DI: Kongeparrets besøg i Australien skal sætte skub i grønt eksporteventyr
30.1.2026 08:01:18 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Statsbesøget skal åbne døre for danske grønne løsninger i et stabilt australsk marked med vækstpotentiale og ambitiøse klimamål.

Dansk Industri – DI - deltager med en stor delegation af virksomheder i det netop annoncerede statsbesøg i Australien i Melbourne, hvor H.M. Kongen og H.M. Dronningen leder en stor dansk erhvervsdelegation. Besøget foregår fra den 14. marts til 19. marts.
- Vi har en helt særlig forbindelse og tilknytning til Australien gennem Hendes Majestæt Dronningen og forventer en meget stor opmærksomhed på Danmark både fra hjemlige og australske medier. Derfor er vi også glade for at Kongehuset prioriterer at besøge Australien netop nu. Vi har brug for alle gode kræfter, der kan belyse, hvad Danmark har at byde på i disse tider, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.
- Vi er i en tid, hvor vores traditionelle eksportmarkeder er udfordrede, er det afgørende, at Danmark og Europa styrker samarbejdet med andre stabile og ambitiøse markeder. For selvom Australien ligger geografisk langt væk, er vi tæt på dem på mange andre måder - politisk, strukturelt og kulturelt, siger han.
Besøget har særligt fokus på samarbejde om vedvarende energi og grønne bygninger. Begge områder hvor Danmark har en særlig styrkeposition.
Australien står over for en omfattende grøn omstilling med ambitiøse klimamål, massive investeringer i vedvarende energi og et stort behov for bæredygtige byggeløsninger. Det gør landet til et strategisk vigtigt marked for danske virksomheder, som kan bidrage med løsninger, teknologi og knowhow
- Danmark har nogle af verdens stærkeste virksomheder inden for både vedvarende energi og grønne bygninger. Vi kan bidrage med konkrete løsninger, der reducerer CO₂-udledninger, styrker energisikkerheden og skaber bæredygtige byer. Samtidig er det en stor mulighed for dansk erhvervsliv at få adgang til et marked med høj købekraft og klare politiske målsætninger, siger Lars Sandahl Sørensen.
Dansk Industri har i flere år haft egen repræsentation og tilstedeværelse i Australien, hvorfra vi har støttet vores medlemmer til at etablere sig i landet. I dag er der over 200 danske virksomheder, som allerede har et datterselskaber i Australien, og Danmark eksporterer i dag for knap 21 milliarder kroner – og der er potentiale for mere.
Australien har sat som mål, at 82 procent af landets elproduktion skal komme fra vedvarende energikilder i 2030, og der investeres massivt i blandt andet vindenergi, Power-to-X og energilagring.
Samtidig er der stort behov for energieffektive og bæredygtige bygninger. En analyse viser, at fire ud af fem boliger i Australien har en energieffektivitet, der beskrives som svarende til et telt.
- Vi har en stærk tradition for at bygge energieffektivt her i Danmark. Vi har både kompetencerne og materialerne til at underbygge Australiens ambitioner om at forbedre den australske boligmasse. Det er et ofte overset element i den grønne omstilling, som har et enormt potentiale for mærkbare CO₂-reduktioner, siger Lars Sandahl Sørensen.
Under statsbesøget vil der blandt andet blive afholdt netværksarrangementer og virksomhedsbesøg med fokus på de to hovedspor. Dansk Industri deltager sammen med 44 medlemsvirksomheder.
Kontakter
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkLars BøgeskovPresserådgiver
Tlf:22363138larb@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI lancerer nyt Afrika-netværk: Skal styrke danske virksomheders adgang til forretning i Afrika4.6.2026 10:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri (DI) lancerer i dag et nyt Afrika-netværk med støtte fra Udenrigsministeriet, der skal styrke dansk erhvervslivs engagement på kontinentet og sætte kursen for en tættere kobling mellem udviklingsbistand og handel.
DI: EU skal omsætte teknologisk ambition til investeringer og bedre rammevilkår3.6.2026 14:43:08 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har i dag præsenteret en samlet pakke for teknologisk suverænitet med fokus på at opbygge kapacitet inden for cloud, AI og chips i Europa. Dansk Industri bakker op om ambitionen og understreger, at det nu handler om at omsætte ambitionerne til konkrete investeringer og bedre rammevilkår for erhvervslivet.
DI: Erhvervslivet ser frem til samarbejde om totalberedskabet3.6.2026 13:54:21 CEST | Pressemeddelelse
- Stort tillykke Lisbeth Bech-Nielsen og velkommen i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, siger underdirektør og chef for samfundssikkerhed i landets største erhvervsorganisation, Rasmus Anderskouv, Dansk Industri.
DI: En stor dag for Danmark og et stort ansvar for ny regering3.6.2026 11:36:41 CEST | Pressemeddelelse
- Tillykke til Danmarks nye regering og til hver enkelt af de 21 ministre, der i dag har fået nøglerne til et ministerium, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI roser regeringsgrundlag: Nu skal planen blive til handling2.6.2026 16:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri ønsker den nye regering tillykke med modige ambitioner og konkrete greb, men understreger, at de svære beslutninger nu skal omsættes til reformer, der styrker Danmarks konkurrencekraft
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum