Folketingets Ombudsmand

Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed

4.2.2026 10:30:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse

Del

Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt.

Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i.

Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed.

”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytringsfrihed – og derved bidrage med deres viden og erfaring til at kvalificere den offentlige debat – uden at blive udsat for negative reaktioner fra ledelsen. I denne sag fortalte en lærer om sine egne erfaringer som lærer. Udtalelserne fremstår efter min opfattelse klart som fremsat på egne vegne og må anses at være i kerneområdet for offentligt ansattes ytringsfrihed”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.

Indkaldte læreren til møde efter interview

Københavns Kommune har forklaret til ombudsmanden, at baggrunden for, at læreren efter interviewet blev indkaldt til en samtale, ikke var hendes udtalelser i artiklen, men et pressefoto, som blev bragt sammen med artiklen, og som hun ikke havde indhentet tilladelse til at få taget.

På baggrund af bl.a. rammerne for samtalen og det referat, der foreligger af samtalen, konkluderer ombudsmanden, at forløbet helt berettiget har kunnet opfattes som en negativ ledelsesreaktion over for læreren på baggrund af hendes udtalelser. Ombudsmanden mener desuden, at kommunen ikke over for læreren har rettet op på de relevante forhold i sagen og sikret, at hun har fået en samlet og korrekt information om sin personalemæssige situation og sin ret til at udtale sig. I forhold til kommunens tilrettevisning peger ombudsmanden samtidig på, at læreren rent faktisk på forhånd orienterede sin skoleleder om interviewet med avisen, og at skolelederen efter det oplyste i sagen ikke i den forbindelse spurgte til eller vejledte nærmere om spørgsmålet om optagelse af fotos på skolen.  

Derfor har ombudsmanden henstillet, at Københavns Kommune genoptager sagen, og bedt kommunen om inden tre måneder at orientere ham om, hvad henstillingen giver kommunen anledning til.

Ombudsmanden mener også, at den efterfølgende kontakt fra kommunens pressemedarbejdere til flere medier om lærerens udtalelser må anses for meget uheldig.

Læs hele udtalelsen.

FAKTA

En offentligt ansat kan på egne vegne deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter. Det gælder også emner, der vedrører vedkommendes eget arbejdsområde.

Når man som offentligt ansat ytrer sig på egne vegne, kan ledelsen ikke kræve, at man først skal indhente tilladelse til at fremføre en påtænkt ytring. Ledelsen kan heller ikke kræve, at man skal orientere ledelsen om ytringer, der fremsættes på egne vegne.

En offentligt ansat må ikke mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner (f.eks. undladelse af tildeling af løntillæg, ændring i arbejdsområde, advarsel eller afskedigelse) på grund af ytringer fremsat på egne vegne.

Ved ytringer på myndighedens vegne kan ledelsen på en offentlig arbejdsplads derimod godt bestemme, hvem der udtaler sig, og hvad de i den forbindelse må sige.

Offentligt ansattes ytringsfrihed er beskyttet ved bl.a. grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Frem til den 1. juli 2025 var de nærmere regler om offentligt ansattes ytringsfrihed fastlagt gennem bl.a. retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og det fagretlige system.

Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed er med virkning fra den 1. juli 2025 lovfæstet ved lov nr. 557 af 27. maj 2025 om offentligt ansattes ytringsfrihed. Justitsministeriet har i den forbindelse udsendt vejledning nr. 9598 af 1. juli 2025 om offentligt ansattes ytringsfrihed. Et overblik over reglerne kan desuden findes i overblik #17 om offentligt ansattes ytringsfrihed i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 22 65 91 03

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden indleder undersøgelse af kommuners sagsbehandling i anbringelsessager29.5.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af kommuners sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og barnets plan i sager om anbringelser af børn uden for hjemmet. Det sker i forlængelse af Rigsrevisionens nylige beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn. ”Det er en vigtig opgave for ombudsmanden at påse, at børns rettigheder respekteres. Det gælder ikke mindst de børn, som anbringes uden for hjemmet. Rigsrevisionens beretning er et naturligt afsæt til at se nærmere på kommunernes sagsbehandling i forbindelse med nogle af de centrale sagsskridt i sager om anbringelse af børn”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden beder seks forskellige kommuner om at udtale sig om deres behandling af sager, hvor der er overvejelser om at anbringe et barn uden for hjemmet. Kommunerne skal bl.a. redegøre for, hvordan de sikrer, at kravene i barnets lov overholdes, når de udarbejder børnefaglige undersøgelser og bar

Ombudsmanden indleder flere undersøgelser efter tilsyn i Grønland11.5.2026 11:10:29 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden gennemførte i 2025 tilsynsbesøg i detentioner og anstalter i Grønland. Ombudsmanden giver efter tilsynsbesøgene en række anbefalinger til Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi. Desuden indleder han opfølgende undersøgelser af flere forhold. Anbefalingerne vedrører bl.a. forhold, der har betydning for de frihedsberøvedes sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Ombudsmandens anbefalinger til Grønlands Politi retter sig således bl.a. mod politiets tilsyn med detentionsanbragte og politiets egenkontrol med de fysiske forhold og det elektroniske udstyr i detentionerne, herunder udbedringen af mangler, der har betydning for de anbragtes sikkerhed. I forhold til Kriminalforsorgen i Grønland angår ombudsmandens anbefalinger bl.a. screening af nyindsatte for selvmordsrisiko, kriminalforsorgens medicinhåndtering og de indsattes beskæftigelse. Tilbageholdte opholder sig i længere tid i politiets detentioner Der er ifølge Kriminalforsorgen i Grønland pres på kapacitet

Behov for øget fokus på at orientere og vejlede forældre til mindreårige indsatte7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ved ni tilsynsbesøg i 2025 på børneområdet havde Folketingets Ombudsmand fokus på forholdene for unge på 15-17 år i fængsler og arrester. Unge skal som udgangspunkt ikke placeres i et fængsel eller en arrest. Hensyn til f.eks. retshåndhævelsen kan dog føre til, at det alligevel sker, når 15-17-årige varetægtsfængsles eller skal afsone en dom. Særlig opmærksomhed på unge Ombudsmanden konkluderer, at personalet i de besøgte institutioner generelt havde en særlig opmærksomhed på de unge. I institutionerne var der også generelt kendskab til de relevante regler og til Danmarks Fængslers retningslinjer for behandling af mindreårige indsatte, som blev udarbejdet i forlængelse af ombudsmandens tilsynsbesøg i 2017 om unge i bl.a. fængsler og arrester. Tilsynene viste dog samtidig, at forældremyndighedsindehavere ikke generelt blev orienteret og vejledt på en måde, som gjorde dem i stand til at varetage de mindreåriges interesser under indsættelsen. Ombudsmanden kommer derfor med en generel anbe

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2025 – bl.a. om den nye ombudsmands visioner for embedet7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En af ombudsmandsinstitutionens vigtigste opgaver er at være til stede og tilgængelig for de mest udsatte borgere i samfundet – dem, der af forskellige årsager har svært ved at varetage deres egne interesser. Det skriver den nye Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, i forordet til sin netop offentliggjorte beretning – den første i hans embedsperiode. Ombudsmanden fortæller, at han af samme grund lægger stor vægt på institutionens tilsynsaktivitet. Eller som han selv formulerer det: ”(…) på tilsynsbesøg kommer [vi] ud i marken og i direkte dialog med borgere, der ofte er stillet i vanskelige og belastende situationer. Det kan være børn og unge, der er anbragt på institutioner uden for hjemmet, indsatte i fængsler eller arrester eller patienter på psykiatriske afdelinger.” Ombudsmanden ønsker også at besøge alle landets kommuner og borgerrådgivere for at række ud til også de dele af samfundet. I 2025 besøgte han 10 kommuner, og han regner med at besøge 20 kommuner hvert år

Kommunes brug af funktion i it-system kan give tvivl om oplysninger i børne- og ungesager27.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Langeland Kommunes brug af en funktion i det it-system, som kommunens medarbejdere anvender til at behandle sager om udsatte børn og unge, har betydet, at der kan være oplysninger i systemet om aktiviteter og sagsskridt i sagsjournalerne, som ikke er retvisende. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden af egen drift satte i værk, da han i forbindelse med en konkret klagesag og medieomtale blev opmærksom på mulige problemer ved Langeland Kommunes anvendelse af it-systemet. Konkret handler det om kommunens håndtering af såkaldte automatisk genererede aktiviteter i it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” (DUBU), der er indkøbt af KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) og anvendes af de fleste af landets kommuner. Automatisk genererede aktiviteter i it-systemet har til formål at medvirke til, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen og overholder god forvaltningsskik i sager om udsatte børn og unge mv. Kommunens anvendelse af den automatiske funktiona

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye