Ladeoperatører ramt af ny bølge af kabeltyverier
4.2.2026 05:30:00 CET | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
På blot syv dage er mindst 17 ladestationer i Jylland blevet ramt af kabeltyverier, hvor mere end 65 kabler til lynladere er blevet stjålet af ukendte gerningsmænd.

En stor del af tyverierne er denne gang sket ved helt nye motorvejsanlæg, der åbnede i januar. Selve tyverierne tager kun få minutter, men konsekvenserne er betydelige.
Tyvene arbejder hurtigt og målrettet og er væk igen, før nogen kan nå at reagere. Samtidig ses et tydeligt mønster, hvor gerningsmændene planlægger en rute og rammer en række ladestationer over én dag – typisk sent om aftenen og om natten, hvor de kan operere uforstyrret.
Ekstra kritisk i hård frost
Gent Grinvalds, chef for e-mobilitet i Drivkraft Danmark, siger: ”Ladeoperatørerne arbejder med forbyggende tiltag som belysning, alarmer og videoovervågning, men det er desværre ikke muligt at sikre kablerne yderligere, da ladestationerne skal være frit tilgængelige døgnet rundt. Særligt i perioder med hård frost, hvor elbiler forbruger op til ca. 20% mere strøm end normalt, er efterspørgslen på lynladning højere. Derfor er det ekstra kritisk, at vi oplever en ny bølge af tyverier netop nu, hvor ladebehovet er større, og hvor der samtidig kommer flere og flere elbiler på vejene, og hvor der er flere der bruger elbilen på de lange ture.”
Tyverierne har en betydelig negativ samfundsmæssig konsekvens, som på ingen måde står mål med det udbytte, gerningsmændene opnår. For tyvene udgør fortjenesten kun en brøkdel – tæt på en promille – af den værdi, som samfundet betaler i form af ødelagt infrastruktur, reparationer og manglende ladeadgang.
Etablering af ”nabohjælp”
”Vi har i regi af Drivkraft Danmark etableret et tæt samarbejde mellem ladeoperatører, installatører, politi og skrothandlere – en form for professionel nabohjælp. Samarbejdet gør det muligt hurtigt at advare hinanden om konkrete hændelser og mønstre i tyverierne. Det giver bedre muligheder for at forebygge kriminaliteten, men det er svært for vores medlemmer at standse en bølge af tyverier, hvor gerningsmændene på én enkelt nat kan nå rundt til flere ladestationer”, siger Gent Grinvalds.
Når det sker over hele landet, og kriminaliteten kan udføres på få minutter, er én ting tydelig: Det her kan ikke løses af den enkelte aktør alene – og i sidste ende er det naturligvis en myndighedsopgave at efterforske sagerne og foretage anholdelser.
Samarbejde og deling af information er nøglen til at få problemet under kontrol. Derfor er Drivkraft Danmark i løbende dialog med myndighederne om, hvordan tyverierne kan minimeres – og helst helt stoppes. Oplysninger, herunder videoovervågning fra ladestationerne, sendes så hurtigt som muligt til politiet, så de kan reagere. Når der opstår bølger af tyverier, er det afgørende, at politiet hurtigt iværksætter en målrettet indsats mod de kriminelle, der ofte opererer mobilt og systematisk.
Kontakter
Gent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkSøren Rosenkilde ClausenPolitisk chef
Tlf:+45 33 45 65 12Tlf:+45 53 64 29 31src@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Drivkraft Danmark udvider med endnu en fagekspert på e-mobilitet15.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark udvider sekretariatet med endnu en kapacitet til at understøtte medlemmers omstilling af transporten.
Benzinselskaberne implementerer live-priser i rekordfart – elbilisterne må fortsat vente6.1.2026 10:06:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye krav om større gennemsigtighed på benzin- og dieselmarkedet er nu fuldt implementeret. Men danske elbilister må fortsat navigere i et uigennemskueligt marked præget af dyre abonnementer og manglende konkurrence.
Undgå kø i juleferien: Tjek de mange lynladere med nem kortbetaling og uden abonnement18.12.2025 10:57:00 CET | Pressemeddelelse
Hjem til jul i elbilen? Så er der er risiko for kø ved bestemte ladestandere, især hvis du kører med et all-inclusive abonnement. Men der er oftest masser af muligheder for opladning lige overfor din vante lader - tilmed med nem kortbetaling, lynopladning og god kaffe.
Mange elbilister betaler for meget for at oplade bilen21.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danske elbilister betaler dyrt for deres opladning, fordi de er bundet til all-inclusive ladeabonnementer, som slet ikke matcher deres forbrug. Det betyder i praksis en ekstra regning på op til 3.000 kroner om året.
Stor interesse for ny TCO-beregner til el-lastbiler3.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun en måned efter at Drivkraft Danmark lancerede en ny TCO-beregner i samarbejde med COWI på vidensportalen eltiltrucks.dk, har mere end 150 virksomheder og øvrige aktører i transportbranchen allerede downloadet værktøjet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum









