Assens Havn får vigtig rolle i historisk stort stenrevsprojekt
17.8.2026 14:18:52 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes 3 store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø.

Assens Havn har fået en spændende opgave, og derfor kommer der til at være en del aktivitet på havnen i de kommende måneder.
Havnen skal nemlig servicere en række større skibe i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt, hvor de blandt andet skal genoprette godt 10 hektar stenrev i Lillebælt, så dyre- og plantelivet under havoverfladen får flere leve- og gemmesteder.
Og da Assens ligger tæt på lokationerne for stenrevene ved Helnæs og Lyø, er det Assens Havn, som bliver omlæsningslokation.
Frem mod november kommer der 18 norske specialcoastere, som hver fragter omkring 4500 tons sten fra Norge til Nordkajen i Assens. Herfra skal en række mindre specialskibe fragte stenene ud til udlægning i Lillebælt. Her forventer Havnen, at der kommer 2-3 anløb og afgang med specialskibe om dagen de næste 3-4 måneder.
”Det er en utroligt spændende opgave, da der vil være uafbrudt aktivitet på havnen over 3-4 måneder. Samtidig er skibene af en størrelse, som er noget af det, vi maksimalt kan håndtere med den plads og vanddybde, vi har i Assens. Så det bliver en spændende opgave”, fortæller Ole Knudsen, som er havnechef.
Det første skib anløber til Assens Havn i aften og arbejdet med stene på havnen varer frem til hen i november. I den periode vil Nordkajen også være lukket for gæster.
”Vores vigtigste opgave er at stå for sikkerheden. Det handler både om at få skibene hjulpet sikkert i havn og assistere skibene ved anløb og afgang, men også på selve kajen i forhold til varerne og på Kajen i det hele taget”, siger Ole Knudsen.
Stenene, som skal omlæsses på Havnen, kan enkeltvis have en diameter på omkring en meter.
Ifølge Miljøstyrelsen er de tre stenrevsprojekter ved Lyø og Helnæs et af de hidtil største stenrevsprojekter i Danmark.
Ved Helnæs Nord bliver der lagt nye sten på omkring 5 hektar, ved Helnæs Syd er det på ca. 3,5 hektar, mens revet ved Lyø får nye sten på ca. 2 hektar.
Stenene bliver placeret på havbunden, så de gavner biodiversiteten og økosystemet bedst muligt. Derfor vil stenene nogle steder blive fordelt spredt og andre steder tæt, og nogle steder i lag, så der kan dannes huler til havets dyr.
”Det er tre områder, hvor vi kan se, at der er blevet fisket sten op fra havbunden i 1960’erne. Derfor er det her, vi har valgt at sætte ind med genopretning i stor skala i håbet om, at vi får flere makroalger, søanemoner, krabber, fisk og andre havpattedyr”, fortæller projektleder Rune Nielsen fra Miljøstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Ole KnudsenHavnechefAssens Havn
Tlf:20 41 49 29Rune K. NielsenProjektlederMiljøstyrelsen
Tlf:30 53 07 64Billeder
Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Jordløse Lokalråd får 250.000 kroner til lokal klimahandling9.9.2026 07:48:06 CEST | Pressemeddelelse
Miljø- og Teknikudvalget i Assens Kommune har netop besluttet, at Klimapuljen på 250.000 kroner skal gå til Jordløse Lokalråd.
Nu går opførelsen af børne- og ungehjemmet i Verninge i gang2.9.2026 11:58:21 CEST | Pressemeddelelse
Lokal entreprenør skal omdanne den bygning, som skal blive til Assens Kommunes første børne- og ungehjem Kildevangen. Et hjem med rolige omgivelser og et omsorgsfuldt miljø, som understøtter børnenes trivsel og udvikling.
Assens Kommune har ansat ny kommunaldirektør26.8.2026 18:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Sascha Volmer Sørensen, der fra den 1. oktober sætter sig i stolen som ny kommunaldirektør i Assens Kommune og dermed får ansvaret for kommunens øverste ledelse. Med ansættelsen af Sascha Volmer Sørensen, får Assens Kommune en kommunaldirektør med solid indsigt i både udvikling, drift og økonomistyring. Sascha kommer fra en stilling som kommunaldirektør igennem 6 år i Gribskov Kommune – og var forinden økonomidirektør i en årrække i samme kommune. Hun er oprindeligt uddannet officer i Hæren og har arbejdet 10 år i Forsvaret. Borgmester Søren Steen Andersen ser frem til at byde Sascha Volmer Sørensen velkommen til Assens Kommune og glæder sig til samarbejdet: ”Sascha er valgt ud af et stærkt ansøgerfelt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi med hende får en særdeles kompetent og erfaren kommunaldirektør, der kan være med til at sikre og udvikle det positive udviklingsspor i Assens Kommune, som vi politisk igennem flere år har arbejdet strategisk med. Derudover har Sascha – kva sin b
Kulturprojekt skal hjælpe unge tættere på job og uddannelse22.6.2026 09:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Kulturprojekt med genbrugskunst skal løfte unges trivsel og udvikling, så de bliver klar til at tage næste skridt i retningen af job og uddannelse.
Assens Kommune tester kombinationen af samskabelse og fast-track vådområder i stor skala11.6.2026 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu har fasttrack-metoden, som baner vejen for hurtigere udtagning af landbrugsjord og reduktion af kvælstof til havet, vist sit sande potentiale, efter Assens Kommune, Envidan og lodsejerne har testet metoden i stor skala i et helt opland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
