Aller Media

Årsregnskab: Aller Media Nordic A/S leverer et positivt resultat og styrker den digitale transformation

Del

Aller Media Nordic, der blev etableret i oktober 2024 og består af Aller-koncernens medieaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, leverer et årsresultat før skat på 15,1 mio.dkk. for regnskabsåret 2024/2025. Selskabet vil fortsat styrke medieforretningens fremtid gennem øget digitalisering, fælles platforme og tværnordisk samarbejde.

Aller Media Nordic offentliggør i dag årsregnskabet for 2024/2025, der løber fra den 1. oktober 2024 til den 30. september 2025.

Årets resultat før skat udgør 15,1 mio.dkk. hvilket er en stigning på 34,9 mio.dkk. sammenlignet med regnskabsåret 2023/2024. Resultatet vurderes samlet set som tilfredsstillende.

Fokus på digital transformation og øget effektivitet
Ifølge administrerende direktør i Aller Media Nordic, Michael Aller, er det positive årsregnskab et tydeligt resultat af en længerevarende indsats med fokus på organisatorisk sammenlægning og øget tværnordisk samarbejde.

”Dette resultat er opnået gennem en langsigtet og fælles indsats, takket være både nuværende og tidligere medarbejdere på tværs af Norden, og deres bidrag før, under og efter etableringen af Aller Media Nordic. Vi fortsætter nu arbejdet med at styrke vores digitale tilstedeværelse, udnytte synergier på tværs af markederne og sikre en stærk, fremtidssikret forretning,” siger Michael Aller, der tiltrådte stillingen som adm. direktør i Aller Media Nordic den 30. april 2025.

Årsresultatet er desuden påvirket af koncernens beslutning om at sælge trykkeriaktiviteten i Aller Tryk A/S til Stibo Complete A/S, hvilket bidrog positivt til resultatet og sikrede øget leveringsdygtighed samt en videreførelse af trykkeriet og arbejdspladserne i Taastrup.

På trods af den fortsatte strukturelle nedgang i omsætningen fra printoplag – særligt indenfor ugeblade - samt et udfordrende digitalt annoncemarked og ændrede forbrugsmønstre på alle fire nordiske markeder, har etableringen af Aller Media Nordic haft en positiv effekt allerede i selskabets første fulde driftsår.

Investering i fælles teknologiplatform
Fremadrettet vil Aller Media Nordic have et stærkere fokus på at udvikle og styrke kernen af selskabets mange brands og i endnu højere grad sætte brugeren i centrum.

Vi investerer i en fælles teknologi for at styrke vores brugeroplevelser på tværs af Norden og gøre det lettere at producere og dele indhold på tværs af markeder og platforme. Samtidig skal den nye teknologiplatform give os bedre indsigt i brugernes adfærd, så vi sikrer, at vi fortsat kan udvikle produkter og historier, der er berigende, underholdende og inspirerende, og dermed forblive en naturlig del af brugernes hverdag,” siger Michael Aller.

Turnaround i den danske medieforretning
Aller Media Danmark leverer et årsresultat efter skat på 4,8 mio.dkk. for regnskabsåret 2024/2025, hvilket er en klar forbedring fra sidste års regnskab.

”I Danmark står vi et stærkere sted. De initiativer, der er blevet igangsat over de seneste år, begynder vi nu at se de positive effekter af, og det tværnordiske samarbejde har bidraget til skarpere prioriteringer og øget effektivitet. Det er også resultatet af en organisation, der har været omstillingsparat og udvist stort engagement. Jeg er meget stolt af, hvor den danske forretning står i dag,” siger Michael Aller.


Nøgletal Aller Media Nordic A/S

Årsregnskab 2024/2025 / 2023/2024 (DKKm)

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder: 16,8 / -19.6 (23/24)

Resultat før skat: 15,1 / -19,8 (23/24)

Årets resultat: 15,5 / -19,8 (23/24)


Nøgletal Aller Media Denmark

Årsregnskab 2024/2025 / 2023/2024 (DKKm)

Nettoomsætning: 507,8 / 572,5 (23/24)

Driftsresultat (EBITDA): 7,7 / -44,5 (23/24)

Årets resultat: 4,8 / -39,2 (23/24)

 

Nøgletal Aller Media Sverige

Årsregnskab 2024/2025 / 2023/2024 (SEKm)

Nettoomsætning: 962,3 / 1.016,6 (23/24)

Driftsresultat (EBITDA): 73,7 / 66,0 (23/24)

Årets resultat: 73,0 / 61,5 (23/24)

 

Nøgletal Aller Media Norge

Årsregnskab 2024/2025 / 2023/2024 (NOKm)

Nettoomsætning: 614,7 / 617,5 (23/24)

Driftsresultat (EBITDA): -0,1 / -30,1 (23/24)

Årets resultat: -82,1 / -32,2 (23/24)


Nøgletal Dagbladet

Årsregnskab 2024/2025 / 2023/2024 (NOKm)

Nettoomsætning: 550,6 / 620,6 (23/24)

Driftsresultat (EBITDA): -6,5 / 4,4 (23/24)

Årets resultat: -5,8 / 2,5 (23/24)

 

Nøgletal Aller Media Finland

Årsregnskab 2024/2025 / 2023/2024 (EURm)

Nettoomsætning: 20,6 / 22,2 (23/24)

Driftsresultat (EBITDA): -1,5 / -0,6 (23/24)

Årets resultat: -1,4 / -0,4 (23/24)

Kontakter

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Ny undersøgelse: Hver fjerde danske, unge kvinde vil forsørges af deres partner11.11.2025 09:00:17 CET | Pressemeddelelse

Når man spørger, hvilke sociale forhold, der bekymrer de danske kvinder mest, ligger priser og leveomkostninger helt øverst, kun overhalet af frygten for krig og konflikt. Måske er det også derfor, at der hos kvinderne hersker et stort behov for både økonomisk kontrol og uafhængighed, og samtidigt et ønske om at have nogen at dele den økonomiske byrde med og blive forsørget. Det viser Aller Media Nordics nye kvindelivs-undersøgelse ”The Nordic Women Report”, hvor hver fjerde danske, unge kvinde (18-29 år) hemmeligt ønsker at blive forsøget af deres partner.

Aller Media styrker sit nordiske samarbejde – etablerer fælles kommerciel organisation og tilføjer nyt forretningsområde15.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter halvandet år med en nordisk organisationsstruktur tager Aller Media nu næste skridt i sin udvikling. Fra den 1. oktober samles den kommercielle forretning i en fælles nordisk organisation med tre forretningsområder og flere støttefunktioner, der skal drive vækst, innovation og effektivt samarbejde på tværs af landegrænser. Der tilføjes desuden et helt nyt forretningsområde, Retail Media Business, der skal hjælpe virksomheder med at øge mulighederne inden for annoncesalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye