3F: Lavere moms på fødevarer bremser den stigende ulighed
28.1.2026 11:03:02 CET | 3F | Pressemeddelelse
Lavere fødevaremoms betyder mest for dem, der har mindst. Derfor er det et godt initiativ, mener 3F.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at bruge seks milliarder kroner på at sænke momsen på fødevarer fra 2028.
- Det er en god beslutning, lavere fødevaremoms har den helt rigtige fordelingsprofil, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
- Vi ved, at familier med beskedne indkomster bruger en større del af deres indkomst på fødevarer end familier med høje eller meget høje indkomster. Derfor kommer denne beslutning til at betyde mere for den almindelige dansker end for rigmanden i Hellerup, og det mener jeg er godt skridt i kampen mod den stigende ulighed i Danmark, siger Henning Overgaard.
Regeringen og forligspartierne har endnu ikke lagt sig fast på den konkrete udformning af momsnedsættelsen, mens embedsværket i ministerierne nu går i gang med at udforme det it-system, der skal styre den nye momsmodel.
- Vi er glade for, at der sker noget, men havde da håbet, vi ikke skulle vente til 2028, siger Henning Overgaard.
- De høje priser på varerne i indkøbskurven er den absolut største privatøkonomiske bekymring for vores medlemmer, der samtidig har ønsket en lavere fødevaremoms. Vi har derfor foreslået en fuldt finansieret sænkelse af momsen generelt på fødevarer med fem procentpoint, siger Henning Overgaard.
- Jeg synes ikke, det er godt, at aftalen er finansieret af det såkaldte ”råderum”. Vi ved grundlæggende ikke, hvor meget der er tilbage af råderummet, når de stigende forsvarsudgifter trækkes fra. Og skal vi have et velfærdssamfund, der følger med tiden, vil der komme pres på råderummet. Vi havde derfor foretrukket en fuldt finansieret omlægning, hvor de rigeste og mest velhavende i vores samfund bidrager med lidt mere til fælleskassen, siger Henning Overgaard.
- Den økonomiske ulighed i Danmark er steget gennem mange år. Toppen af vores samfund er stukket af fra resten og især de laveste indkomster. Vores samfund er blevet mere polariseret.
- Det mener vi i 3F er et problem, der skal gøres noget ved politisk. Den førte økonomiske politik har nemlig øget uligheden de seneste årtier, siger Henning Overgaard.
Læse mere om 3Fs forslag og finansiering i 2035-planen: https://www.3f.dk/-/media/files/artikler/kongres2025/3fs_2035-plan_f.pdf
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Fødevarecheck skal komme hurtigt27.1.2026 11:51:52 CET | Pressemeddelelse
De høje fødevarepriser presser 3F’erne. Regeringens fødevarecheck er et godt skridt på vejen til at hjælpe dem, der har størst behov, mener 3F.
3F: Ærlig og selverkendende nytårstale1.1.2026 19:19:11 CET | Pressemeddelelse
Glædeligt at statsministeren sætter fokus på den stigende ulighed - men statsministeren mangler klar melding om pension.
3F: Gode takter fra Ekspertgruppen15.12.2025 14:15:22 CET | Pressemeddelelse
For 3F har et af de vigtigste temaer været, at der sikres praksisrettet undervisning på EPX, hvilket afspejles klart i anbefalingerne.
3F: Vigtigt fokus på bekæmpelse af arbejdskriminalitet4.12.2025 13:42:36 CET | Pressemeddelelse
Forligspartierne og ikke mindst justitsminister Peter Hummelgaard har lyttet til 3F i det nye politiforlig.
Principiel dom styrker retssikkerheden for digitalt udsatte borgere11.11.2025 13:56:18 CET | Pressemeddelelse
3F og Justitia er tilfredse med dommen, som er et vigtigt skridt for digitalt udsattes retssikkerhed og retsstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum