Faaborg Museum får Plantefeber
17.2.2026 10:51:41 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Hvornår fik vi for første gang stueplanter i de danske vindueskarme? Hvordan har vores forhold til planter i hjemmet ændret sig historisk set? Og hvilke planter havde malere som Anna Syberg og Alhed i Larsen i deres vindueskarme? Det er nogle af de spørgsmål, man kan blive klogere på, på Faaborg Museums udstilling Plantefeber – Verden i vindueskarmen, der løber fra 1.februar til 6. september 2026.

Udstillingen er resultatet af et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Via 1800-tallets kunst sætter projektet fokus på den periode i historien, hvor stueplanter blev moderne og tropiske og subtropiske planter fra hele verden, blev en integreret del af det danske hjem.
Et samarbejde, der blev til de anmelderroste kunstudstillinger på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling i efteråret.
Nu slutter Faaborg Museum sig til projektet.
”Det er fantastisk, at Faaborg museum laver deres version af Plantefeber-udstillingen. Det er et museum med en stærk faglighed og med en samling som passer utrolig godt til temaet. Nu har dem, der bor på Fyn og Jylland lidt kortere vej til se de mange smukke kunstværker med stueplanter, som vi har arbejdet med i projektet,” siger Anette Vandsø, der er forskningsleder på projektet og til dagligt arbejder som lektor i æstetik og kultur på Aarhus Universitet.
Anne Højer Petersen, museumsdirektør på Faaborg Museum, glæder sig over den nyåbnede udstilling:
”Vi glæder os meget over samarbejdet, den nye tværfaglige viden, der er blevet skabt og til at give vores bud på en udstilling, der sætter fokus på stueplanterne. Fynbomalerne er generelt meget naturorienterede både i de større landskabelige udsnit fra ind- og udland, men også i de nære miljøer i egne eller andres hjem – eller helt tæt på farver og stoflighed i den enkelte potteplante. Vores udstilling rummer en del fælles værker med de tidligere udstillinger, men vi bringer også nye værker i spil i udstillingstematikken fra vores egen samling. Så der venter en spændende udstilling med skønne værker for nye gæster – men også nye oplevelser for de gæster, der tidligere har set de to andre udstillinger på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Vi håber at se begge grupper på Faaborg Museum hen over hele sommerhalvåret.
Udstillingen og forskningsprojektet undersøger, hvilke historier vores stueplanter fortæller om os selv og vores historie, og hvad vi kan lære af dem.
Det gælder både vores køns-, klasse- og kolonihistorie.
”Forskning i stueplanternes historie er vigtig, fordi det fortæller os en historie om hvordan vi mennesker og danskere har knyttet os til planter. Vi skal forstå menneskers tilknytning til planter og planters rolle for vores følelse af at høre hjemme. Vi skal tage den alvorlig, så kan vi også bedre navigere i vores nuværende kriser. Ved at se på, hvordan vi har levet med planter i fortiden, kan vi bedre tale om, hvordan vi skal leve sammen med planterne fremover – i hjemmene og på kloden,” fortæller Anette Vandsø.
Kontakt
Eva Frellesvig
Kurator
Faaborg Kunstmuseum
Mail: eva@faaborg.dk
Anette Vandsø,
Forskningsleder
Afdeling for Kunsthistorie, Æstetik & Kultur og Museologi
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: vandsoe@cc.au.dk
Telefon: +45 87163087
Mathias Holm Guldberg
Kommunikationsmedarbejder
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: magu@cc.au.dk
Telefon: +45 22 13 31 37
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer10.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.
Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning4.3.2026 11:24:43 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU.
Konference sætter fokus på, hvordan AI ændrer kreativitet og kultur3.3.2026 13:42:22 CET | Pressemeddelelse
Hvordan påvirker kunstig intelligens den måde, vi skriver, skaber og samarbejder på? Det er omdrejningspunktet for konferencen "AI and the Creative Condition," som finder sted 23.–24. marts 2026 på Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).
Global ulighed begynder, før vi bliver født19.2.2026 16:31:44 CET | Pressemeddelelse
Global ulighed handler ikke kun om indkomst og formue, men om livschancer, der i høj grad bestemmes ved fødslen. På FN´s Verdensdag for social retfærdighed den 20. februar giver professor Christian O. Christiansen et idéhistorisk blik på, hvordan ulighed i stigende grad er blevet normaliseret, og hvorfor den i dag omtales som en krise.
Seks millioner skal styrke børns adgang til naturfag10.2.2026 10:24:06 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvorfor der allerede tidligt i folkeskolen opstår forskelle i pigers og drenges interesse og selvtillid i naturfag – og hvordan undervisningsformer kan understøtte engagement i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum