Nye skattesatser gør ophørspension mere relevant
29.1.2026 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Som selvstændig kan du opnå skattefordele ved at indbetale til en ophørspension, hvis du sælger din virksomhed. Denne ordning er ifølge PwC’s skatteekspert blevet mere relevant at bruge med den nye top-topskat.

I 2026 kan du som selvstændig erhvervsdrivende indskyde op til 3.443.400 kr. på en ophørspension, hvis du afstår din virksomhed. Beløbet må dog ikke overstige den fortjeneste før arbejdsmarkedsbidrag, som du får ved at sælge virksomheden. Det kan fx være fortjeneste på goodwill, driftsmidler, ejendom mv. Det gælder dog ikke opsparet overskud i virksomhedsordningen.
”Ophørspension er blevet endnu mere relevant, efter top-topskatten blev indført i 2026. Hvis du som selvstændig har en personlig indkomst i 2026 på over ca. 2,8 mio. kr. fra fx overskud i virksomheden og skattepligtig fortjeneste på goodwill, så kan skatten på den overskydende del blive ca. 60-61 %,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC, og fortsætter:
”Ved at indbetale til en ophørspension kan du skubbe skatten fra salgsåret til pensionen bliver udbetalt. For de fleste vil beskatningen altså være noget lavere, fx ca. 37-45 %. Hvor meget det bliver i skat afhænger bl.a. af, hvor meget du har af anden indkomst, herunder fra andre pensionsordninger på udbetalingstidspunktet.”
Husk fristen for indbetaling
For at indskyde til en ophørspension ved ophør af en virksomhed skal visse betingelser være opfyldt. Du skal fx være fyldt 55 år, inden du sælger virksomheden, og du skal have drevet virksomhed i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, før du opretter ophørspensionen.
Hvis du sælger din virksomhed i 2026, skal du senest indbetale til pensionsordningen den 1. juli 2027. Den skattepligtige fortjeneste skal desuden dokumenteres gennem en erklæring fra fx en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller advokat.
”Du kan enten indbetale på en livsvarig livrente, en rateordning eller en kombination af begge. Der er ikke et loft for indbetaling på rateordning, hvilket der ellers normalt er på 68.700 kr. i 2026. Du skal dog være opmærksom på, at du først kan udbetale fra en rateordning, som er oprettet ved en ophørspension, fem år efter at policen eller kontoen er oprettet,” forklarer Søren Bech.
”Du kan ofte også samtidig vælge i ophørsåret at indskyde på andre pensionsordninger, fx 30 %-ordningen for selvstændige erhvervsdrivende, og herved minimere skatten. Det kræver konkrete beregninger at vurdere, hvad der er mest optimalt,” afslutter Søren Bech.
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sidste chance: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?18.5.2026 07:57:35 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at rette årsopgørelsen for 2025 nærmer sig med hastige skridt. Få PwC’s skatteeksperts råd til, hvordan du får styr på dine fradrag og skatteforhold, så du ikke betaler for meget i skat.
PwC: Få virksomheder realiserer størstedelen af AI‑afkastet22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blot 20 % af virksomhederne høster næsten 75 % af de økonomiske gevinster fra AI. Og de førende virksomheder satser på vækst, ikke kun produktivitet. Dermed trækker en mindre gruppe af virksomheder markant fra i kapløbet om at skabe reelle finansielle afkast fra kunstig intelligens. Det viser PwC's nye AI Performance Study.
PwC-medarbejdere engagerer sig i praktisk arbejde på Julemærkehjem i Ølsted14.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. april tog medarbejdere fra PwC en dag ud af kalenderen for at tage del i praktiske opgaver på Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted. Det sker som en del af et større tiltag i PwC, hvor virksomhedens medarbejdere får mulighed for at engagere sig i initiativer, der gør en forskel.
PwC-medarbejdere engagerer sig i praktisk arbejde på Julemærkehjem i Roskilde14.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. april tog medarbejdere fra PwC en dag ud af kalenderen for at tage del i praktiske opgaver på Liljeborg Julemærkehjem i Roskilde. Det sker som en del af et større tiltag i PwC, hvor virksomhedens medarbejdere får mulighed for at engagere sig i initiativer, der gør en forskel.
Hver anden topleder i finanssektoren tror på vækst de næste tre år13.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Topledere i finanssektoren har højere forventninger til vækst i deres egen virksomhed det kommende år sammenlignet med topledere generelt. Men de kommende tre år er forventningerne på samme niveau. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum