Falck

Falck indvier ny ambulancestation i Vejle

24.2.2026 07:30:00 CET | Falck | Pressemeddelelse

Del

Falck indvier 3. marts en ny ambulancestation i Vejle. Efter en 10-årig periode i indre by på Sjællandsgade, er stationen nu klar til at understøtte den præhospitale indsats i Region Syddanmark med forbedrede rammer for cirka 50 medarbejdere. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.

Den nye station i Vejle er en del af Falcks nye kontrakt med Region Syddanmark, som trådte i kraft 1. september 2025. Stationen i Vejle er designet med fokus på at optimere arbejdsforholdene og effektivisere den daglige drift. Medarbejderne har selv bidraget aktivt til indretningen af stationen for at sikre funktionalitet og et godt arbejdsmiljø.

"Den nye station repræsenterer en afgørende investering i fremtidens præhospitale indsats i Vejle og omegn. Vi har prioriteret at skabe et funktionelt og moderne arbejdsmiljø for vores cirka 50 medarbejdere, da det er fundamentet for at kunne levere en effektiv og patientcentreret præhospital indsats i Region Syddanmark," udtaler Lotte Lodberg, Falcks ambulancedirektør i Vestdanmark.

Den nye ambulancestation i Vejle omfatter et beredskab bestående af fem ambulanceberedskaber, og Falck driver i alt otte stationer under kontrakten med Region Syddanmark, herunder stationer i Fredericia, Christiansfeld, Give, Egtved, Middelfart, Ejby og Kolding.


Medarbejderinddragelse i design af nye ambulancer
Falck har desuden inddraget medarbejdere i udviklingen af nye ambulancer. Repræsentanter fra alle fire regioner har deltaget i designprocessen af bårerummet, med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og patientbehandling. Medarbejdere fra Region Syddanmark har fulgt den praktiske opbygning på fabrikken i Spanien. De nye ambulancer forventes også at blive implementeret i Region Midtjylland fra den 1. december 2026.

Om indvielsen
Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen af den nye ambulancestation i Vejle. Indvielsen finder sted den 3. marts kl. 11.30 på Falcks ambulancestation på Hjulmagervej 3A, 7100 Vejle.

Stationen vil blive ledet af områdeleder Andreas Toft.

Kontakter

Om Falck Danmark

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye