Jeudan starter 2026 med udbygning af investeringerne i København og på Frederiksberg
2.2.2026 11:19:12 CET | Jeudan A/S | Pressemeddelelse
Jeudan har indgået aftale med Dansk Ejendomsfond I P/S, som er ejet af pensionskasserne Velliv, Pædagogernes Pension og AP Pension om køb af kontorejendommene Toldbodgade 33, København K og Grundtvigsvej 37, Frederiksberg samt kontor- og boligejendommen Nytorv 7, København K. Ejendommene har et samlet areal på ca. 7.900 m², og den samlede købesum udgør DKK 278 mio.

Jeudan fortsætter med købet den gode udvikling fra 2025, hvor der i København blev erhvervet ejendomme for DKK 1,2 mia.
Med købet styrker Jeudan sin tilstedeværelse i Toldbodgade, hvor Jeudan i forvejen ejer Toldbodgade 18, 35, 39-41, 53-55 og 57-61, ligesom købet føjer til tilstedeværelsen i fokusområdet Frederiksstaden, hvor der også i 2025 blev købt Sankt Annæ Plads 3, Bredgade 73 og Dr. Tværgade 9.
”Efter en periode med få investeringsmuligheder er vi tilfredse med at kunne foretage nye ejendomskøb indenfor vores geografiske fokusområde København og Frederiksberg," udtaler adm. direktør Per W. Hallgren i Jeudan A/S.
“Kunderne efterspørger attraktive beliggenheder, gode transportmuligheder, fleksible lejeaftaler og serviceydelser som bl.a. bistro og parkering. Med de nye ejendomskøb kan vi i fremtiden imødekomme disse behov for flere kunder,” fortsætter Per W. Hallgren.
Ejendommen Grundtvigsvej 37 på Frederiksberg deler fælles anlæg med Jeudans ejendom på Gammel Kongevej 174-176. Også i dette område på Frederiksberg ejer Jeudan flere ejendomme, bl.a. 5 på Gammel Kongevej, og vi glæder os over at udvide vores tilstedeværelse.
”Vi ser frem til at byde nye kunder velkommen til Jeudan, og i attraktive rammer, som gør det enkelt for dem at fokusere på det, de er bedst til – at drive deres virksomhed,” slutter Per W. Hallgren.
”På vegne af sælger, vil jeg gerne lykønske Jeudan med deres erhvervelse af de attraktivt beliggende ejendomme i hjertet af København og Frederiksberg. Transaktionen er en del af sælgers langsigtede ambition om at arbejde aktivt med porteføljeforvaltning og løbende strategiske tilpasninger. Denne proces vil strække sig over flere år, hvor der forventes yderligere frasalg af ejendomme,” siger Solveig Rannje, bestyrelsesformand for Dansk Ejendomsfond I P/S og Head of Real Estate Investment i Velliv.
Sælger, Dansk Ejendomsfond I, blev rådgivet af CBRE, Bruun & Hjejle og Brinch Estate.
Fakta om ejendommene:
Toldbodgade 33 er opført i 1845 og har et samlet areal på ca. 4.500 m².
Grundtvigsvej 37 er opført i 1894 og har et samlet areal på ca. 1.550 m²
Nytorv 7 er opført i 1795 og har et areal på ca. 1.850 m².
Købspris: DKK 278 mio.
Kontakter
Per W. HallgrenAdm. direktørJeudan
Tlf:20209266Om Jeudan
Jeudan A/S er Danmarks største børsnoteret service- og ejendomsvirksomhed. Dagligt besøger, arbejder, bor eller handler mere end 100.000 mennesker i Jeudans ca. 200 ejendomme primært beliggende i indre København og på Frederiksberg, og hver dag gør mere end 700 medarbejdere sig umage for at skabe de bedste rammer og holde ejendommene pæne og ordentlige – ikke kun for kunderne, men også byen og samfundet. Jeudan investerer derfor hvert år stort i at vedligeholde, istandsætte og forbedre koncernens ejendomme og drift, baseret på kerneværdierne ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Jeudan A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jeudan A/S
Jeudan udbygger investeringerne med DKK 820 mio. i København21.11.2025 09:40:11 CET | Pressemeddelelse
Jeudan har i dag indgået aftale med PFA Pension om køb af kontorejendommene Dampfærgevej 26 og Dampfærgevej 28, København Ø, samt bolig- og erhvervsejendommen Dronningens Tværgade 9, København K. Ejendommene har et samlet areal på ca. 17.200 m², og den samlede købesum udgør DKK 820 mio.
Simone Aaberg Kærn og Jeudan udstiller kunst på byens butikslokaler30.1.2024 10:21:59 CET | Pressemeddelelse
København vil i dag vågne op til kunst i byens gader. På fem centralt beliggende butiksfacader i Indre København udstiller kunstneren Simone Aaberg Kærn værket `Byen Vågner - Utopia’, der vil bringe drømme ind i byens gader. Udstillingen opsættes i et samarbejde mellem kunstneren og ejendoms- og servicevirksomheden, Jeudan.
Nu åbner Midtsjællands største lynladestation i Ringsted23.11.2023 16:43:41 CET | Pressemeddelelse
Det bliver nu nemt at få lynhurtig opladning af elbilen, når du lægger vejen forbi Ringsted. I dag åbner Jeudan og Clever ny stor lynladestation ved shoppingcentret, RingStedet. Med 20 lynladepunkter bliver stationen Midtsjællands største lynladestation.
Jeudan udvider direktionen med ny direktør18.8.2022 10:08:53 CEST | Pressemeddelelse
1. september 2022 indtræder vicedirektør og CFO, Søren B. Andersson, i Jeudans direktion i rollen som direktør og CFO. Direktionen i Jeudan består herved af adm. direktør i Jeudan, Per W. Hallgren, og direktør og CFO Søren B. Andersson.
Jeudan forventer et historisk højt resultat for 2021 i niveauet DKK 3 mia.2.2.2022 07:45:09 CET | Pressemeddelelse
I dagens selskabsmeddelelse melder koncernen om et tilfredsstillende resultat af den primære drift (EBVAT) for 2021 indenfor de tidligere udmeldte forventninger. Efter Jeudans bestyrelse har gennemgået det foreløbigt opgjorte regnskab for 2021, der indeholder positive reguleringer af såvel ejendommenes værdi som de finansielle gældsforpligtelser, er forventningen et historisk højt resultat før skat i niveauet DKK 3 mia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum