ønsker 77 procent at blive i Danmark, mens 63 procent af dem, der har partner og/eller børn i Ukraine, ønsker at blive.  

Frygten for at blive sendt hjem fylder mere i hverdagen  

Ukrainernes ophold i Danmark er midlertidigt og afhængigt af en særlov, der foreløbig er forlænget til marts 2027. Frygten for at blive sendt tilbage til Ukraine er derfor også noget, som mange herboende ukrainere lever med.  

I undersøgelsen svarer 27 procent, at frygten for at blive sendt tilbage er et ”seriøst problem” i hverdagen, mens det for 21 procents vedkommende er ”et større problem”.  

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er sendt ud til alle 22.000 herboende voksne ukrainere. Godt 7.000 har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, der er indsamlet fra oktober 2025 til januar 2026 (sidste års indsamling løb fra oktober 2024 til januar 2025).  

Kontakter

Links

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Velfærdsmedarbejdere går ned i tid og løn, når de forlader det offentlige9.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader det offentlige, søger de ofte mod jobs, hvor de går ned i arbejdstid og løn, og mod arbejdspladser, hvor færre ender på sygedagpenge. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, der peger på, at der kan være et stort potentiale i at fastholde flere af dem, der forlader deres fag i det offentlige.

Forskningsprojekt kaster nyt lys over PTSD - hænger sammen med højere risiko for fysiske sygdomme5.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Personer, der har været udsat for psykiske traumer, eller som lider af PTSD, oplever i højere grad langvarige betændelsestilstande i kroppen. Det viser ny forskning fra Hvidovre Hospital og Duke University med støtte fra ROCKWOOL Fonden. Resultaterne kan få stor betydning for, hvordan man i fremtiden forstår PTSD - ikke kun som en psykisk men også en fysisk lidelse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye