Assens Kommune

Plejehjem får 2,6 mio. kr. til socialt udsatte ældre

3.2.2026 06:23:44 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse

Del

På Bofællesskabet Odensevej i Assens Kommune har det høj prioritet at skabe et værdigt liv for ældre med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der blandt andet er relateret til misbrug. Med midler fra Social- og Boligstyrelsen sætter plejehjemmet nu nye tiltag i gang for at øge livskvaliteten – herunder ansættelse af en socialpædagog og en sygeplejerske.

Leder Christina Thomsen (t.v.) sammen med Nis, der er beboer på Bofællesskabet Odensevej, og katten Nuller.
Leder Christina Thomsen (t.v.) sammen med Nis, der er beboer på Bofællesskabet Odensevej, og katten Nuller. Assens Kommune

Bofællesskabet Odensevej er hjem for mange forskellige typer af ældre. Nogle har haft et liv med arbejde og familie. Andre bærer på en livshistorie, der ikke er snorlige. En af dem er Nis. Han har boet på plejehjemmet i 6 år, og har mærket på egen krop, hvor meget det betyder at blive mødt af rummelighed og forståelse for lige netop det, man kommer med i bagagen.

”Jeg var rædselsslagen for at komme på plejehjem. Jeg troede, der ville være en masse med ”du må og du skal”, sådan er det slet ikke. Ingen bestemmer, hvad jeg skal – tværtimod. De møder mig kun med medmenneskelighed”, fortæller Nis.

Antallet af ældre i socialt udsatte positioner forventes at stige de kommende år - i takt med den generelle stigning i antallet af +80-årige.

”Derfor er det meget glædeligt, at vi nu får mulighed for at arbejde mere fagligt målrettet med netop den gruppe af borgere”, siger formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Assens Kommune, Mark Søgaard, og fortsætter:

”Uanset hvem man er, skal man opleve livskvalitet og værdighed - også i den sidste fase af livet. Vi skal derfor kunne rumme alle typer af mennesker på vores 9 plejehjem, som jo i øvrigt alle arbejder efter Eden-principperne, hvor det enkelte menneske og relationerne imellem mennesker kommer i første række. Derfor er det her et meget spændende projekt, som vi i Sundheds- og Ældreudvalget glæder os til at følge”, siger Mark Søgaard.

Socialfaglig medarbejder og ventilation

Med puljemidlerne i hånden kan Bofællesskabet Odensevej nu ansætte både en socialfaglig koordinator med pædagogisk baggrund og en ekstra sygeplejerske med socialfaglig viden.

Med flere fagligheder ombord, bliver det nemlig muligt at arbejde endnu mere målrettet med de specifikke problemstillinger, som ældre i udsatte positioner ofte oplever, forklarer leder af Bofællesskabet Odensevej, Christina Thomsen.

”Ofte har de beboere, der kommer fra et liv i en udsat position et mangelfuldt netværk, og deres liv har været præget af kaos. De kan derfor have brug for praktisk hjælp til at strukturere og håndtere både hverdag og økonomi. Samtidig med, at de har komplekse sundhedsmæssige udfordringer, der kan relatere sig til både tidligere og nuværende livsførelse”, forklarer Christina Thomsen.

Og netop en livsstil med afhængighed skal også kunne rummes, og det kræver en opkvalificering af fagligheden hos alle medarbejdere. Blandt andet af den grund kommer midlerne også til at finansiere et generelt kompetenceløft af medarbejderne i samarbejde med SOSU Syd samt løbende supervision.

”Det kan både værdimæssigt og fagligt være svært at rumme, når dem man gerne vil hjælpe, vælger et aktivt misbrug. Men når det er myndige, voksne mennesker, der flytter ind på et plejehjem, er vores opgave at sikre dem det bedst mulige liv i det, der nu er deres hjem. Vores mål er at skabe et hjem, hvor de stadig har selvbestemmelse og bliver mødt med respekt og rummelighed”, siger Christina Thomsen.

Også de fysiske rammer får et løft med blandt andet etablering af flere og mindre, rolige opholdsrum, ekstra ventilation i lejligheder og indkøb af brandsikre rygetæpper.

Fakta om puljen:

Puljen ‘Bedre rammer for socialt udsatte ældre på plejehjem’ under Social og Boligstyrelsen udgør i alt 20,5 mio. kr.

Bofællesskabet Odensevej har modtaget 2,6 mio kr. til projektet ”Værdige Hverdagsliv”.

Projektet har tre centrale målsætninger på borgerniveau:

  • Beboeren i social udsathed oplever et meningsfuldt hverdagsliv efter indflytning på Odensevej.
  • Beboeren i social udsathed oplever at blive mødt med værdighed af medarbejderne på Odensevej.
  • Beboeren i social udsathed oplever forbedret sundhedstilstand efter indflytning på Odensevej.

Projektperioden løber fra 2026-2028.

Kontakter

Mark SøgaardFormand for Sundheds- og Ældreudvalget Assens Kommune

Tlf:69 30 07 95

Christina ThomsenLeder, Bofællesskabet Odensevej

Tlf:21 57 06 12

Billeder

Om Assens Kommune

I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.

Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune

Gavl på bygning delvist faldet sammen – Ingen er kommet til skade12.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kl. 7:15 fik Assens Kommune en melding fra vores entreprenør om, at gavlen på den bygning, som de er ved at renovere på Tommerup Skole, var faldet delvis sammen. På grund af renoveringen har bygningen ikke været i brug til undervisning. Bygningen stod derfor tom og har været afspærret. Da hændelsen fandt sted, var der to medarbejdere til stede fra Entreprenørvirksomheden Myllerup, som udfører renoveringen. Ingen er kommet til skade. En lang række fagfolk blev straks tilkaldt til stedet, og der blev omgående lagt en plan for at stabilisere og sikre bygningen. Det arbejde er nu fuld i gang. Der er desuden opsat ekstra afspærring, så børn, voksne og andre forbipasserende ikke kan komme i nærheden af området. Hvad der er årsag til sammenstyrtningen, og hvor stort omfanget af skaderne er på bygningen, vil nu blive undersøgt nærmere. Først når omfanget kendes, kan der lægges en plan for genopbygning, derfor er tidshorisonten for, hvornår bygningen igen kan tages i brug lige nu uvis. Forældre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye