Falck vinder ambulancekontrakt i Skåne
14.1.2026 08:57:23 CET | Falck | Pressemeddelelse
Region Skåne har netop offentliggjort, at Falck er blevet tildelt ambulancekørslen i ambulancedistrikt Skåne 2, der omfatter 8 ambulancestationer: Eslöv, Hörby, Löddeköpinge, Lund, Sjöbo, Ystad, Höör og Skurup.

Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2026, hvor Falck i samarbejde med regionen vil sikre, at borgerne i Skåne fortsat vil opleve en tryg og driftssikker ambulancetjeneste. Falck har tidligere haft ansvaret for dele af ambulancekørslen i Skåne og ser frem til igen at samarbejde med Region Skåne og bidrage til at sikre en tryg, effektiv og patientcentreret service.
Den globale sundheds- og redningskoncern Falck, med hovedkontor i Danmark, har over 100 års erfaring med at udvikle og drive ambulancetjenester af høj kvalitet. I Sverige har Falck tilmed et godt samarbejde med Region Östergötland, hvor Falcks sygeplejersker og ambulancereddere hjælper regionens borgere.
Aftalen med Region Skåne løber over 2 år og 9 måneder, med mulighed for at regionen kan forlænge aftalen med yderligere 2 år.
"Vi er utroligt glade for og stolte over, at Region Skåne har valgt Falck som deres partner for ambulancetjenester. Vi ser frem til et tæt samarbejde, hvor vi sammen vil sikre en stabil, effektiv og kvalitativ ambulancetjeneste, der imødekommer borgernes behov for hurtig og tryg hjælp. Vi takker for tilliden og vil gøre vores bedste for, at borgerne i Skåne altid kan være sikre på, at hjælpen er nær, når de har allermest brug for den," siger Anna Sandstedt, ansvarlig for Falcks Ambulancer i Sverige.
Falck vil fortsat prioritere driftsstabilitet, kvalitet og et godt arbejdsmiljø for sine medarbejdere i Skåne.
Nøgleord
Kontakter
Alice Klitholm DuchPressechef
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comBilleder
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck indvier ny ambulancestation i Vejle24.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Falck indvier 3. marts en ny ambulancestation i Vejle. Efter en 10-årig periode i indre by på Sjællandsgade, er stationen nu klar til at understøtte den præhospitale indsats i Region Syddanmark med forbedrede rammer for cirka 50 medarbejdere. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.
Singler er i øget risiko for stress eller depression14.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens kærligheden fejres her på valentinsdag, sætter Falcks Sundhedsbarometer fokus på singlerne, der er i større risikogruppe for at udvikle stress eller depression. Spørgeundersøgelsen viser, at hele 41% af de adspurgte singler mellem 30 og 49 år er i risiko for stress og depression – og særligt singlekvinder er udsatte.
Årsregnskab: Falck øger forventninger til indtjeningen i 20265.2.2026 08:03:40 CET | Pressemeddelelse
I 2025 steg Falcks omsætning til 12.495 mio. kr. (12.134 mio. kr. i 2024), og indtjeningen (EBIT før særlige poster) var 505 mio. kr. (533 mio. kr. i 2024). Med baggrund i en strømlinet organisation og fortsat tilgang af nye kontrakter øger Falck forventningerne til indtjeningen i 2026.
Falck indvier ny ambulancestation i Ringkøbing27.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne i og omkring Ringkøbing får et styrket lokalt beredskab, når Falck den 5. februar indvier en ny ambulancestation. Stationen er designet til at sikre hurtig hjælp og giver samtidig Falcks reddere topmoderne arbejdsforhold. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.
Falck går i luften med 28 fly: Nu hentes de første skadede skiturister hjem15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag 15. januar letter det første af i alt 28 fly, som Falck i de kommende uger indsætter for at hente skadede danske skiturister hjem fra alperne. Den første flyvning markerer starten på højsæsonen for skiferier – og desværre også for skiskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

