Drivkraft Danmark udvider med endnu en fagekspert på e-mobilitet
15.1.2026 05:30:00 CET | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark udvider sekretariatet med endnu en kapacitet til at understøtte medlemmers omstilling af transporten.

Drivkraft Danmark har fra årsskiftet udvidet sekretariatet med Kristian Sander Madsen, der er ny konsulent på e-mobilitet i foreningen. Kristian kommer til Drivkraft Danmark fra en stilling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ligesom han har været politisk konsulent i både Dansk E-mobilitet og Green Power Denmark. Direktør Jacob Stahl Otte glæder sig over ansættelsen:
”Med Kristian har vi tilføjet endnu en solid faglig kapacitet på e-mobilitet. Det er stadig et meget ungt marked, hvilket naturligt afføder et stort behov for viden og sparring fra vores medlemmer. Det dækker alt fra overordnede spørgsmål omkring, hvordan vi får skabt et fair lademarked med gennemsigtige priser for forbrugerne, over problemer med nettilslutning, kabeltyverier osv. Her vil Kristian i tæt samarbejde med vores chef for e-mobilitet Gent Grinvalds servicere vores medlemmer på bedste vis.”
Kristian Sander Madsen er allerede faldet godt til i Drivkraft Danmark, og glæder sig især til den gode kontakt med medlemmerne:
”Drivkraft Danmarks medlemmer er dem, der i praksis omstiller transporten både på den lette og den tunge del. De investerer i disse år milliarder i elektrificeringen af vejtransporten. Jeg glæder mig til at understøtte dem i arbejdet og dermed til, at vi i Danmark kan nå vores klimamål.”
Drivkraft Danmark tilbyder stor viden og ekspertise på opladningsmarkedet på både dansk og europæisk plan, hvor foreningen er medlem af de to hovedorganisationer E-Mobility Europe og ChargeUp Europe. Den høje faglighed på både dansk og europæisk plan, og den tætte kontakt til medlemmerne har gjort, at mange ladeoperatører har meldt sig ind i foreningen.
Jacob Stahl Otte: ”Drivkraft Danmark er en brancheorganisation, der i den grad vægter faglighed til at kunne gå i dybden med tekniske problemstillinger for vores medlemmer, både på udvikling af nye brændstoffer til fly og skibe, og på elektrificeringen af den lette og tunge transport. Ansættelsen af Kristian Sander Madsen sætter endnu en streg under dette.”
Du kan følge elektrificeringen af den lette og tunge transport på: vioplader.dk og eltiltrucks.dk
Kontakter
Gent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkJacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkBilleder

Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt31.3.2026 15:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark opfordrer til en midlertidig justering af brændstofafgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.
Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før27.3.2026 11:39:14 CET | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
Debatten om benzinpriser må ikke skygge for den langsigtede omstilling19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Debatten om afgifter på benzin og diesel fylder meget i valgkampen og tager helt forståeligt udgangspunkt i, at det ikke må være for dyrt at være dansker. Det må dog ikke skygge for, at danske forbrugere også på længere sigt skal have sikker og stabil adgang til grøn energi.
Valgudspil: Grøn omstilling skal gøre Danmark selvforsynende i en usikker verden12.3.2026 14:36:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med global usikkerhed bør den grønne omstilling også bruges til at styrke Danmarks energimæssige selvforsyning. Det er budskabet i et nyt valgudspil fra Drivkraft Danmark, der opfordrer til at udvikle den danske energiinfrastruktur og skabe stabile rammer for investeringer i grøn energi til transporten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum