Seks millioner skal styrke børns adgang til naturfag

Forskningsprojektet “Bias i naturfagene: aktive ingredienser gennem praksisfaglighed og kognitionsvidenskab” tager fat på en af de mest vedvarende udfordringer i det danske uddannelsessystem: forskelle mellem køn i elevers interesse for og deltagelse i STEM-fag. Forskning peger på, at piger allerede i de tidlige skoleår i gennemsnit udviser lavere selvtillid og interesse i naturfag end drenge. Disse forskelle kan senere genfindes i uddannelsesvalg, blandt andet på universitetsuddannelser som datalogi og ingeniørvidenskab.

Eksperimentelle studier i praksisnære læringsmiljøer
Projektet anlægger en systematisk og eksperimentel tilgang til at undersøge disse forskelle. I samarbejde med lærere og museumsundervisere vil forskergruppen udvikle læringsaktiviteter, som efterfølgende afprøves i kontrollerede eksperimenter med 7. klasser på Science Museerne.

Her undersøges såkaldte ”aktive ingredienser” i undervisningen – forstået som specifikke kombinationer af undervisningsmetoder, sociale rammer og kognitive faktorer – og hvordan disse hver for sig og i samspil påvirker elevers engagement i naturfag.

”Projektets innovative greb er brugen af faktorielle eksperimentelle designs, der gør det muligt systematisk at identificere, hvilke elementer der har betydning, og hvordan de virker sammen i praksis,” fortæller Christine Parsons, professor og centerleder ved Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet.

Viden til både praksis og forskning
Projektet sigter mod at skabe viden, der kan komme flere målgrupper til gavn. Eleverne vil deltage i undersøgelser af naturfagsundervisning i autentiske læringsmiljøer, mens lærere og museumsundervisere får adgang til forskningsbaseret viden og metoder, der kan anvendes i undervisningspraksis. Samtidig bidrager projektet med grundlæggende forskningsviden om de mekanismer, der kan være med til at forklare kønsforskelle i STEM-engagement.

Et centralt output fra projektet bliver en evidensbaseret håndbog, som samler erfaringer og resultater fra forskningen og henvender sig til undervisere og formidlere.

Bygger på etableret samarbejde
Projektet udspringer af et mangeårigt samarbejde mellem Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet og Science Museerne. Forsker Karsten Olsen har spillet en central rolle i samarbejdet, blandt andet gennem tidligere projekter om formidling af kompleks viden ved hjælp af fysiske modeller, herunder det VELUX-finansierede projekt Modellens Kraft.

Projektidéen er udviklet i dialog med Science Museernes vicedirektør Ella Paldam og bygger på fælles drøftelser af, hvilken type empirisk evidens der mangler for bedre at kunne forstå og understøtte engagement i naturfag blandt børn og unge.

“Vi glæder os over at kunne fortsætte samarbejdet med IMC og Karsten Olsen. Projektets innovative metode er præcis det, vi har brug for for at styrke alle børns adgang til naturfaglige læringsmiljøer,” siger Ella Paldam, vicedirektør på Science Museerne, Aarhus Universitet, og uddyber:

“Vi skal blive klogere på, hvordan vi skaber mere inkluderende læringsmiljøer i STEM på tværs af køn. Vi mener, at den bedste vej dertil er et tæt samarbejde mellem forskere, museumsformidlere, lærere – og naturligvis målgruppen selv.”

Projektet gennemføres i samarbejde med internationale forskningspartnere, herunder Ludwig-Maximilians-Universität München.

Del af en bredere forskningsindsats
Projektet indgår i en bredere forskningsagenda, der arbejder med at gøre videnskab mere tilgængelig og engagerende for forskellige målgrupper. Forskergruppen står blandt andet bag Carlsbergfondens Dad Brain-projekt, hvor forskning om forældreskab formidles gennem tegneserier, samt Novo Nordisk Fondens projekt Den Oversete Krop, der udvikler museumsudstillinger om kvinders sundhed i samarbejde med unge.

Derudover har projektet Never Ending Story – i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – arbejdet med at udvikle formidlingsformater, der forklarer store sprogmodeller og kunstig intelligens til borgere, som ofte er underrepræsenteret i teknologidebatten.

Om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.

Læs mere på: https://novonordiskfonden.dk/