Aalborg Zoo opruster marketingindsatsen med Apropos Bureau
18.2.2026 07:15:00 CET | Apropos Bureau ApS | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo har indgået et nyt samarbejde med naboerne fra Apropos Bureau, der skal supplere havens eksisterende marketingafdeling.

18. februar, 2026 – Aalborg Zoo har tilknyttet Apropos Bureau som ekstern marketingafdeling. Bureauet har de seneste år været platinpartner i Aalborg Zoo, men har nu også trukket i arbejdstøjet for at samle og målrette havens marketing.
“Dialogen op til samarbejdet har været rigtig god, og jeg er sikker på, at Apropos Bureau kommer til at bidrage med deres knowhow og store spændvidde inden for marketing. Vi er allerede godt i gang, udtaler Susanne Solskov, ansvarlig for marketing, events, presse og kommunikation i Aalborg Zoo.
Apropos en stor ære
Ifølge Mads Mathiasen, adm. direktør i Apropos Bureau, handler samarbejdet om at bygge på og forstærke det eksisterende marketing-setup.
“Det er en stor ære at få lov til at arbejde med Aalborg Zoo, som i mine øjne er et af Nordjyllands stærkeste brands. Vores rolle er at skabe yderligere struktur og overblik i marketingarbejdet med strategisk sparring og eksekvering, så indsatsen bliver mere målrettet og giver langsigtet effekt,” uddyber Mads Mathiasen, adm. direktør i Apropos Bureau.
Samarbejdet har fokus på et mere samlet setup på tværs af kanaler og aktiviteter. En central del af arbejdet bliver at få bedre greb om data og indsigter, så både gæsteoplevelser og markedsføring kan skærpes med tydeligere prioriteringer og mere præcise budskaber.
Vinterhiet giver arbejdsro til samarbejdet
Samarbejdet er sat i gang i en periode, hvor haven har været lukket i vintermånederne på grund af separatkloakering, hvilket har givet værdifuldt arbejdsro i det nye samarbejde, fortæller Susanne Solskov:
“Lukningen har givet os ro til at få styr på arbejdsgange, indhold og data sammen med Apropos Bureau, så vi står stærkere, når vi åbner igen. Nu glæder vi os ekstra meget til at tage imod gæsterne igen.”
Aalborg Zoo har været midlertidigt lukket i januar, februar og marts 2026 som følge af separatkloakering. Haven åbner dørene igen op til påsken den 28. marts.
Nøgleord
Kontakter
Mads MathiasenAdm. Direktør - Apropos Bureau
Tlf:60143119mm@aproposbureau.dkaproposbureau.dkSusanne SolskovAnsvarlig for marketing, events, presse og kommunikation - Aalborg Zoo
Tlf:+45 96 31 29 30solskov@aalborgzoo.dkBilleder






Links
Om Apropos Bureau
Apropos Bureau er et marketinghus i Nordjylland, som siden 2017 har hjulpet over 100 virksomheder med at opnå markant vækst gennem professionel og pålidelig marketing.
Kendetegnende for Apropos Bureau er tillid og troværdighed: ingen bindinger, ingen låste systemer og fuld gennemsigtighed. Arbejdet leveres altid med høj professionalisme og personlig håndtering.
Kategorisering af services:
– Strategi & Identitet
– Design & Kommunikation
– Websites
– Digital Marketing
Apropos Bureau blev tildelt en Gazellepris i 2023, 2024 og 2025 samt opnåede desuden en AA-kreditvurdering i 2024.

Følg pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS
Apropos Bureau styrker driften med ny bureauchef og ny kundeansvarlig22.1.2026 08:01:47 CET | Pressemeddelelse
Apropos Bureau styrker den daglige drift og kundeoplevelsen med en ny rollefordeling i toppen af bureauet. Stefan Noe tiltræder som bureauchef, og Rikke Hald indtræder som kundeansvarlig og projektleder. Tiltaget kommer efter en markant stigning i kundetilgang de seneste 12–18 måneder, hvor bureauet samtidig har fået flere faste samarbejder og større volumen i leverancerne.
Nordjysk marketinghus i Gazelle-toppen: Kåret for tredje år i træk29.9.2025 16:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Apropos Bureau er kåret til Børsen Gazelle 2025. Det er tredje år i træk, at det nordjyske marketinghus modtager en Børsen Gazelle. Det er en sjælden præstation, der markerer Apropos Bureaus fortsatte vækstrejse.
Annonceforbud rammer kommunalvalgkampen til efteråret13.8.2025 10:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med markant færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta (Facebook, Instagram) et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før vælgerne skal til stemmeurnerne.
Apropos Bureau lancerer ny vækststrategi: Fordobling inden 202711.8.2025 07:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere kunder end nogensinde før og en tydelig plan for de kommende år sigter Apropos Bureau nu mod at fordoble sin omsætning inden udgangen af 2027. Fokus er på salg, nærhed og nye formater, der skaber værdi for både eksisterende og kommende kunder.
SikkerhedsBranchen og Apropos Bureau indgår nyt strategisk samarbejde27.5.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye samarbejde mellem SikkerhedsBranchen og Apropos Bureau giver branchens medlemmer adgang til professionel hjælp med marketingopgaver som visuel identitet, hjemmesider og digitale strategier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
