Uddannelses- og forskningsministeren rejser til München for at styrke samarbejdet om innovation og rumforskning
3.2.2026 07:00:00 CET | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til München for at besøge en af Europas førende regioner, når det kommer til koblingen af viden, industri, startups og kapital. Besøget skal være med til at styrke dansk-tysk samarbejde.
Mange forbinder den tyske millionby München med fodbold og oktoberfester, men München og den tyske delstat Bayern er også hjemsted for et af EU’s førende innovationsøkosystemer, hvor viden og gode idéer på universiteterne har særligt gode betingelser for at blive til startups og udvikle sig til større virksomheder.
Det skal uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og en delegation af danske universitetsrektorer få nærmere indblik i, når de i dag rejser til Tyskland. Her skal de besøge universiteter, virksomheder og det danske innovationscenter i München. Ministeren skal desuden mødes med den bayerske viceerhvervs-minister.
Under besøget skal delegationen også besøge en af Europas hurtigst voksende start-ups inden for udvikling og produktion af raketter til satellitopsendelse, Isar Aerospace. De skal også besøge Airbus, der er bedst kendt for sine fly, men som også er en stor og forskningstung virksomhed i rumsektoren.
Virksomhederne er på hver deres måde et billede på, hvordan Bayern er lykkedes med at få sat innovation øverst på dagsordenen. Andre steder i Europa kniber det mere med at omsætte viden til konkrete løsninger og stærke virksomheder – hvad økonom og tidligere centralbankdirektør Mario Draghi også har påpeget i sin rapport om Europas konkurrenceevne. Den slår fast, at EU halter betydeligt efter USA og Kina, når det kommer til innovation.
De sydtyske erfaringer kan derfor komme Danmark til gode. Under besøget er der lagt op til inspiration og erfaringsudveksling om danske og bayerske initiativer for at styrke innovationskraften. Desuden skal besøget også understøtte arbejdet med at koble danske aktører til Münchens og Bayerns økosystem for innovation.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Bayern er et europæisk kraftcenter for innovation og rumforskning. De er i høj grad lykkedes med det, vi skal have endnu mere af i Danmark – en tæt og systematisk kobling af universiteter, videninstitutioner, startups, etablerede virksomheder og kapital. Det er en høj prioritet for den danske regering. Derfor har regeringen og et bredt flertal bådet løftet investeringerne markant i forskning og innovation og samtidig indgået en aftale, der gør det lettere at omsætte dansk forskning til innovation, iværksætteri og vækst. Derudover arbejder vi løbende på at styrke samarbejdet med andre lande og regioner, der har samme ambitioner som os.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Omfattende uautoriseret adgang til borgeres CPR-oplysninger5.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CPR-administrationen har konstateret, at uvedkommende har skaffet sig uautoriseret adgang til bl.a. navne og adresser samt CPR-numre på ca. 8,8 mio. registrerede personer (levende, udrejste, døde m.fl.)
Nu bliver det lettere at navigere i digital EU-lovgivning29.9.2026 09:21:08 CEST | Pressemeddelelse
En ny online guide skal gøre det nemmere for virksomheder at få overblik over de digitale EU-regler og finde relevant vejledning.
Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202617.9.2026 08:13:57 CEST | Pressemeddelelse
Syv dygtige undervisere fra landets videregående uddannelser hædres tirsdag den 22. september 2026 i Operaen i København. Det sker, når H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund overrækker årets Undervisningspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum