Så mange skader har GF Forsikrings medlemmer anmeldt efter hård vinter-uge
9.2.2026 14:41:39 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Vejrguderne tyvstartede vinterferien med hård frost og snestormslignende tilstande flere steder i landet, og det kunne de også mærke i GF Forsikring, som melder om i alt 321 skader.

- De typiske skader, vi ser, er sprængte vandrør som følge af den hårde frost, men også skader efter fald på glatte fortove og cykelstier samt tøbrudsskader ligger på et højt niveau, hvis vi sammenligner med samme periode de foregående år.
Det fortæller direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager. Alligevel ligger antallet af skader på et rimeligt niveau, hvor selskabet godt kan følge med.
- Det er tydeligt at se, at mange af vores medlemmer har fulgt de forebyggende råd som fx at holde sommerhuset varmt og fjerne sne fra taget for at undgå, at snetrykket beskadiger tagkonstruktionen. Men vi står naturligvis altid klar til at hjælpe de medlemmer, der har været så uheldige at få en skade, siger han.
Martin Rundager kan ikke afvise, at der kommer flere skadeanmeldelser ind de kommende dage.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum