Sygeplejersker er en central del af Danmarks totalberedskab
20.2.2026 11:36:35 CET | Dansk Sygeplejråd | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd understreger vigtigheden af at tænke sundhedspersonalet ind i det nye totalberedskab, regeringen præsenterede fredag.

Beredskab handler om meget mere end et veludrustet Forsvar.
Det understregede regeringen fredag formiddag med lanceringen af et såkaldt totalberedskab, hvor der blandt andet er afsat 295 millioner kroner til investeringer i sundhedsområdet, herunder midler til nødstrømskapacitet og et såkaldt mobilt medicinsk modtagecenter.
Det glæder Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, der længe har argumenteret for, at et godt beredskab også handler om at ruste sundhedsvæsenet til krisesituationer.
“Et stærkt totalberedskab forudsætter et stærkt sundhedsberedskab. Sygeplejersker og andet sundhedspersonale er helt centrale, når Danmark rammes af kriser,” siger hun og understreger:
“Hvis vi skal være bedre rustet, end vi var under covid-19, kræver det, at sundhedsvæsenet tænkes ind i det samlede beredskab. Det er man lykkedes med i Sverige, hvor sundhedsvæsenet er en integreret del af totalforsvaret med klare krav til beredskabsplaner, øvelser og forsyningssikkerhed. Den systematik skal vi lade os inspirere af”.
Udfordringer med at rekruttere sygeplejersker
Når krisen rammer – uanset om der er tale om pandemi, cyberangreb, naturkatastrofer eller sikkerhedspolitiske trusler – kommer sundhedspersonalet til at stå i frontlinjen.
Her ser Dansk Sygeplejeråds forkvinde en udfordring.
“Selvom det går bedre, så er sundhedsvæsenet stadig presset. Sygeplejerskerne har travlt, og det kan være svært at få vagtplanerne til at hænge sammen. Hvis vi skal have et reelt robust beredskab i både kommuner og regioner, skal kapaciteten følge med, og det kan være svært med de rekrutteringsudfordringer, der stadig er flere steder i sundhedsvæsenet i dag,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Hun henviser til en ny undersøgelse, som viser, at 43 procent af de ledende sygeplejersker mangler personale i deres enhed, og 56 procent af dem vurderer, at den mangel påvirker kvaliteten af sygepleje og behandling negativt.
Derudover siger næsten hver fjerde ledende sygeplejerske, at de har svært ved at få besat ledige stillinger.
“Det er udfordring, der skal løses, hvis vi skal have et robust beredskab, der kan sikre borgerne den nødvendige behandling og sygepleje,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Velfærd skal bevares
Dansk Sygeplejeråds forkvinde understreger, at en styrkelse af sundhedsberedskabet ikke må gå udover anden velfærd.
“Derfor er det vigtigt, at der følger yderligere investeringer med politikernes gode ambitioner om et velfungerende totalberedskab, hvor det er muligt at sikre den nødvendige kapacitet,” siger Dorthe Boe Danbjørg og peger på, at Danmark gennem en Nato-aftale forpligtet sig til at bruge 1,5 procent af BNP på at beskytte kritisk infrastruktur.
“Og det er sundhedsvæsenet i høj grad,” pointerer Dorthe Boe Danbjørg.
Nøgleord
Kontakter
Michael Ørtz ChristiansenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 3055 7588moc@dsr.dkOm Dansk Sygeplejeråd:
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for mere end 70.000 sygeplejersker.
Dansk Sygeplejeråd har som den eneste faglige organisation forhandlingsretten, når det handler om overenskomster for sygeplejersker, som arbejder inden for det sygeplejefaglige område. Overenskomsterne fastsætter bl.a. rammerne for løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker ansat fx i det offentlige.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejråd
Kursskifte: Ny aftale giver plads til både arbejds- og familieliv11.2.2026 12:42:36 CET | Pressemeddelelse
Onsdag morgen blev der indgået aftale, som sikrer statsansatte sygeplejersker en reallønsstigning og mere fleksibilitet og indflydelse på arbejdslivet.
Her er sygeplejerskernes krav til OK26-forhandlingerne16.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd går til forhandlingerne med fokus på reelle løn- og pensionsstigninger, større indflydelse på eget arbejdsliv og tydeligere karriereveje. Kravene bygger på input fra mere end 17.000 sygeplejersker over hele landet og blev i dag udvekslet med arbejdsgiverne.
Dansk Sygeplejeråd ansætter ny administrerende direktør3.11.2025 12:57:45 CET | Pressemeddelelse
Kristian Lysholt Mathiasen tiltræder 1. januar 2026 og skal lede sekretariatet i en tid med store reformer på sundhedsområdet.
70.000 gode grunde til at bruge sygeplejerskers faglighed22.9.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd er klar med en række anbefalinger til, hvordan vi får et mere nært sundhedsvæsen med større sammenhæng og færre unødvendige indlæggelser.
Fald i optaget på sygeplejerskeuddannelsen: En alvorlig udfordring27.7.2025 18:01:17 CEST | Pressemeddelelse
Faldet i optaget på sygeplejerskeuddannelsen er en alvorlig advarsel. Hvis flere skal tilvælge et fag med så stor betydning for mennesker og samfund, skal der investeres i bedre uddannelse, arbejdsvilkår og tydeligere karriereveje, lyder det fra Dansk Sygeplejeråd
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum