Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Lovmaskinen kører i så højt tempo, at høringsfristerne ikke kan følge med

De fleste lovforslag er lange og komplicerede. Der er tonsvis af tekst, der skal tygges grundigt igennem, forstås og fordøjes, så man både kan vurdere konsekvenserne og afgive et kvalificeret svar, for det har stor betydning – både for vores demokrati og for de mennesker, som lovforslaget, man læser igennem, reelt rammer i sidste ende.

På papiret har du fire uger – på papiret. I praksis er halvdelen af tiden ofte spist op af weekender, helligdage og ferie. Tilbage står du med knap 20 arbejdsdage. Ofte færre.

Det er den virkelighed, som store dele af det danske høringsapparat har fungeret under i 2025. Det viser et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, Status på lovmaskinen 2025: Høringsapparatet har stadig plads til forbedringer, skrevet af Morten Jarlbæk Pedersen og Jonas Herby.

Analysen dokumenterer, at næsten 60 procent af alle høringer i 2025 havde en reel frist på under 20 arbejdsdage – og at cirka hver syvende høring havde under 10 arbejdsdage. Dermed bliver den høring, der skal sikre kvalitet, gennemsigtighed og faglighed i lovgivningen, i praksis reduceret til en hastesag.

”Vi har simpelthen opbygget et høringssystem, som i teorien skal fungere som lovgivningens kvalitetskontrol, men som i praksis ofte bliver kørt i et tempo, hvor det er fuldstændig umuligt at levere det arbejde, man bliver bedt om. Når seks ud af ti høringer har en frist på under 20 reelle arbejdsdage, er det ikke bare et administrativt problem – det er et demokratisk problem,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, ph.d. og adjungeret rådgiver ved Tænketanken Prospekt.

Når ferie tæller mere end faglighed
Notatet viser også markante forskelle mellem ministerierne. Nogle ministerområder udsender mange høringer med systematisk korte frister, mens andre i højere grad lever op til den politiske ambition om rimelige høringsperioder. Samtidig sendes mange høringer ud lige op til ferieperioder, hvilket yderligere reducerer den reelle tid til behandling.

Ifølge Jonas Herby, uafhængig økonom og medforfatter til notatet, er problemet ikke, at der findes en tommelfingerregel om fire ugers høringsfrist – men at man ikke tager konsekvensen af, hvad fire uger faktisk betyder.

”Fire uger er ikke fire uger, hvis halvdelen af tiden falder i ferier og weekender. Hvis man vil have kvalificerede høringssvar, må man også give realistiske betingelser for at levere dem. Ellers risikerer vi, at høringerne bliver en formalitet frem for et reelt bidrag til bedre lovgivning,” konkluderer Jonas Herby.

Den hurtige lovmaskine har også en menneskelig pris
Trods gentagne politiske ambitioner om bedre lovkvalitet viser analysen, at der fortsat er et betydeligt gab mellem ord og praksis i lovgivningens maskinrum. Analysen tager imidlertid alene udgangspunkt i frister, volumen og struktur og medregner ikke det menneskelige aspekt: hvad det betyder for de medarbejdere og fagpersoner, der sidder med høringsmaterialet, når arbejdet systematisk placeres op til og hen over weekender og ferieperioder.

Når kvalificeret fagligt arbejde i praksis forudsætter arbejde i fritiden, bliver spørgsmålet derfor ikke kun et spørgsmål om lovkvalitet, men også om arbejdsmiljø, belastning og risiko for stress.

“Det er et perspektiv, der også fortjener langt større opmærksomhed, hvis høringsapparatet fremover skal fungere bæredygtigt – både demokratisk og menneskeligt,” påpeger de to forfattere.

Afslutningsvis peger notatet på, at Danmark med fordel kan lade sig inspirere af Norge og Sverige, hvor høringsfristerne som udgangspunkt er væsentligt længere.