Historisk aftale: Apropos Bureau skal løfte Rold Skov Golfklub
18.6.2026 13:03:17 CEST | Apropos Bureau ApS | Pressemeddelelse
Rold Skov Golfklub og Apropos Bureau indgår i en treårig samarbejdsaftale, der skal styrke golfklubbens markedsføring og bidrage til øget synlighed og medlemsudvikling i de kommende år.

Den treårige aftale er den længstvarende af sin slags i klubbens historie og betyder, at marketinghuset Apropos Bureau fremover får ansvaret for klubbens marketing og kommunikation - både lokalt og regionalt.
Ifølge golfmanager i Rold Skov Golfklub, Tom Nygaard, giver aftalen mulighed for at arbejde mere langsigtet med klubbens udvikling:
“Det her er en historisk aftale for os. At indgå et treårigt samarbejde giver ro, retning og mulighed for at arbejde langsigtet med klubbens udvikling. Vi har store ambitioner, og det kræver en samarbejdspartner, der forstår både fællesskabet, foreningen og forretningen bag en moderne golfklub (...) og det gør Apropos Bureau,” udtaler han.
Langsigtet partnerskab med fælles ambitioner
For at indfri ambitionerne skal der nu skabes en tydelig rød tråd i alt det, klubben sender ud på tværs af deres kanaler:
“Samarbejdet skal blandt andet omsættes til en tydeligere digital tilstedeværelse, skarpere kommunikation og kampagner, der viser, hvad Rold Skov Golfklub står for … både som sportslig ramme og socialt fællesskab,” fortæller Tom Nygaard.
For Apropos Bureau er aftalen mere end et traditionelt kunde-leverandør-forhold og bygger på et tæt samarbejde om at udvikle klubben med respekt for historien og medlemmerne.
“Rold Skov Golfklub er et solidt fællesskab med et stærkt foreningsliv og et stort potentiale. Med den nye aftale får vi mulighed for at arbejde strategisk og skabe en sammenhængende fortælling, der både tiltrækker nye medlemmer og styrker relationen til de eksisterende,” uddyber Lars Marco Andersen, Kommerciel Direktør (CCO) i Apropos Bureau.
Lars Marco Andersen har siden 2024 været en del af klubbens erhvervsnetværk og aktiv spiller i golfklubben, lige siden han slog sine første slag som junior i klubben. Derfor har han allerede et indgående kendskab til klubbens historie, frivillighed og foreningsliv. Sidste år afholdt marketinghuset desuden deres første Apropos Open, et netværksbaseret golfarrangement for kunder og samarbejdspartnere.
Begge parter ser frem til samarbejdet, hvor de første initiativer i aftalen allerede er blevet igangsat.
Om Rold Skov Golfklub
Rold Skov Golfklub er en af Nordjyllands førende golfklubber ved Rebild Bakker og Rold Skov. Golfklubben er kendt for sin 18-hullers golfbane i naturskønne omgivelser, gode foreningsliv og attraktive faciliteter for både motionister og turneringsspillere.
Nøgleord
Kontakter
Lars Marco AndersenKommerciel Direktør, Apropos Bureau ApS
Tlf:60 14 31 29lma@aproposbureau.dkaproposbureau.dkTom NygaardGolfmanager i Rold Skov Golfklub
Tlf:9682 8300golfmanager@roldskovgolf.dkroldskovgolf.dkBilleder

Links
Om Apropos Bureau
Apropos Bureau er et marketinghus i Nordjylland, som siden 2017 har hjulpet over 100 virksomheder med at opnå markant vækst gennem professionel og pålidelig marketing.
Kendetegnende for Apropos Bureau er tillid og troværdighed: ingen bindinger, ingen låste systemer og fuld gennemsigtighed. Arbejdet leveres altid med høj professionalisme og personlig håndtering.
Kategorisering af services:
– Strategi & Identitet
– Design & Kommunikation
– Websites
– Digital Marketing
Apropos Bureau blev tildelt en Gazellepris i 2023, 2024 og 2025 samt opnåede desuden en AA-kreditvurdering i 2024.

Følg pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS
Apropos Bureau indgår samarbejde med Curanet8.4.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nordjyske marketinghus styrker sit digitale setup og bliver officiel partner hos Curanet. Samarbejdet skal sikre højere kvalitet, bedre sikkerhed og hurtigere leverancer for bureauets kunder.
Apropos Bureau flytter: “Det bliver større, bedre og vildere”18.3.2026 08:13:00 CET | Pressemeddelelse
Det nordjyske marketinghus Apropos Bureau skifter adresse fra Vesterbro til Skibbrogade. Flytningen skyldes et ønske om at skabe bedre rammer for både medarbejdere, kunder og fremtidige arrangementer.
Aalborg Zoo opruster marketingindsatsen med Apropos Bureau18.2.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo har indgået et nyt samarbejde med naboerne fra Apropos Bureau, der skal supplere havens eksisterende marketingafdeling.
Apropos Bureau styrker driften med ny bureauchef og ny kundeansvarlig22.1.2026 08:01:47 CET | Pressemeddelelse
Apropos Bureau styrker den daglige drift og kundeoplevelsen med en ny rollefordeling i toppen af bureauet. Stefan Noe tiltræder som bureauchef, og Rikke Hald indtræder som kundeansvarlig og projektleder. Tiltaget kommer efter en markant stigning i kundetilgang de seneste 12–18 måneder, hvor bureauet samtidig har fået flere faste samarbejder og større volumen i leverancerne.
Nordjysk marketinghus i Gazelle-toppen: Kåret for tredje år i træk29.9.2025 16:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Apropos Bureau er kåret til Børsen Gazelle 2025. Det er tredje år i træk, at det nordjyske marketinghus modtager en Børsen Gazelle. Det er en sjælden præstation, der markerer Apropos Bureaus fortsatte vækstrejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum