Trecifret millionbeløb til grøn teknologi skal sikre fremtidens jobs i Nord- og Sydjylland

30.1.2026 08:56:40 CET | Erhvervsstyrelsen | Pressemeddelelse

Del

Nu får nord- og sydjyske virksomheder 226 mio. kr. til at udvikle og skalere grøn teknologi, så fremtidens jobs sikres i de to landsdele. Fonden for Retfærdig Omstilling investerer i 16 projekter, der skal styrke erhvervslivet og skabe nye arbejdspladser.

Foto: Everfuel

For mange SMV’er er vejen til grøn omstilling præget af tidskrævende og store investeringer i ny teknologi, certificeringer og kompetencer. Det hjælper Fonden for Retfærdig Omstilling nu på vej, da den investerer 226 mio. kr. i 16 forskellige projekter.

De 16 projekter er nøje udvalgte med det formål at sætte fart på den grønne omstilling inden for Power-to-X, brun bioraffinering såsom pyrolyse og CO2-fangst, -anvendelse og -lagring (CCUS), fortæller formand for Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling, Peter Hansen:

”SMV’erne har en helt afgørende rolle i den grønne omstilling, så hvis Danmark skal nå sine klimamål og fastholde sin grønne førerposition, kræver det målrettede investeringer i netop SMV’erne. Jeg er derfor meget glad for at se, at mange SMV’er har søgt midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Mange grønne teknologier befinder sig i udviklings- og opstartsfaser, hvor der er brug for støtte for at få projekterne ud over rampen. Med investeringen får de adgang til risikovillig kapital, som kan sætte skub i udviklingen af grønne teknologier, der både styrker Danmarks konkurrenceevne og samtidig skaber nye, lokale arbejdspladser.”

”Det ville bare ligge i en skuffe, hvis ikke vi havde fået investeringen”

Et af de støttede projekter er BioKon, som har aktiviteter i både Nord- og Sydjylland. Det er et forsknings- og udviklingsprojekt mellem SMV’erne Cir-tech, Hans Tobiasen Maskinstation, GAS PRO, Waste2Walue, E. Marker og Helenehøj Planteavl samt virksomheden Persolit, Aalborg Universitet og den erhvervsdrivende fond Plast Center Danmark.

Projektet får over 23 mio. kr. til blandt andet at udvikle et system til behandling af biomasse, designe og teste en biotørringsreaktor og teste tørreprocesser, fortæller projektleder fra Plast Center Danmark, Dorte Walzl Bælum:

”Vi får nu hjælp til at løse en virkelig spændende problemstilling ved at samle en række teknologier gennem samarbejder mellem flere virksomheder - nogen ved noget om pyrolyse, andre noget om gas, den ene laver professionelle isoleringsopgaver, og den anden jordbundsforsøg. Derudover er en maskinstation, en planteavler og Aalborg Universitet involveret. Sammen har vi forskellige kompetencer, der kan være med til at løse de her problemstillinger i et projekt, der bare ville ligge i en skuffe, hvis ikke vi havde fået den her investering.”

De forskellige støttede projekter i Nord- og Sydjylland skal overordnet set være med til at reducere klimaaftrykket i Danmark, skabe nye arbejdspladser og styrke Danmarks position som et foregangsland inden for grønne nøgleteknologier.

FAKTA om Fonden for Retfærdig Omstilling 
Frem til 2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i aktiviteter i Nord- og Sydjylland. Aktiviteterne skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi.

Fonden spiller en central rolle i Danmarks omstilling til en klimaneutral økonomi og investerer blandt andet i projekter med potentiale til at sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, Power-to-X, pyrolyse og cirkulær omstilling. Fonden medfinansierer projekter, der skal:

  • Skabe et sammenhængende Danmark med stærke lokale erhvervsfyrtårne
  • Sikre bedre vilkår for grøn omstilling i danske SMV’er
  • Understøtte udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse
  • Sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og brintrelaterede teknologier
  • Fremme grønne og cirkulære teknologier

Et indstillingsudvalg med 14 medlemmer, der har erhvervsmæssig indsigt og teknisk ekspertise inden for klima- og energiområdet, udmønter midlerne. 
Læs mere om Fonden for Retfærdig Omstilling

Kontakter

Vil du vide mere om fonden, indsatsen eller tidligere projekter?Gert Elstrøm Kristoffersen

Tlf:35291315gerkri@erst.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse

Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.

Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse

Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye