Entreprenørskab: Stor viden men lille output
21.3.2026 06:06:00 CET | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse
Kun 60 ud af mere end 4000 forskningsartikler indeholder konkrete anbefalinger til politikerne, viser nyt internationalt studie, som CBS deltager i.

Hvor ofte omsættes forskningen fra nogle af klodens skarpeste hoveder til faktiske anbefalinger, der kan hjælpe politikere og andre med at udvikle bedre rammevilkår for iværksættere?
Ifølge et stort nyt internationalt studie, som CBS er med i, er svaret: Næsten aldrig.
Forskerteamet har gennemgået 4.247 artikler om entreprenørskab, som er udgivet i 10 internationalt førende tidsskrifter.
Kun 60 artikler med konkrete anbefalinger
”Hvis vi kun fokuserer på de artikler, der formelt har et konkret afsnit, som er dedikeret til det, vi i fagsproget kalder policy implications – altså politiske anbefalinger, ender vi på 60 artikler,” fortæller Søren Henning Jensen, der er lektor på CBS og en af forfatterne bag studiet.
”Og det er jo lidt tankevækkende, for sådan et afsnit behøver i princippet ikke at fylde mere end en halv side,” tilføjer han.
Entreprenørskab er ellers udråbt som kodeordet, der skal skabe mere vækst, innovation og velstand i såvel Danmark som i det meste af den øvrige verden.
Tallet skrumper yderligere
Ifølge forskerne afslører tallene et tydeligt problem.
På verdensplan produceres der således masser af solid akademisk viden om entreprenørskab. Men det er altså kun en forsvindende lille del af den – omkring 1,4 procent – der forholder sig direkte til de politiske valg, som former entreprenørernes vilkår ved at dedikere et afsnit til policy implications.
Men det reelle antal forskningsartikler, som indeholder brugbare anbefalinger, er endnu lavere end 60.
Solid forskning men uklare anbefalinger
For da Søren Henning Jensen og hans tre kolleger dykkede ned i de 60 artikler, der rent faktisk forsøger at rådgive politikere, var mere end halvdelen af anbefalingerne uklare.
Forskningen er ganske vist metodisk solid og transparent. Men flere af anbefalingerne er upræcise i forhold til hvem der skal handle, hvordan det skal gøres, og hvilke ressourcer der kræves.
”Det betyder i praksis, at selv rigtig god forskning risikerer at miste sin relevans for politikerne”, konstaterer Søren Henning Jensen.
Manglende træning
Ifølge CBS-forskeren skyldes det sandsynligvis flere ting.
En af dem er manglende træning i at formidle den slags budskaber kort og overskueligt til beslutningstagere.
En anden er kulturen på mange universiteter, hvor der er lang tradition for at sige, at forskeren ikke skal komme med anbefalinger men derimod nøjes med at lægge sin viden frem for andre.
Søren Henning Jensen understreger samtidigt, at det ikke nødvendigvis er alle typer forskningsprojekter, hvor det vil være naturligt, at de indeholder løsningsforslag.
”Men generelt er det sådan, at jo flere studier der bygger oven på hinanden, jo mere solid viden opstår der. Det samme gælder for policy implications. Og jo bedre mulighed får politikere, embedsfolk og erhvervsledere for at anvende forskningen”, påpeger Søren Henning Jensen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Fakta
- Studiet hedder ’Public Policy Implications of Entrepreneurship Research’ og er udgivet i tidsskriftet ’International Small Business Journal’.
Nøgleord
Kontakter
EeKontakt: Søren Henning Jensen, lektor på Institut for Business Humaniora og Jura på CBS. Mail: shj.bhl@cbs.dk.
Mobile: +45418 52539.
Thomas FahrenkrugCBS / Presse- og kommunikationschef
Tlf:4185 2607press@cbs.dkOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Konfirmationen åbner døren til aktiemarkedet22.4.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationsgaver og udbetaling af børneopsparing får unge til at investere. Men selv om antallet af unge aktieejere stiger, vurderer forsker bag nyt studie, at en justering af reglerne kan få mange flere på aktiemarkedet.
Ansatte slås med IT-systemer fra fire årtier8.4.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Som et hus uden tegninger: Nyt studie fra CBS viser, at de ansatte i landets to mest digitaliserede styrelser oplever hyppige IT-nedbrud og uoverskuelige systemer.
Valget er overstået. Nu venter afmagten på Christiansborg25.3.2026 11:06:27 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er slut, og jagten på taburetter og ordførerposter kun lige begyndt. Ifølge CBS-forsker Emil Husted træder politikerne ind i et miljø, der skriger på forbedringer. Ikke bare for politikernes egen skyld. Men for demokratiets
Temperaturer og tillid hænger sammen10.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Kan temperaturen i din barndom påvirke, hvor meget du stoler på andre mennesker? Ja, siger ny forskning fra CBS og Den Europæiske Centralbank.
Ny forskning: Elleve uger, der flyttede normerne23.2.2026 09:45:24 CET | Nyhed
Det første store studie af den øremærkede barsel viser, at reformen ikke kun øger fædres orlov og mindsker løngabet, den ændrer også vores syn på køn, ansvar og ligestilling
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum