Falck

Singler er i øget risiko for stress eller depression

14.2.2026 08:00:00 CET | Falck | Pressemeddelelse

Del

Mens kærligheden fejres her på valentinsdag, sætter Falcks Sundhedsbarometer fokus på singlerne, der er i større risikogruppe for at udvikle stress eller depression. Spørgeundersøgelsen viser, at hele 41% af de adspurgte singler mellem 30 og 49 år er i risiko for stress og depression – og særligt singlekvinder er udsatte.

Singellivet kan give en større grad af frihed, men resultaterne fra Sundhedsbarometeret indikerer, at der også kan være en slagside i form af øget risiko for stress og depression. På tværs af alle aldersgrupper viser undersøgelsen, at 17% af singler er i høj risiko, mens 15% er i moderat risiko.

I følge Falcks chefpsykolog kan tallene hænge sammen med både indre og ydre forventningspres i en livsfase, hvor mange oplever høje krav til karriere, økonomi og privatliv, samtidig med at der kan være forventninger om at etablere familie.

Manglende daglig sparring kan øge presset

Relationer og sociale fællesskaber er en vigtig beskyttende faktor for mental sundhed, og hele 62% af danskerne har også svaret, at de netop plejer relationer for at passe på deres mentale helbred. Når man lever alene, mangler man i højere grad den daglige sparring og det nærvær, som mange i parforhold oplever i hverdagen. Det kan gøre det sværere at opdage mistrivsel tidligt og regulere præstationspres i både arbejds- og privatliv.

Singler har ikke i samme omfang adgang til den daglige ‘debriefing’, som mange tager for givet i et parforhold. Det beroligende kram kan være længere væk. Arbejdstid og egne forventninger kan vokse mere frit, når man ikke afledes af andres behov, omsorg og nærvær. Det kan gøre det sværere at regulere præstationspresset,” siger Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck, som derfor understreger at det er særligt vigtigt, at man som single prioriterer sine sociale relationer for at sikre, at hverdagens små bekymringer ikke får lov til at vokse sig store.

Hvis man oplever tegn på mistrivsel, er det afgørende at række ud til nogen. Det hjælper med at bearbejde svære tanker, og en tidlig indsats er den bedste vej til at forhindre, at tilstanden udvikler sig til stress, angst eller depression.

Falck har 400+ psykologer i sit behandlernetværk i Danmark, og igennem dialog med danskerne oplever vi, at flere i dag kæmper med mistrivsel.

Om Sundhedsbarometeret
Rapporten bygger på en repræsentativ spørgeskema-undersøgelse blandt 3.000 danskere i alderen 16-75 år, gennemført i samarbejde med analysebureauet Wilke i sommeren 2025. Undersøgelsen anvender WHO-5-metoden til at kategorisere trivselsgrupper og belyser, hvilke befolkningsgrupper der er mest udsatte. Sundhedsbarometer 2025 kan findes her.

Kontakter

Billeder

Om Falck Danmark

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye