Tscherning styrker ledelsen med ny direktør fra konkurrent
2.2.2026 07:00:00 CET | Tscherning | Pressemeddelelse
Med over 3.000 sager på CV’et indtræder Kasper Sørensen som ny Produktionsdirektør for nedrivning. En væsentlig forstærkning ifølge Søren Tscherning, der skal sikre, at Tscherning fortsat sætter retningen for bæredygtig nedrivning i Danmark.

Èn af Danmarks største anlægs- og nedrivningsvirksomheder, Tscherning A/S, tager hul på 2026 med en markant styrkelse af organisationen. Virksomheden har sikret sig en af branchens mest erfarne profiler, Kasper Sørensen, der kommer fra en stilling hos Søndergaard Nedrivning.
Kasper Sørensen indtræder som Produktionsdirektør for Nedrivning og medbringer 20 års erfaring samt et CV, der byder på mere end 3.000 gennemførte nedrivningsopgaver.
Vil præge markedet
For Søren Tscherning handler ansættelsen om at fastholde og udbygge positionen som markedsleder, og bygge videre på den cirkulære ekspertise, der kendetegner Tscherning:
”I Tscherning skal vi ikke bare følge med markedet; vi vil præge det. Derfor er det afgørende, at vi får nye, stærke impulser ind i organisationen udefra. Med Kasper ombord får vi en direktør med en enorm faglig værktøjskasse og stærke menneskelige kompetencer. Han er kendt som en af de bedste til både cirkulær nedrivning og genanvendelse, og han skal være med til at løfte vores faglighed og kvalitet til næste niveau,” udtaler Søren Tscherning.
Det naturlige næste skridt
Hovedpersonen selv lægger ikke skjul på, at det er muligheden for at arbejde dedikeret med branchens grønne omstilling, der har trukket ham til Hedehusene.
”Tiden er kommet til et nyt kapitel, hvor jeg vil bruge min erfaring til at accelerere det, jeg brænder allermest for: Cirkulær nedrivning og transformation. For mig er skiftet til Tscherning det helt naturlige næste skridt,” siger Kasper Sørensen og uddyber:
”Tscherning har sat sig solidt på den dagsorden, der skal definere vores branche de næste mange år. Det er en ambition, jeg glæder mig til at blive en del af, og jeg ser frem til - sammen med mine nye kollegaer - at løfte barren yderligere for, hvad vi kan præstere af kvalitet og genanvendelse ude på pladserne.”
Kasper Sørensen har første arbejdsdag hos Tscherning A/S den 2. februar 2026.
Nøgleord
Kontakter
Lars MejerPresseansvarlig
Tlf:21483254lm@bright.dkBilleder
Om Tscherning
Tscherning A/S er en af Danmarks førende maskinentreprenører med speciale i nedrivning, miljøsanering, anlægsarbejde og maskinudlejning. Virksomheden løser opgaver i hele Norden og er kendt for at håndtere alt fra mindre serviceopgaver til store, komplekse totalentrepriser.
Med en af branchens mest moderne maskinparker og et skarpt fokus på cirkulær økonomi, arbejder Tscherning målrettet på at fremme genanvendelse og bæredygtighed i byggebranchen. Virksomheden er certificeret inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø og beskæftiger en højt kvalificeret medarbejderstab, der sikrer professionel udførelse med sikkerheden i top.
Følg pressemeddelelser fra Tscherning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tscherning
Tscherning genforener erfarent makkerskab med fokus på cirkulær nedrivning2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anders Nielsen tiltræder som afdelingschef for nedrivning hos Tscherning og genoptager samarbejdet med produktionsdirektør Kasper Sørensen, der rækker mere end 20 år tilbage. Ansættelsen er et led i virksomhedens strategi om at sætte en ny standard for cirkulær nedrivning i Danmark.
Cirkulær betonløsning vinder Tscherningprisen31.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Tscherningpris gik på sidstedagen af Buidling Green konferencen til Circrete, som har udviklet en løsning, som gør det muligt at genbruge bærende betonelementer direkte i nye byggerier. Juryen fremhæver Circrete for at have flyttet genanvendelse af beton fra pilotprojekter til mainstream praksis - og for at tage fat om problemet med én af de store CO2-syndere i byggeriet.
Ny pris i byggeriet: Fem finalister valgt blandt 44 indstillinger - vinderen afsløres på Building Green 202523.10.2025 08:59:05 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Tscherningpris har i sit første leveår modtaget 44 indstillinger fra hele byggebranchen. Nu er fem kandidater shortlistet efter en grundig udvælgelse, hvor juryen fremhæver det høje niveau og ikke mindst bredden i feltet.
Sidste chance: Indstil til Tscherningprisen og hyld fremtidens grønne og skæve byggeideer29.9.2025 12:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at indstille kandidater til Tscherningprisen nærmer sig. Mandag den 6. oktober kl. 12.00 lukker indstillingen, og herefter skal juryen vælge, hvem der løber med årets pris og de 100.000 kroner.
Tscherning fejrer 50-års jubilæum med vækst, regnskabsrekord og grønne fremtidsambitioner19.9.2025 06:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Tscherning A/S fejrer 50 år den 19. September. Siden etableringen i 1975 af Georg Tscherning er virksomheden vokset fra en mindre familieforretning til en landsdækkende koncern med 500 ansatte, har rundet 1 mia. kr. i omsætning og indtaget en central rolle i byggeriets grønne omstilling under Søren Tschernings ledelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

