Energistyrelsen

Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud

5.2.2026 07:00:00 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse

Del

I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.

Varmepumpepuljen åbner torsdag den 5. februar 2026 klokken 10.00. Venteværelset til ansøgningsportalen åbner klokken 09.00.
Varmepumpepuljen åbner torsdag den 5. februar 2026 klokken 10.00. Venteværelset til ansøgningsportalen åbner klokken 09.00. StockMediaSeller - stock.adobe.com

Formålet er at gøre det enklere at søge og mere attraktivt at skifte sit olie-, gas- eller pillefyr ud med en klimavenlig varmepumpe. I 2026 er der afsat 116,9 millioner kroner til puljen, hvilket giver mulighed for at tildele støtte til over 4.300 husstande. Alle ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet, og de fleste får svar i løbet af få dage.

Sidste år blev der givet tilsagn til over 7.300 boligejere, der søgte støtte til en ny varmepumpe.

Varmepumper passer til de fleste huse

Uanset om du bor i et ældre hus eller et nyere byggeri, kan en varmepumpe ofte være en oplagt løsning. Så længe dit hus er en helårsbolig uden adgang til fjernvarme, og du opvarmer med olie, gas, elvarme eller biokedel, kan du søge om tilskud.

Mange installatører tilbyder uforpligtende vejledning og tilbud, som kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken løsning der passer bedst. Du må gerne tage kontakt, før du søger om støtte. Du må blot ikke have indgået bindende aftaler, før du får tilsagn til tilskud fra puljen.

Husk også energirenoveringspuljen

Står du over for at skulle udføre energiforbedringer på din bolig, så er Energirenoveringspuljen også netop åbnet. Her kan du få tilskud til for eksempel isolering, nye vinduer, etablering af ventilationsanlæg eller installation af vandbåret rumvarme. Puljen har i 2026 et samlet budget på 51,5 millioner kroner.

Kontakter

Billeder

StockMediaSeller - stock.adobe.com
Download

Links

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye