ROCKWOOL Fonden

45 pct. af arbejdsløse har skæve lønforventninger: Det forlænger jobtørken og påvirker arbejdsmarkedet

10.3.2026 06:30:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse

Del

Arbejdsløse under- og overvurderer hvor meget de kan forvente i løn i et kommende job. Det har store konsekvenser for de jobsøgende. Mere viden om andres lønniveau får hurtigere ledige i job, viser ny analyse.

Når du er arbejdsløs og søger job, skal du tage stilling til, hvor meget du vil have i løn i dit kommende job. Men næsten halvdelen af de ledige jobsøgende har urealistiske forventninger til, hvad de kan forvente i løn.  

Hver fjerde arbejdsløse jobsøgende overvurderer deres lønniveau med mere end 15 pct. Omvendt undervurderer hver femte deres kommende lønniveau med mere end 15 pct.   

Det viser en undersøgelse, der er støttet af ROCKWOOL Fonden, som forskere fra Københavns Universitet, Copenhagen Business School, University of Würzburg og University of Cologne står bag.  

Uoverensstemmelserne er størst blandt de grupper, hvor de jobsøgende tidligere fik en høj løn og derfor kan forvente en lønnedgang, eller dem der har været arbejdsløse i mindst seks måneder.  

”For mange kan det være svært at acceptere en lønnedgang, og selv hvis man for eksempel har været uden arbejde i et halvt år, har mange mennesker svært ved at vurdere, hvad de kan forvente i løn i det næste job”, fortæller Alexander Sebald, professor på CBS, der er en af forskerne bag undersøgelsen.   

Viden om fagfæller får flere i job  

I studiet fik en gruppe at vide, hvordan lønniveauet var hos fagfæller med samme profil som dem selv. Den anden var kontrolgruppe, der ingen information fik. Alt efter om man var optimistisk eller pessimistisk jobsøgende, reagerede respondenterne helt forskelligt.  

Pessimisterne, der undervurderede det gennemsnitlige lønniveau med mere end 15 procent, øgede deres lønforventninger med mere end 5 pct., efter de var blevet gjort bekendt med, hvad deres fagfæller tjente.  

Optimisterne, der overvurderede det gennemsnitlige lønniveau med mere end 15 pct., sænkede deres forventninger med næsten 4 pct. 

Både optimisterne og pessimisterne hæver og sænker deres forventninger i et begrænset omfang, selvom de har fået oplyst, hvor meget deres fagfæller tjener.

“Det er bemærkelsesværdigt, at jobsøgende ser ud til at tøve med at justere deres forventninger. Måske giver deres lønmålsætning, der minder om deres tidligere lønniveau, en tryghed. Det kan også være, at de ikke mener, at informationen om deres fagfællers lønniveau, er sammenlignelig med deres egen situation,” vurderer Alexander Sebald. 

Hurtigere i job  

For både lønoptimister og lønpessimister kom der vind i sejlene i jobjagten, når de ændrede deres forventninger til løn.   

For lønoptimisterne, der sænkede deres lønforventninger, var 3,7 procentpoint flere kommet i job 3 måneder efter sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke fik information om fagfællers lønniveau. Efter 6 måneder var det vokset til 3,9 procentpoint flere.  

For pessimisterne var 4,1 procentpoint flere i job efter 3 måneder. Effekten svinder ind over tid og kan ikke ses signifikant efter 6 måneder.   

Ifølge Alexander Sebald bør undersøgelsen være et wakeup call for både jobsøgende og politikere.   

”Mange ledige jobsøgende kunne sandsynligvis komme hurtigere i arbejde, hvis de fik bedre vejledning om, hvad de kan forvente af løn i deres næste job,” mener Alexander Sebald.  

Fakta om studiet: ”Wage Expectations and Job Search” 

  • Undersøgelsen er baseret på en kombination af registerdata og spørgeskemasvar for 1,902 personer. 

  • Studiet genererer deskriptive resultater omkring manglende løninformation ved at sammenligne spørgeskema var omkring tidligere årganges lønninger med de tilsvarende faktiske løntal. 

  • Studiet estimerer kausale effekter af opfattede lønforskelle ved brug af et randomiseret informationseksperiment. 

  • Registersammenligninger af spørgeskemaets respondenter med resten af befolkningen understøtter at studiets resultater generaliserer til gruppen af alle yngre jobsøgende. 

Kontakter

Links

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye