Apropos Bureau flytter: “Det bliver større, bedre og vildere”
18.3.2026 08:13:00 CET | Apropos Bureau ApS | Pressemeddelelse
Det nordjyske marketinghus Apropos Bureau skifter adresse fra Vesterbro til Skibbrogade. Flytningen skyldes et ønske om at skabe bedre rammer for både medarbejdere, kunder og fremtidige arrangementer.

Selvom Apropos Bureau har haft fart på de seneste år, er det ikke kun pladsmangel, der får bureauet til at rykke teltpælene op. Beslutningen kommer af et stort ønske om at skabe bedre rammer for alle, der har deres gang i huset.
“Vi har brugt lang tid på at finde de helt rette lokaler, da vi gerne vil forblive i det centrale Aalborg. Det har været vigtigt for os, at hverken medarbejdere eller kunder skal rykke sig ret langt, men at vi samtidig får nogle rammer, der giver os helt nye muligheder,” fortæller Mads Mathiasen, adm. direktør hos Apropos Bureau.
Marketinghuset skifter i starten af maj adresse til Skibbrogade 3, 1. th. i Aalborg, som kun er få kilometer væk fra deres nuværende placering på Vesterbro 21A.
Plads til faglige arrangementer
Når marketinghuset slår dørene op på Skibbrogade, bliver det med faciliteter, der i langt højere grad matcher bureauets ambitioner for fremtiden.
Her bliver der nemlig plads til at invitere kunder og netværk indenfor til helt nye formater.
”Vi ser frem til at få nogle kontorforhold, der passer perfekt til den måde, vi arbejder på i dag. Med større lokaler, gode kantineforhold og flere møderum får vi endelig de optimale betingelser til at huse alt fra vores daglige kundebesøg og medarbejdere til arrangementer i eget hus. Det bliver med andre ord bare større, bedre og vildere,” fortæller Mads Mathiasen.
Flytningen kommer også som et naturligt led i den strategi, bureauet har lagt for de kommende år.
”I vores 'Strategi 27' har vi sat en klar retning for bureauets fremtid, og her er de nye lokaler et helt afgørende skridt. På Skibbrogade får vi pladsen til at samle alle vores specialister i et fedt miljø med gode faciliteter. Derfor glæder vi os også enormt meget til at kunne byde alle velkommen på vores nye adresse,” afslutter direktøren.
Apropos Bureau har de seneste år oplevet en markant vækst og er siden 2023 gået fra seks ansatte til i dag at tælle 15 medarbejdere. Derfor er valget også faldet på de 420 kvadratmeter lokaler, som nu giver optimalt albuerum til det voksende marketinghus.
Nøgleord
Kontakter
Mads MathiasenAdm. Direktør - Apropos Bureau
Tlf:60143119mm@aproposbureau.dkaproposbureau.dkLinks
Om Apropos Bureau
Apropos Bureau er et marketinghus i Nordjylland, som siden 2017 har hjulpet over 100 virksomheder med at opnå markant vækst gennem professionel og pålidelig marketing.
Kendetegnende for Apropos Bureau er tillid og troværdighed: ingen bindinger, ingen låste systemer og fuld gennemsigtighed. Arbejdet leveres altid med høj professionalisme og personlig håndtering.
Kategorisering af services:
– Strategi & Identitet
– Design & Kommunikation
– Websites
– Digital Marketing
Apropos Bureau blev tildelt en Gazellepris i 2023, 2024 og 2025 samt opnåede desuden en AA-kreditvurdering i 2024.

Følg pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS
Aalborg Zoo opruster marketingindsatsen med Apropos Bureau18.2.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo har indgået et nyt samarbejde med naboerne fra Apropos Bureau, der skal supplere havens eksisterende marketingafdeling.
Apropos Bureau styrker driften med ny bureauchef og ny kundeansvarlig22.1.2026 08:01:47 CET | Pressemeddelelse
Apropos Bureau styrker den daglige drift og kundeoplevelsen med en ny rollefordeling i toppen af bureauet. Stefan Noe tiltræder som bureauchef, og Rikke Hald indtræder som kundeansvarlig og projektleder. Tiltaget kommer efter en markant stigning i kundetilgang de seneste 12–18 måneder, hvor bureauet samtidig har fået flere faste samarbejder og større volumen i leverancerne.
Nordjysk marketinghus i Gazelle-toppen: Kåret for tredje år i træk29.9.2025 16:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Apropos Bureau er kåret til Børsen Gazelle 2025. Det er tredje år i træk, at det nordjyske marketinghus modtager en Børsen Gazelle. Det er en sjælden præstation, der markerer Apropos Bureaus fortsatte vækstrejse.
Annonceforbud rammer kommunalvalgkampen til efteråret13.8.2025 10:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med markant færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta (Facebook, Instagram) et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før vælgerne skal til stemmeurnerne.
Apropos Bureau lancerer ny vækststrategi: Fordobling inden 202711.8.2025 07:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere kunder end nogensinde før og en tydelig plan for de kommende år sigter Apropos Bureau nu mod at fordoble sin omsætning inden udgangen af 2027. Fokus er på salg, nærhed og nye formater, der skaber værdi for både eksisterende og kommende kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum