Dansk Sygeplejråd

Dansk Sygeplejeråd: Unødvendig provokation fra Trump

22.2.2026 10:13:57 CET | Dansk Sygeplejråd | Pressemeddelelse

Del

Dansk Sygeplejeråd afviser behovet for amerikansk indgriben og fremhæver, at udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende.

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

Donald Trump har søndag morgen dansk tid meldt ud, at han vil sende et hospitalsskib til Grønland. Det er et unødvendigt tiltag, mener Dansk Sygeplejeråd.

”Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.

Hun understreger, at sygeplejersker spiller en central rolle.

”Sygeplejersker er rygraden i det nære sundhedsvæsen og sikrer sammenhæng for borgerne – også i de mere afsides områder. Hvis der opstår behov for særlig støtte, håndteres det inden for Rigsfællesskabets rammer af personale, som kender forholdene og arbejder tæt sammen med grønlandske kolleger. Ikke gennem et amerikansk hospitalsskib.”

Ifølge Dorthe Boe Danbjørg skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske myndigheder og fagprofessionelle.

”Hvert år vælger mange danske sygeplejersker at arbejde i Grønland og bidrager med høj faglighed i et stærkt professionelt fællesskab. Det er en langsigtet og bæredygtig måde at styrke sundhedsvæsenet på. Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne.”

Nøgleord

Kontakter

Om Dansk Sygeplejeråd:

Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for mere end 70.000 sygeplejersker.

Dansk Sygeplejeråd har som den eneste faglige organisation forhandlingsretten, når det handler om overenskomster for sygeplejersker, som arbejder inden for det sygeplejefaglige område. Overenskomsterne fastsætter bl.a. rammerne for løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker ansat fx i det offentlige.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye