UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt
23.2.2026 13:41:41 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.

Mere end hvert tredje barn fra Ukraine – svarende til mere end 2.5 millioner børn – er fortsat på flugt eller fordrevet, mens krigen nu går ind i sit femte år. Ifølge UNICEF dækker tallet over mere end 790.000 internt fordrevne børn i Ukraine, mens over 1,79 millioner børn lever som flygtninge uden for landets grænser.
For mange børn har krigen ikke kun betydet én, men gentagne fordrivelser. En ny undersøgelse fra UNICEF viser, at hver tredje ung i alderen 15–19 år blandt de fordrevne er blevet tvunget til at flytte mindst to gange med sikkerhed som den primære årsag.
Samtidig er risikoen for børn fortsat ekstrem høj i landet. Siden februar 2022 er mere end 3.200 børn blevet dræbt eller såret som følge af krigen. I 2025 steg antallet af børneofre med 10 procent sammenlignet med året før – tredje år i træk med stigning.
Krigen har desuden haft alvorlige konsekvenser for børnenes hverdag. Over 1.700 skoler og uddannelsesinstitutioner er blevet beskadiget eller ødelagt, hvilket betyder, at hvert tredje barn ikke kan gå i skole fysisk på fuld tid. Samtidig har angreb på el- og varmeforsyningen efterladt millioner af familier uden varme, elektricitet og vand i perioder med ekstrem kulde.
Især små børn er udsatte for sygdom og kuldepåvirkning, mens sundhedssystemet er under massivt pres. Alene i 2025 er næsten 200 sundhedsfaciliteter blevet beskadiget eller ødelagt.
Knap fire år med krig, hvor børn har levet i konstant frygt, har opholdt sig i lange perioder i beskyttelsesrum og oplevet social isolation, påvirker børns mentale trivsel. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde ung mellem 15 og 19 år er ved at miste håbet for sin fremtid i Ukraine.
“Fire år med krig har sat dybe spor i en hel generation af børn i Ukraine, der lever med frygt, flugt og en hverdag, hvor intet er sikkert. Det er børn, der burde være optaget af leg og læring, men i stedet vokser op midt i en krig, hvor mange allerede har oplevet tab. Vi skylder børnene i Ukraine, at vi ufortrødent holder fast på at hjælpe og støtte dem til en bedre fremtid i dag, i morgen og så længe krigen varer,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
UNICEFs arbejde i Ukraine
UNICEF arbejder i hele Ukraine og i nabolande for at støtte børn og familier, der er ramt af krigen. Organisationen leverer blandt andet adgang til rent vand, sundhedsydelser, ernæring, uddannelse, beskyttelse samt mental og psykosocial støtte.
UNICEF bidrager til at reparere og genopbygge kritisk infrastruktur som skoler, sundhedsfaciliteter og vandsystemer.
I 2025 nåede UNICEF 7 millioner mennesker i Ukraine med humanitær støtte, heraf 2,5 millioner børn. Samtidig blev sociale tjenester styrket for omkring 9,8 millioner mennesker gennem samarbejde med nationale og lokale myndigheder.
Fakta om børn i Ukraine efter fire års krig
-
2,5 millioner børn på flugt eller fordrevet (790.000 internt og 1,79 millioner som flygtninge.
-
Hver tredje ung (15–19 år) har måttet flytte mindst to gange.
-
3.200 børn dræbt eller såret siden februar 2022.
-
10% stigning i børneofre i 2025 sammenlignet med 2024 – tredje år i træk.
-
1.700+ skoler og uddannelsesinstitutioner ødelagt eller beskadiget.
-
Millioner af familier uden strøm, varme og vand under ekstrem kulde.
-
200 sundhedsfaciliteter beskadiget eller ødelagt i 2025 alene.
-
1 ud af 4 unge mister håbet om en fremtid i Ukraine.
-
7 millioner mennesker nået med UNICEFs humanitære hjælp i 2025, heraf 2,5 millioner børn.
-
Sociale tjenester styrket for 9,8 millioner mennesker gennem samarbejde med myndigheder.
Note til redaktører
Fotos og video fra Ukraine tilgængeligt her.
For interview med UNICEF i Ukraine eller interview med talspersoner hos UNICEF Danmark,
kontakt presserådgiver Karen Albertsen, 22 35 05 63.
Om UNICEF
UNICEF er verdens børneorganisation, der er udpeget af FN til at beskytte alle børns rettigheder overalt – særligt de mest udsatte børn og i de sværest tilgængelige områder.
I mere end 190 lande og territorier gør vi, hvad der skal til, for at hjælpe børn med at overleve, trives og udfolde deres fulde potentiale.
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
Deepfake-overgreb er overgreb4.2.2026 15:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF slår alarm over en markant stigning i antallet af AI-genererede seksualiserede billeder, herunder tilfælde hvor billeder af børn manipuleres og seksualiseres ved hjælp af kunstig intelligens.
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
Efter to år: UNICEF får endelig adgang til Gaza med legetøj og skolematerialer til børn23.1.2026 15:05:23 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end to års ventetid har UNICEF nu fået tilladelse til at bringe fritids- og aktivitetsmaterialer ind til børn i Gazastriben. Materialerne indeholder blandt andet legetøj og læringsredskaber, der kan støtte små børns læring, trivsel og mulighed for at komme sig efter krise og konflikt
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår samarbejde for at give flere børn lyst til at gå i køkkenet21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår et nyt samarbejde med fokus på børns adgang til nærende måltider og deres relation til mad, både i Danmark og globalt. Samarbejdet tager udgangspunkt i det fælles måltid som et vigtigt samlingspunkt for trivsel, læring og sundhed. I Danmark har vi fokus på at inspirere flere børn til selv at være med i køkkenet og udvikle et naturligt forhold til råvarer, smag og måltider. Internationalt bidrager samarbejdet til UNICEFs indsats for at sikre, at børn verden over får adgang til sund og varieret mad. Sammen inviterer vi nu familier med på en “smagsrejse”, hvor børn og voksne gennem fortællinger, samlekort og aktiviteter lærer om råvarer, madkultur og børns madvilkår forskellige steder i verden. Initiativet er integreret i Aarstidernes måltidskasser hen over foråret. “Når vi samles om et måltid, handler det om meget mere end at blive mætte.Det handler om relationer, nærvær og fællesskab. Når børn inviteres med i køkkenet, får de mulighed for at tage ans
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum