Lykketoft varsler afgang som bestyrelsesformand i Energinet
5.2.2026 12:00:52 CET | Energinet | Pressemeddelelse
Mogens Lykketoft tiltrådte i 2020 som formand for Energinets bestyrelse. Nu meddeler han sin afgang. Læs Mogens Lykketofts meddelelse herunder:

For nogen tid siden har jeg meddelt klima- energi- og forsyningsministeren, at jeg ikke ønsker at fortsætte som bestyrelsesformand i Energinet, når den nuværende valgperiode slutter ved udgangen af april 2026. Jeg har i dag ligeledes orienteret mine bestyrelseskolleger herom.
Baggrunden er, at jeg netop er blevet 80 år og fortsat også er aktiv med foredrag, artikel- og bogskrivning og internationalt arbejde. bl.a. sammen med andre tidligere FN-formænd.
For mig afsluttes hermed næsten seks spændende og lærerige år i kernen af indsatsen for at levere sikker, billig og grøn strøm i kontakterne til danskerne og bidrage til at nå de nationale klimamål.
Jeg var formand for FN’s Generalforsamling, da verdensmålene blev vedtaget, og vi fik den ambitiøse klimaftale I Paris. Derfor har det været opløftende for mig som formand for Energinet at være med til at tage meget store skridt til at forny og styrke el-transmissionsnettet som et afgørende værktøj i den grønne omstilling. Vanskelige og omskiftelige ydre vilkår har undervejs kompliceret opgaveløsningen og også krævet nye arbejdsgange hos Energinet: Den dystre internationale udvikling understreger, at den grønne omstilling haster – ikke KUN på grund af klimaforandringen, men også for at frigøre os fra afhængighed af de tyranner, der sidder på toppen af de fossile energikilder.
Det er løfterigt for fortsat dansk energi-politisk lederskab i EU, at vi nu har både brintrøret til Tyskland og Energiø Bornholm på vej. Det er opmuntrende for mig at slutte, hvor der netop er skabt enighed mellem Danmark og Tyskland om byrdefordelingen for Energiø Bornholm-projektet, der også får massiv medfinansiering fra EU.
Det har på alle måder været spændende at medvirke til, at vi er kommet så langt. Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med de meget kompetente og aktive folk i direktion og bestyrelse, med ministeren og hans departement, og at opleve den voksende skare af medarbejdere, der møder de vældige udfordringer med stor opfindsomhed og engagement.
Kontakter
Mogens LykketoftBestyrelsesformand
Tlf:51320901mogens@lykketoft.dkBilleder

Om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Ny DataHub skal drive det grønne og fleksible elmarked18.9.2026 12:18:32 CEST | Pressemeddelelse
DataHub-systemet, det danske elmarkeds centralnervesystem for afregning, datafrisættelse og kommunikation, er nu fuldt opgraderet til version 3.0, som er rustet til at håndtere større og større datamængder, der skal danne fundament for en række nye løsninger og indfri endnu mere fleksibilitet drevet af markedet.
Fokus på elforsyningen: Sikkerhed og beredskab vejer tungere15.9.2026 10:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Energinet sender nu årets redegørelse om elforsyningssikkerhed i høring. Sikkerhed og beredskab vejer tungere i år. Det forhøjede trusselsbillede betyder, at Energinet anbefaler at justere målet for afbrudsminutter fra 38 i 2035 til 40 afbrudsminutter i 2036. I 2025 var der til sammenligning 26 afbrudsminutter.
Efter Forsyningstilsynets påbud: Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling uændret8.9.2026 09:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Energinet indførte i maj 2026 skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed for tilslutninger på eltransmissionsnettet. Fredag gav Forsyningstilsynet påbud og meddelte, at Energinet skal anmelde en metode til Forsyningstilsynets godkendelse. Det ændrer ikke Energinets planlagte behandling af kundernes sager. Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling og forventer fortsat at gennemføre de planlagte kapacitetstildelinger hen over efteråret.
Energinet sænker elforbrugernes tariffer yderligere4.9.2026 09:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Lavere tarif kan sætte fart i elektrificering og grøn omstilling af energisystemet. Energinet holder i de her år, tarifferne nede. Det bidrager også til at styrke virksomheders konkurrenceevne.
Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i Energinet26.8.2026 13:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Energinets bestyrelse og Energinets administrerende direktør Thomas Egebo stopper samarbejdet. Viceadministrerende direktør og COO Søren Dupont Kristensen konstitueres som administrerende direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum