Aller Media

Heartbeats producerer nyt radioprogram for DR med Karl William

9.2.2026 08:48:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse

Del

Hver lørdag vil den danske sanger stå bag sit helt eget program på P6 Beat. Det hedder ’Rastløs’, og her vil Karl William med erfaringer og lydbeskeder fra sit eget liv beskrive den knitrende energi, der har præget hans liv på godt og ondt. Programmet produceres af Heartbeats for DR og første afsnit fik premiere i lørdags den 7. februar.

Rastløshed kan få dig til at skabe musik, så det rammer hitlisterne, men det kan også få dig til at rydde barskabet eller 7eleven for junkfood. I det meste af Karl Williams liv har han brugt og kæmpet med en stor rastløshed. Nu vil han fast hver lørdag aften komme tættere på den energi, der sidder så dybt i ham, og som også strømmer igennem hele det moderne samfund med skærmmisbrug og faldende koncentration.

Jeg vil gerne skabe et rum, hvor vi kan tale om rastløshed og få foretaget lidt mental rengøring. I hvert program vil jeg tale om, hvordan rastløshed påvirker mit liv, når jeg laver musik eller dyrker ekstremløb. Men det kan også være små hverdagsting. Lytterne får også mulighed for at sende talebeskeder ind, så vi kan deles om få luftet ud,” fortæller Karl William.

De fleste kender Karl William fra hans musik, hvor han med flere albums og store hits som ’Blind igen’ og senest ’For stort til én’ har præget radiobilledet med sin stemme, men nu vil han altså selv sidde i værtsstolen.

Det er ikke noget, jeg har prøvet før, så jeg er meget ydmyg omkring det. Men vi har forberedt os godt, og jeg glæder mig virkelig meget. Det er et projekt, jeg længe gerne har villet dele ud af, så det er fantastisk, at det kan lade sig gøre,” siger Karl William.

Musikkarrieren har han dog ikke lagt på hylden trods sin nye værtstjans, og han er stadig i gang med at lave ny musik. Det er Heartbeats, der producerer programmet ’Rastløs’ og dem, der pitchede programmet til DR. Heartbeats blev i sin tid stiftet som internet-radiokanal, og derfor er det tilbage til rødderne for dem. I dag er Heartbeats også deres eget medie på Heartbeats.dk, men producerer samtidigt video, podcasts og nu radioprogrammer for eksterne partnere som nu Danmarks Radio.

Vi er utroligt glade for det her projekt. For det første er det fedt, at Karl William nu bliver radiovært, for han er et naturtalent, og så er det selvfølgelig også et kvalitetsstempel, at vi nu også producerer radio for DR. Det er nyt for os, og noget, som vi håber, vi kommer til at gøre mere af fremover,” fortæller adm. direktør i Heartbeats, Christoffer Høg.

Heartbeats kunne før jul fortælle, at deres regnskab var tæt på nul på bundlinjen, og at de efter flere svære år har gravet sig fri af underskud. Det skyldes ikke mindst vækst i mediet Heartbeats, men også store og loyale kunder i bureau-afdelingen.

Heartbeats er på rette kurs, og et fast program som dette er med at lægge et fundament for den udvikling. Det er stadig et svært og stort arbejde at skabe en profitabel medie- og bureau-forretning, men vi føler, vi står stærkt,” siger Christoffer Høg. 

Kontakter

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Ny undersøgelse: Hver fjerde danske, unge kvinde vil forsørges af deres partner11.11.2025 09:00:17 CET | Pressemeddelelse

Når man spørger, hvilke sociale forhold, der bekymrer de danske kvinder mest, ligger priser og leveomkostninger helt øverst, kun overhalet af frygten for krig og konflikt. Måske er det også derfor, at der hos kvinderne hersker et stort behov for både økonomisk kontrol og uafhængighed, og samtidigt et ønske om at have nogen at dele den økonomiske byrde med og blive forsørget. Det viser Aller Media Nordics nye kvindelivs-undersøgelse ”The Nordic Women Report”, hvor hver fjerde danske, unge kvinde (18-29 år) hemmeligt ønsker at blive forsøget af deres partner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye