Ny international økologirapport kalder på politisk handling i Danmark
10.2.2026 11:00:00 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Danmark har i mange år været verdens førende økologination, men nu har Schweiz overtaget tronen, viser ny rapport. Økologisk Landsforening kalder på handling fra politikerne.

Forskningscenteret FiBL har i dag udgivet sin årlige rapport ”The World of Organic Agriculture”. Den viser, at Schweiz har overtaget det økologiske verdensmesterskab, som Danmark ellers har siddet tungt på i en lang årrække.
FiBL’s opgørelse viser, at økologien fylder 12,3 procent af detailhandlen i Schweiz, mens Danmarks økologiandel er på 11,6 procent. Østrig er på tredjepladsen med en andel tæt på den danske.
”Vi kan kun hylde, at økologien vinder frem i Schweiz og andre steder. I Danmark har vi været stolte af at kunne kalde os verdensmestre i økologi. Nu risikerer vi at gå glip af den omtale, de investeringer og den efterspørgsel, der følger med sådan en titel. Det må være et wakeupcall for politikerne. For der sker for lidt herhjemme. Politikerne skal sikre bedre rammebetingelser for økologien, hvis de skal nå deres økologiske fordoblingsmål, og hvis Danmark skal tilbage på den økologiske trone,” siger Økologisk Landsforenings direktør Rasmus Prehn.
Helt konkret har Økologisk Landsforening et katalog over tiltag, der kan booste økologien på marken, i supermarkederne og på danskernes tallerkener.
”Vi ved, at danskerne gerne vil økologien, men at prisen holder nogen væk. Og når de så oveni købet skal betale en slags strafporto på merprisen, så bliver det svært. Sænk nu den moms på økologi eller fjern den helt. Det er ikke rimeligt, at staten skal tjene mest på de varer, der belaster mindst. Nu man er i gang, så omstil offentligt indkøb til mere økologi, så vi får flere med. Vi kan godt, hvis vi vil.”
”Vi arbejder også for at omstille EU’s landbrugsstøttesystem, så det belønner produkter, der leverer lavere klimaaftryk og bedre dyrevelfærd. Så økologien får betaling for at få livet tilbage i vores fjorde og summende insekter tilbage i det dyrkede land. Så økologien bliver belønnet for at sikre rent vand i hanerne. Det er meget skuffende, at man på 27 år kun er lykkedes med at sikre 1,5 % af de sårbare grundvandsdannende områder. Her bør vi starte med at få et øjeblikkeligt sprøjteforbud.”
”Vi har mange gode ideer til, hvordan vi kan gøre det og indgår meget gerne i yderligere dialog med politikerne om at sikre bedre betingelser for økologien,” siger Rasmus Prehn.
FiBL-rapporten ”The World of Organic Agriculture” bliver udgivet hvert år i forbindelse med åbningen af verdens største økologimesse Biofach, der foregår i Nürnberg fra den 10. til den 13. februar. Læs hele rapporten fra FiBL.
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPresseansvarlig
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkRasmus PrehnAdministrerende direktør
Tlf:2542 9316rpr@okologi.dkBilleder
Om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening6.3.2026 16:28:14 CET | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.
Klimarådets anbefalinger taler for mere økologi26.2.2026 11:01:29 CET | Pressemeddelelse
Læs Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef Sybille Kyeds kommentarer til Klimarådets statusrapport og dennes anbefalinger til EU’s landbrugsstøtte efter 2027.
Det er synd og skam, at det ikke går bedre med kostrådene24.2.2026 12:38:55 CET | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforenings direktør Rasmus Prehn var fødevareminister, da kostrådene blev lanceret i 2021. Se hans kommentar til ny undersøgelse om kostrådene.
Øko-vækst i danske nærmarkeder lover godt11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport: Markedet for økologiske fødevarer vokser i Europa – især i Tyskland og andre danske nærmarkeder. Det er godt nyt for danske eksportvirksomheder.
Drømme om økologisk eksporteventyr lever på BioFach5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra på tirsdag deltager 23 danske virksomheder på den danske fællesstand på BioFach – verdens største fagmesse for økologiske fødevarer. Det sker med blikkene rettet mod det næste økologiske eksporteventyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
