Ny aftale: Bredt flertal bakker op om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet
5.2.2026 11:23:14 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier tilslutter sig Energinets forslag til justering kommende elmotorvej fra Aarhus til Aabenraa. Desuden får flere berørte naboer til de nye linjeføringer mulighed for frivilligt opkøb af deres boliger.
Elnettet er det, der binder den grønne omstilling sammen - fra produktion til forbrug. Det er afgørende, at der sker en hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet for at realisere den grønne omstilling og samfundets stigende behov for grøn strøm.
Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget bestående af Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre indgået en ny aftale, der bygger oven på Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet fra december 2024.
Siden har Energinet haft de tre fremskyndelsesområder, som var en del af aftalen, til høring blandt kommuner, interessenter og berørte naboer. Der har været flere indsigelser på to af områderne, hvorfor Energinet derfor foreslår en justering af Nyt Elnet Aarhus-Aabenraa og en udvidelse af fremskyndelsesområdet for Nyt Elnet Sydsjælland, Lolland & Falster Etape 2.
Partierne bag Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet tilslutter sig Energinets nye forslag til linjeføring fra Aarhus-Aabenraa og muliggør en større justering på Sydsjælland med udvidelse af netfremskyndelsesområdet, så lokale ønsker kan imødekommes.
"Vi har brug for et stærkere elnet, hvis vi skal nå vores klimamål og sikre grøn strøm til både familier og virksomheder. Men det skal ske med omtanke. Når vi beder borgere om at bo tæt på store luftledninger, har vi også et ansvar for at lytte og tilbyde dem nogle ordentlige vilkår. Det sikrer vi nu. Jeg har besluttet, at Energinet skal tilbyde naboer ud til 80 meter at købe deres bolig, hvis de ønsker at flytte. Det er kun rimeligt," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard."
Det er afgørende, at den hurtigere og mere effektive netudbygning sker under stort hensyn til de borgere, der bliver naboer til den nye, grønne infrastruktur.
Derfor bliver der nu lavet en udvidet zone op til 80 meter, hvor naboer til 400 kV luftledninger på de to nye linjeføringer tilbydes opkøb af boliger på ekspropriationslignende vilkår, ud til 80 meter. Senere skal der ses på en langsigtet løsning for naboer til nye lignende luftledninger.
Fakta
Opfølgning på Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet:
Partierne noterer sig, at Energinet i tråd med aftalen har inddraget borgere og interessenter forud for, at Energinet fastlægger det forslag til linjeføring, som skal gennemgå lovpligtige myndighedsprocesser, herunder vedr. miljø- og plantilladelser.
Der er politisk opbakning til Energinets videre arbejde med at tilpasse linjeføringen til ønsker fra berørte borgere og kommuner på Nyt Elnet Aarhus-Aabenraa og Nyt Elnet Sydsjælland, Lolland & Falster Etape 2.
Aftalekredsen bakker derfor op om, at klima-, energi- og forsyningsministeren pålægger Energinet, med hjemmel i lov om Energinet, at tilbyde opkøb af boliger på ekspropriationslignende vilkår til naboer med helårsbeboelse ud til 80 meter fra 400 kV luftledninger i de besluttede fremskyndelsesområder.
Aftalekredsen noterer sig, at de nye 400-kV-forbindelser kabellægges i det omfang, det vil være teknisk muligt.
Vedhæftede filer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum