Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark
23.2.2026 13:02:46 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
I alt 14,9 milliarder kroner har regeringen afsat fra 2029 frem mod 2040 i sin netop lancerede Klimasikringsplan II til sikring af de danske kyster. Samtidig skal staten stå for, at der på nationalt plan sker en strategisk og tværgående politisk prioritering af kystbeskyttelsesprojekterne.
Den statslige pulje på 14,9 mia. kr. skal finansiere op til 85 procent af de konkrete projekter – de sidste 15 procent skal finansieres af kommunerne.
Et tiltag, der får positive ord med på vejen fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
- Klimasikring af Danmark har igennem flere år været en kernedagsorden for F&P, så det er mildest talt en glædelig nyhed, at der nu bliver afsat et større milliardbeløb til kystsikring. Alle husker stormfloden i 2023, hvor tusindvis af danskere ved Østersøens kyster fik smadret alt af vandmasserne. Og det vilde vejr vil kun tage til. Det tager regeringen nu alvorligt – og det er godt, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P, og fortsætter:
- Regeringen har også set, at en statslig koordinerende rolle er nødvendig, så de 14,9 milliarder ikke afsættes efter et tilfældigt først-til-mølle-princip. Her vil staten sikre, at de rette projekter bliver udvalgt, og det vil sætte en standard for, at vi får mest klimasikring for pengene, siger Kent Damsgaard.
Regeringen ønsker samtidig at gøre det lettere at få tilladelse til at etablere klimatilpasning i mødet med naturhensyn.
- Vi er i den grad enig med regeringen i, at området trænger til et eftersyn. Alt for mange gode klimatilpasningsprojekter går i stå og er meget tidskrævende. Klimatilpasning af Danmark er en hasteopgave, og derfor er det positivt at der nu ses på de regler, som står i vejen for klimatilpasningsprojekter, siger han.
Kent Damsgaard opfordrer til, at planen bliver fulgt op med initiativer og finansiering til de borgere, der ikke bor langs kysterne, men som også lider under klimaforandringerne.
- Klimasikringsplan II er et kæmpe skridt mod at klimasikre danske kyster. Når det næste skridt skal tages, er der også brug for hjælp til de borgere, der kæmper med heftig regn, oversvømmede kældre og højtstående grundvand. Her er også brug for handling, der fjerner administrative benspænd og fremmer de helt nødvendige investeringer, siger Kent Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Ny rapport skal forberede Danmark til at hjælpe borgere i klimasårbare områder8.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal vi som samfund lade stå til, mens vandet oversvømmer huse, infrastruktur og andre værdier i klimasårbare områder? Eller skal vi starte den svære dialog om, hvordan de mest udsatte områder i Danmark fremover skal klare sig? CIP Foundation, Realdania og F&P – forsikring og pension, lancerer en ny juridisk rapport om rammerne for at planlægge og facilitere hjælp til de borgere, der kan blive ramt.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum