Ny forskning: Elleve uger, der flyttede normerne

Da Danmark i august 2022 udvidede den øremærkede fædreorlov fra to til elleve uger, blev det mødt med både bifald og bekymring. Nogle så et længe ventet skridt mod ligestilling. Andre så et unødigt indgreb i familiens frie valg.

Nu foreligger et omfattende working paper som har målt på effekterne af reformen. Studiet viser at fædre, der fik barn, efter reformen trådte i kraft, tog markant mere barsel, mens mødre tog mindre.

Samtidig blev forskellen i indkomst mellem fædre og mødre mindre, både i barnets første leveår og i tiden efter, hvor begge forældre igen var tilbage på arbejde.

“Resultaterne er markante, fordi kønsuligheden på arbejdsmarkedet har stået stort set stille i mange år. Det er sket, selv om vi i årevis har talt om ligestilling og set os selv som et progressivt samfund.”

Det siger Philip Rosenbaum, lektor ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School og en af forskerne bag studiet.

“Uligheden bliver for alvor tydelig, når vi får børn. Det er her, kønsrollerne ofte bliver mere traditionelle, og kvinderne begynder at sakke bagud. Vores studie viser, at det kan ændre sig, men det sker ikke af sig selv.”

Reformen som naturligt eksperiment

Studiet er udarbejdet af forskere med tilknytning til Princeton University, London School of Economics and Political Science, Copenhagen Business School og Københavns Universitet.

Forskerne har fulgt alle danske forældre, der fik barn omkring 1. august 2022, hvor de nye regler trådte i kraft. Ved at sammenligne familier med børn født lige før og lige efter skæringsdatoen kan de måle reformens effekt.

Reformen fungerer dermed som det, økonomer kalder et naturligt eksperiment.

“I samfundsvidenskab kan vi ikke lave forsøg i et laboratorium og tilfældigt give nogle familier én slags barselsregler og andre en anden. Men nogle gange skaber virkeligheden selv en situation, der minder om et eksperiment,” forklarer Philip Rosenbaum.

Det var netop det, der skete her.

Det betyder, at forskerne kan sammenligne to grupper af familier, der ligner hinanden på næsten alle punkter, bortset fra de nye barselsregler. Hvis der så opstår forskelle mellem grupperne, kan de med stor sikkerhed tilskrives reformen.

Samtidig gør de danske registerdata det muligt at følge forældrene meget detaljeret: måned for måned kan forskerne se, hvor meget de arbejder, hvor meget de tjener, og hvor længe de holder barsel.

Mere barsel til far og mere løn til mor

Med det solide datagrundlag på plads kunne forskerne begynde at se på det afgørende spørgsmål: Hvad ændrede reformen egentlig i praksis?

Reformen ændrede først og fremmest, hvordan barslen blev fordelt. Fædre tog i gennemsnit 3,4 uger mere orlov, mens mødre tog lidt over fem uger mindre.

Det betød, at fædres andel af barslen steg fra cirka 12,5 procent til omkring 20 procent.

Samtidig blev forskellen i indkomst mellem mor og far markant mindre i barnets første leveår. Den faldt med 33 procentpoint. Forklaringen er ret enkel: Fædre arbejdede mindre, fordi de var mere på barsel, og mødre arbejdede mere.

“Det er i sig selv en stor ændring på et område, der næsten ikke har rykket sig i 20 år,” siger Philip Rosenbaum.

Men forskerne ville også vide, om effekten rakte ud over selve barslen.

Derfor kiggede de på barnets andet leveår, efter at begge forældre var tilbage på arbejde. Her faldt løngabet med 2,8 procentpoint mellem fædre og mødre sammenlignet med familier, der fik barn før reformen.

“Det giver næsten sig selv, at løngabet bliver markant mindre i barnets første leveår. Når fædre tager mere barsel, og mødre vender tidligere tilbage på arbejde, påvirker det automatisk indkomsten. Det er det, vi kalder en mekanisk effekt,” forklarer Philip Rosenbaum.

“Det interessante er derfor, hvad der sker i barnets andet leveår, når begge forældre igen er tilbage på jobbet. Det tyder på, at reformen ikke kun ændrer barselsfordelingen, men også får mere varige konsekvenser for, hvordan ansvar og arbejde fordeles i familien.”

Er 2,8 procentpoint en markant ændring?

“Ja, det synes jeg. Reformen er jo ikke enorm. Fædre tager stadig kun omkring 20 procent af barslen. Men historisk har vi haft svært ved at få løngabet længere ned, det har virket fastlåst. At det har flyttet sig med 2-3 procentpoint, viser, at det faktisk kan lade sig gøre, hvis der er politisk vilje,” siger Philip Rosenbaum.

Færre mener, at børn lider, hvis mor arbejder

Men studiet handler ikke kun om barselsuger og lønforskelle.

Forskerne har kombineret registerdata med en stor spørgeskemaundersøgelse blandt omkring 40.000 forældre til nyfødte børn. De samme forældre blev spurgt, da barnet var fire måneder, og igen da barnet var 18 måneder.

Det betyder, at forskerne ikke kun kan se, hvad forældrene gjorde, men også hvad de mente.

Spørgsmålene handlede både om hverdagen og om holdninger: Hvem henter og bringer? Hvem tager barnets sygedage? Hvad mener man om kønsroller og fordelingen af ansvar?

“Det er her, det bliver rigtig interessant,” siger Philip Rosenbaum.

“Det handler ikke kun om, at fædre holder flere barselsuger derhjemme. Spørgsmålet er, om det ændrer noget i familien, i rollefordelingen og i den måde, ansvaret bliver delt på. Og om det også kan ses i økonomien. Og det kan vi faktisk se, at det gør,” siger han.

Resultaterne peger nemlig på, at reformen også har flyttet fædrene og mødrenes holdninger.

“Vi kan se, at holdningerne har rykket sig. Færre af de forældre, der har fået barn efter reformen, mener, at små børn lider, hvis mor arbejder fuld tid. Flere ser fædre som lige så gode omsorgspersoner som mødre. Og opbakningen til øremærket barsel er tydeligt større blandt dem, der selv er omfattet af reglerne,” siger Philip Rosenbaum.

De færreste savner rygerummet, vil det samme ske med mors barsel?

Men historien er ikke entydig. Reformen har også en pris, viser studiet.

I spørgeskemaundersøgelsen blev mor og far spurgt til, om den barselsfordeling, de havde, passede til netop deres familie. Før reformen svarede omkring 90 procent, at de var tilfredse med fordelingen. Efter reformen faldt tilfredsheden markant.

Nu er det kun ca. 50 procent blandt mødre og 65 procent blandt fædre der er tilfredse med fordelingen. Og blandt dem, der er utilfredse, er forklaringen typisk den samme: De ville ønske, at mor havde haft mere barsel.

Philip Rosenbaum kalder det ’prisen for paternalisme’:

“Vi bryder os generelt ikke om, når staten blander sig i familielivet. I vores spørgeskema kan vi se, at nogle kalder reformen et skridt mod et ‘marxistisk samfund’. Andre skriver, at de grundlæggende går ind for ligestilling og ser sig selv som feminister, men at reformen bare ikke passer til deres familie.”

Ifølge Philip Rosenbaum er det ikke usædvanligt, at indgreb i hverdagen møder modstand i begyndelsen.

“Vi har set det før, for eksempel da rygning blev forbudt på værtshuse. Der var stor modstand i starten. I dag er det de færreste, der ønsker at gå tilbage. Det samme kan meget vel ske her.”

Forskerens årgang 0

Om tilfredsheden med den nye barselsordning vender tilbage over tid, ved vi endnu ikke. Men én ting står klart, siger Philip Rosenbaum: ”Politik kan faktisk flytte normer og forventninger.

Vi kan ændre ligestillingen, hvis vi vil. Og det synes jeg i sig selv er et kæmpe resultat,” siger han.

Forskerne kalder selv studiet for årgang 0. Det er det første hold børn, der er født ind i den nye ordning. Og fordi forskerne har fulgt familierne fra barnets allerførste måneder, har de en enestående mulighed for at følge dem videre.

“Næste skridt er at se, hvad der sker fem år senere,” siger Philip Rosenbaum.

“Hvad sker der, når børnene starter i skole? Klarer de sig anderledes i for eksempel matematik, hvis de har haft mere tid med deres far? Og hvordan bliver deres studievalg og arbejdsliv.

Der er også andre spørgsmål, der er værd at undersøge, påpeger forskeren:

“Fx om reformen påvirker skilsmissetallet? Får familier flere eller færre børn? Et studie fra Spanien har vist, at øremærket barsel fører til lavere fødselstal. Der er uendelig meget, vi kan undersøge,” siger Philip Rosenbaum.

***

Fakta:

Studiet, der er udgivet som working paper af National Bureau of Economic Research og hedder: ’Expanding Paternity Leave: Effects on Beliefs, Norms, and Gender Gaps’ kan læses her. Studiet er endnu ikke fagfællebedømt.

Forfattere: Henrik Kleven (Professor of Economics and Public Affairs ved Princeton University), Camille Landais (Professor of Economics ved London School of Economics (LSE)), Anne Sophie Lassen (postdoc i økonomi ved Copenhagen Business School (CBS)), Philip Rosenbaum (Tenure Track Assistant Professor i økonomi ved Copenhagen Business School (CBS)), Herdis Steingrimsdottir (Associate Professor i økonomi ved Copenhagen Business School (CBS) og Jakob Søgaard (Assistant Professor på Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI), Department of Economics, University of Copenhagen)
Udgivet: februar 2026

Sådan har de undersøgt det

• Forskerne udnytter, at den nye barselsordning trådte i kraft 1. august 2022.
• De sammenligner familier med børn født før og efter skæringsdatoen.
• Dermed opstår et såkaldt naturligt eksperiment, hvor den eneste systematiske forskel mellem grupperne er barselsreglerne.
• Studiet omfatter alle danske forældre, der fik barn i året før og året efter reformen – i alt over 170.000 forældre.
• Registerdata fra Danmarks Statistik gør det muligt at måle præcist, hvor meget forældrene tjener, hvor mange timer de arbejder, og hvor meget barsel de tager.
• Derudover har cirka 40.000 forældre deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om holdninger til barsel, kønsroller og hverdagsfordeling af ansvar.
• De samme forældre blev spurgt, da barnet var fire måneder og igen ved 18 måneder.

Studiet kombinerer dermed detaljerede økonomiske data med forældrenes egne svar om normer og forventninger – og kan både måle, hvad forældre gør, og hvad de mener.